- Så stopper kræmmermarkedet, skrev Jan E. Jørgensen således på Twitter tirsdag, efter Lars Løkke annoncerede, at regeringen vil nøjes med en mindre skattereform, fordi den ikke kan indfri Dansk Folkepartis krav på udlændingeområdet.
Over for TV 2 uddyber han onsdag, at han ikke forstår, hvorfor Dansk Folkeparti insisterer på at blande udlændinge og skat sammen.
- Hvad bliver det næste? Er det så noget med at lave et udgangsforbud i ghettoerne til fordel for en fjernelse af nøddeafgiften? Det går hen og bliver absurd, siger Jan E. Jørgensen til TV 2.
Han henviser til et forslag fra Dansk Folkeparti, som i visse tilfælde vil indføre udgangsforbud for unge i ghettoerne.
Forslaget er en del af støttepartiets ønske om et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken og er blevet voldsomt kritiseret fra flere sider for at være ekstremt
Jurister har også problematiseret udgangsforbudet og har blandt andet sået tvivl om, hvorvidt det er på kant med grundlovens bestemmelser om den personlige frihed.
- Når Dansk Folkeparti går ind og udfordrer grundloven eller internationale konventioner, så siger vi stop. Det ved Dansk Folkeparti godt. Derfor kan man godt undre sig over, at de er faret så hårdt frem, siger Jan E. Jørgensen.
Han lægger sig dermed op ad statsministeren.
- Helt ærligt; jeg vil jo ikke bytte en hvilken-som-helst krone i skattelettelser for et hvilket-som-helst udlændingepolitisk indgreb. Det er jo det, det handler om, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag.
I 00’erne var det ikke usædvanligt, at Anders Fogh Rasmussens (V) borgerlige regeringer gik med til udlændingestramninger foreslået af Dansk Folkeparti for at få noget af sin egen politik igennem.
Jan E. Jørgensen siger dog, at det er nyt, at Dansk Folkeparti direkte kobler udlændingepolitikken med skattelettelser.
Regeringens nej til at forhandle på den måde betyder imidlertid ikke, at der ikke er noget at samles om i blå blok, mener Venstres indfødsretsordfører.
Han fremhæver blandt andet retspolitik og infrastruktur som områder, hvor partierne godt kan finde hinanden.
- Og vi kan da sikkert også finde noget på udlændingeområdet. Det bliver bare ikke de der helt urealistiske krav, som Dansk Folkeparti har stillet på det seneste, lyder det fra Jan E. Jørgensen.
Efter tirsdagens udmelding fra regeringen forventer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at lande en mindre skatteaftale med Dansk Folkeparti.
Støttepartiet ventes at bakke op om skattelettelser i bunden, mens der også skal gøres noget ved det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension.
Aftalen bliver dog langt mindre, end det regeringen spillede ud med, hvor der blandt andet var lagt op til, at loftet over beskæftigelsesfradraget skulle fjernes.
Var det blevet til virkelighed havde dem med højere indkomster også fået skattelettelser, men det har Dansk Folkeparti - indtil videre - ikke villet være med til.
Hos støttepartiet er formand Kristian Thulesen Dahl glad for, at regeringen har neddroslet sine ambitioner på skatteområdet.
- Betyder det så, at vi drosler vores ambitioner ned på udlændingeområdet? Nej, det gør det ikke. Uanset om regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores, sagde Kristian Thulesen Dahl til TV 2 tirsdag.
Skattelettelser er blevet udskudt igen og igen
2015
Skattelettelser i det første regeringsgrundlag
Umiddelbart efter folketingsvalget skriver den nye V-regering i regeringsgrundlaget, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint.
Udgangspunktet er, at forhandlingerne skal finde sted i foråret 2016.
2016
Løkke udskyder forhandlingerne
I januar 2016 siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen har høje ambitioner for en skattereform, men at de planlagte forhandlinger udskydes fra foråret til sommeren.
Regeringen mener, det er bedst, hvis forhandlingerne om en skattereform tager afsæt i en ny 2025-plan, der præsenteres til august.
Liberal Alliance er på dette tidspunkt ikke med i regeringen, men støttepartiets leder, Anders Samuelsen, vil efter udskydelsen ikke længere garantere regeringens overlevelse.
Vil sænke topskatten, men ikke for alle
I forbindelse med præsentationen af V-regeringens 2025-plan foreslår Lars Løkke Rasmussen at sænke topskatteprocenten med fem procentpoint, men kun for årsindkomster op til en million kroner.
I samme ombæring spiller regeringen ud med at indføre et nyt jobfradrag, der også skal lette skatten for lavere indkomster.
Kort tid efter slår Anders Samuelsen fast, at skatten skal ned for alle. Også for dem, der tjener over en million. Han truer i samme ombæring med at vælte regeringen.
Skatteforhandlinger udskydes igen
I oktober 2016 beslutter Lars Løkke Rasmussen igen at udskyde forhandlingerne om en skattereform, så finanslovsforhandlingerne kan føres separat.
Anders Samuelsen holder fast i, at topskatten skal sænkes for alle topskatteydere, men siger også, at det er en god idé at dele tingene op.
Nyt regeringsgrundlag uden konkrete mål for skattelettelser
Da den nye VLAK-regering præsenteres, er der i regeringsgrundlaget ingen konkrete mål for en skattereform.
De tre partier er dog enige om, at topskatten skal "spille en langt mindre rolle", og at skatten i bunden skal sænkes.
2017
Regeringen dropper topskattelettelser
Den 13. august i år melder Anders Samuelsen ud, at regeringen dropper sine planer om at sænke topskatten. Det har ellers været et hovedkrav fra Liberal Alliance, men Dansk Folkeparti vil ikke være med.
Den 29. august præsenterer VLAK-regeringen sit skatteudspil. Her er der ingen topskattelettelser, men via eksempelvis en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil regeringen sænke skatter for milliarder.
Dansk Folkeparti er kritisk, og formand Kristian Thulesen Dahl siger, at planerne hovedsageligt gavner dem, der tjener mest.
DF opfordrer regeringen til at udskyde skattereform
Efter at have forhandlet igennem længere tid, opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at udskyde skattereformen.
Forhandlingerne om skat har kørt parallelt med forhandlingerne om næste års finanslov, men partiformand Kristian Thulesen Dahl vil have udskudt skatteforhandlingerne, så finansloven kan komme på plads først.
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser imidlertid pure det ønske. Han mener stadig, at det kan lykkes at komme til enighed om hele pakken.
Det er i forvejen usædvanligt, at der den 5. december endnu ikke er fundet flertal for næste års finanslov. Det plejer at være på plads i november.
LA truer med ikke at stemme for egen finanslov
Fredag den 9. december indgår regeringen en finanslov med Dansk Folkeparti, men i forbindelse med det, skriver Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, på Facebook, at den kun bliver vedtaget inden jul, hvis også der kommer en skatteaftale.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviser at have lovet regeringen historisk store skattelettelser, og at det skal være inden jul.
Lars Løkke Rasmussen slår fast, at regeringen "selvfølgelig" stemmer for sin egen finanslov, men Liberal Alliance trække ikke sin trussel tilbage.
LA dropper truslerne og stemmer for finansloven
Tirsdag den 19. december siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at hans parti stemmer for finansloven. Han dropper samtidigt kravet om, at der skal være en skatteaftale på plads inden jul.
Han fortæller, at han har aftalt med statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen umiddelbart efter Folketingets juleferie indkalder til fortsatte forhandlinger om en ”ambitiøs skatteaftale” og en udlændingeaftale.
