Politik

Efter otte års kamp får grundejer lov til at sikre sin grund

Fra februar får grundejere nye muligheder for at kystsikre deres hjem. Ny lov gør det lettere at få godkendt værn med sten og beton.

Trods gnavende bølger i baghaven har Bertil Kejser i otte år fået afslag på at sikre sit hus i Nordjylland mod at blive spist af havet. Men nu kan han endelig komme i gang.

Torsdag vedtog et flertal i Folketinget at udvide rammerne for, hvordan og hvornår en grundejer må kystsikre sit hus.

Det er en dag, vi har ventet på med længsel

Bertil Kejser Olsen, Grundejer

Lettere at sikre sig med sten

Hidtil har Kystdirektoratet afvist ansøgninger om kystsikring, hvis den reelle trussel var mere end 25 år væk. Nervøse grundejere kunne altså blot se til.

Den lov er nu ændret, ligesom det også bliver lettere for grundejerne at få et ja til mere bastante kystsikringer lavet af sten og beton, hvis det vel og mærke ikke skubber problemet videre til naboen.

Der er primært tre forskellige måde at lave kystsikring på:

Bølgebrydere fungerer på den måde, at en konstruktion af eksempelvis sten tvinger bølgerne til at bryde længere væk fra kysten frem for, at bølgerne når helt ind til land. Det betyder mindre erosion, fordi energien fra bølgerne er mindre.

Høfder er et anlæg af typisk sten, som lægges vinkelret på kysten. Formålet er at forhindre erosion ved, at høfderne indfanger en stor del af det sand, strømmen eller ville trække ud fra kysten.

Skråningsbeskyttelse er en etablering af typisk sten eller beton, der anlægges på kysten for at beskytte en skrænt fra erosion. Anlægget skal altså holde bølgerne fra at nå fundamentet af klitter eller skrænter.

Glæde efter otte års strid

I Sæby i Nordjylland er grundejer Bertil Kejser Olsen henrykt over lovændringen. 

- Det er en stor dag. Det er en dag, vi har ventet på med længsel, siger han.

Efter otte års strid med Kystdirektoratet kan han endelig komme i sving med at sikre sit hus.

- Vi har ventet på det i mange år. Det her giver lys, så det er bare med at komme i gang, siger han.

Blåstempling flyttes fra Kystdirektoratet

Lovændringen træder i kraft den 1. februar og er stemt igennem af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men tiltagene stopper ikke her.

I slutningen af februar fremsætter regeringen endnu et lovforslag, der flytter arbejdet med tilladelser fra Kystdirektoratet til de enkelte kommuner.

- Borgerne er tæt på kommunerne, og det er proces, kommunen kender til. Derfor har vi det her ønsker, siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til TV 2.

Og du er ikke bange for, at den smukke danske kystlinje bliver plastret til med grim kystsikring?

- Nej, det er jeg ikke. For jeg er helt sikker på, at de stedlige kommuner har et vågent øje med, hvordan det her skal se ud.

Kystdirektoratet: - Det har ikke været en kamp

Hos Kystdirektoratet erkender områdechef Hans Erik Cutoi-Toft, at de står med deres portion af ansvaret for, at krisen med grundejerne er nået så vidt, at ansvaret nu tages ud af direktoratets hænder.

- Jeg er sikker på, at vi står med en del af forklaringen på, hvorfor det er så svært at forstå, fordi vi ikke har været gode nok til at forklare det til grundejerne, siger han.

Han understreger, at han og hans kolleger vil fortsætte med at rådgive grundejerne bedst muligt, selvom beslutningsansvaret kommer til at lægge et andet sted.

- For os har det her aldrig været en kamp mod grundejerne. Vi har forsøgt at finde de gode og rigtige løsninger og sikre, at man ikke etablerer noget, der bare skubber problemet videre til naboen. Og det vil vi blive ved med, siger Hans Erik Cutoi-Toft.