BLOG: Vi skal forlange langt mere af demokrater som Poul Madsen
BLOG: Det burde være helt indlysende i et land som Danmark, at alle står sammen i kampen mod trusler og vold fra fundamentalister og voldsparate antid
I et liberalt demokrati som det danske mĂĄ vi forvente, at alle stĂĄr sammen i kampen mod trusler og vold fra fundamentalister og voldsparate antidemokrater. No matter what!
Det burde være helt indlysende i et land som Danmark, der er baseret på basale frihedsrettigheder og ytringsfrihed. Men sådan er det desværre ikke.
Eksempelvis sidder der en chefredaktør på Ekstra Bladet, der har så svært ved at håndtere sin modstand mod regeringens stramme udlændingepolitik, at han ikke kan skille politisk uenighed med trusler om vold.
Poul Madsen skrev i weekenden et tweet på baggrund af en artikel bragt i Berlingske, hvor Inger Støjberg fortæller, at hun lever et ufrit liv med PET-vagter, som overvåger og beskytter hende i alle døgnets 24 timer.
Poul Madsen skrev:
”Det gør mig trist, at der er områder, hvor jeg ikke kan færdes i mit eget land,” siger Inger Støjberg. Det gør mig også trist, men det gør mig lige så trist, at Støjberg fejrer flygtningestramninger med kage!”
Den stĂĄr vist for sig selv.
Én ting er, at terrorister og fundamentalister ønsker Støjberg hen, hvor peberet gror. Det er desværre den virkelighed, vi lever i. Og disse mennesker lever på en helt egen frekvens.
Men alle demokrater har en forbandet pligt til at tage utvetydigt afstand fra enhver vold og trusler uanset, om man er uenig i vedkommendes holdninger. Der er ikke noget ”men.” Punktum.
Desværre så vi, at en række venstreorienterede meningsdannere var enig med Poul Madsen på Twitter og mente, at Inger Støjberg selv lægger op til trusler, når hun fejrer udlændingestramninger med kage og vil noget så ukontroversielt som at sende afviste asylansøgere hjem til deres hjemlande.
Vi bør kunne forvente mere af Poul Madsen og hans ligesindede. Vi skal forvente meget mere! Vi demokrater må stå sammen og ubetinget fordømme enhver form for trusler om vold rettet mod folkevalgte og andre.
Også selvom man er politisk uenig. Det er faktisk sagen helt uvedkommende. Jeg er godt med på, at Poul Madsen har svært ved at skjule sine politiske holdninger, men der er en besynderlig tendens til, at man på visse dele af venstrefløjen ikke kan acceptere en politisk uenighed uden at skulle diskutere ”tonen” i dansk politik. Erkend nu bare at I er politisk uenige. Og kom så videre!
Vi bliver nødt til at skille tingene ad og tage utvetydigt afstand fra alt, der har med vold og trusler at gøre. Det er vores pligt som demokrater!