Statsministeren opgiver at komme igennem med en af regeringens allerstørste mærkesager - en stor skattereform.
Det bliver ikke i denne omgang, at regeringen får Dansk Folkeparti med på "historisk store skattelettelser" til alle i beskæftigelse ved blandt andet at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag formiddag.
- Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere luft i husholdningerne, siger statsministeren.
I stedet vil regeringen i den kommende tid alene forsøge at nå til enighed med støttepartiet om en mindre skattereform, hvor penge, der er blevet skaffet via aftaler tidligere i valgperioden, bliver brugt.
Det drejer sig blandt andet om én milliard kroner årligt, som er skaffet via den aftale om at indføre et kontanthjælpsloft og en lavere integrationsydelse, som blå blok blev enige om i 2015. Derudover drejer det sig om den besparelse på cirka 2,5 milliarder kroner, som blev skaffet i forbindelse med aftalen i sommeren 2017 om at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Pengene skal ifølge statsministeren bruges på at sænke skatten for de lavestlønnede og løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl lagde allerede i december op til, at netop en sådan model kunne være en løsning på den fastlåste situation i dansk politik.
- Regeringen er kommet frem til den konklusion, at hvis vi skal have en god start på 2018, så skal vi hellere fokusere på de ting, vi kan blive enige om, siger Lars Løkke Rasmussen.
TV 2s politiske redaktør forklarer.
Langt fra regeringens plan
Dermed har regeringen opgivet store dele af den skattereform, den fremlagde for et halvt års tid siden. Her lagde man op til at bruge langt flere milliarder på skattelettelser. Det har Dansk Folkeparti igen og igen afvist at være med til, og i december udviklede forhandlingerne sig til et højspændt politisk drama, hvor Liberal Alliance truede med ikke at ville stemme for finansloven, hvis ikke der samtidig var indgået en skatteaftale, der sikrede de største lettelser "i mands minde", som LA-formand Anders Samuelsen formulerede det.
Særligt Liberal Alliance har stået hårdt på, at der skulle gives historisk store skattelettelser. De opgav i december truslerne om at stemme imod finansloven, fordi Anders Samuelsen var overbevist om, at en stor skatteaftale kunne landes i begyndelsen af 2018. Men den aftale ser altså ud til langt fra at blive så stor, som regeringen havde ønsket.
Dansk Folkeparti krævede, at der skulle laves markante udlændingestramninger - et såkaldt "paradigmeskifte" i udlændingepolitikken - hvis partiet skulle gå med til en aftale om store skattelettelser. Regeringen har dog ikke været i stand til at imødekomme Dansk Folkepartis ønsker til stramninger, og nu lægger statsministeren op til at adskille de to emner - udlændingestramninger og skattelettelser - fremover.
- Regeringen vil meget gerne drøfte udlændingepolitik, men på udlændingepolitikkens præmisser, siger Lars Løkke Rasmussen.
Skattelettelser er blevet udskudt igen og igen
2015
Skattelettelser i det første regeringsgrundlag
Umiddelbart efter folketingsvalget skriver den nye V-regering i regeringsgrundlaget, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint.
Udgangspunktet er, at forhandlingerne skal finde sted i foråret 2016.
2016
Løkke udskyder forhandlingerne
I januar 2016 siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen har høje ambitioner for en skattereform, men at de planlagte forhandlinger udskydes fra foråret til sommeren.
Regeringen mener, det er bedst, hvis forhandlingerne om en skattereform tager afsæt i en ny 2025-plan, der præsenteres til august.
Liberal Alliance er på dette tidspunkt ikke med i regeringen, men støttepartiets leder, Anders Samuelsen, vil efter udskydelsen ikke længere garantere regeringens overlevelse.
Vil sænke topskatten, men ikke for alle
I forbindelse med præsentationen af V-regeringens 2025-plan foreslår Lars Løkke Rasmussen at sænke topskatteprocenten med fem procentpoint, men kun for årsindkomster op til en million kroner.
I samme ombæring spiller regeringen ud med at indføre et nyt jobfradrag, der også skal lette skatten for lavere indkomster.
Kort tid efter slår Anders Samuelsen fast, at skatten skal ned for alle. Også for dem, der tjener over en million. Han truer i samme ombæring med at vælte regeringen.
Skatteforhandlinger udskydes igen
I oktober 2016 beslutter Lars Løkke Rasmussen igen at udskyde forhandlingerne om en skattereform, så finanslovsforhandlingerne kan føres separat.
Anders Samuelsen holder fast i, at topskatten skal sænkes for alle topskatteydere, men siger også, at det er en god idé at dele tingene op.
Nyt regeringsgrundlag uden konkrete mål for skattelettelser
Da den nye VLAK-regering præsenteres, er der i regeringsgrundlaget ingen konkrete mål for en skattereform.
De tre partier er dog enige om, at topskatten skal "spille en langt mindre rolle", og at skatten i bunden skal sænkes.
2017
Regeringen dropper topskattelettelser
Den 13. august i år melder Anders Samuelsen ud, at regeringen dropper sine planer om at sænke topskatten. Det har ellers været et hovedkrav fra Liberal Alliance, men Dansk Folkeparti vil ikke være med.
Den 29. august præsenterer VLAK-regeringen sit skatteudspil. Her er der ingen topskattelettelser, men via eksempelvis en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil regeringen sænke skatter for milliarder.
Dansk Folkeparti er kritisk, og formand Kristian Thulesen Dahl siger, at planerne hovedsageligt gavner dem, der tjener mest.
DF opfordrer regeringen til at udskyde skattereform
Efter at have forhandlet igennem længere tid, opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at udskyde skattereformen.
Forhandlingerne om skat har kørt parallelt med forhandlingerne om næste års finanslov, men partiformand Kristian Thulesen Dahl vil have udskudt skatteforhandlingerne, så finansloven kan komme på plads først.
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser imidlertid pure det ønske. Han mener stadig, at det kan lykkes at komme til enighed om hele pakken.
Det er i forvejen usædvanligt, at der den 5. december endnu ikke er fundet flertal for næste års finanslov. Det plejer at være på plads i november.
LA truer med ikke at stemme for egen finanslov
Fredag den 9. december indgår regeringen en finanslov med Dansk Folkeparti, men i forbindelse med det, skriver Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, på Facebook, at den kun bliver vedtaget inden jul, hvis også der kommer en skatteaftale.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviser at have lovet regeringen historisk store skattelettelser, og at det skal være inden jul.
Lars Løkke Rasmussen slår fast, at regeringen "selvfølgelig" stemmer for sin egen finanslov, men Liberal Alliance trække ikke sin trussel tilbage.
LA dropper truslerne og stemmer for finansloven
Tirsdag den 19. december siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at hans parti stemmer for finansloven. Han dropper samtidigt kravet om, at der skal være en skatteaftale på plads inden jul.
Han fortæller, at han har aftalt med statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen umiddelbart efter Folketingets juleferie indkalder til fortsatte forhandlinger om en ”ambitiøs skatteaftale” og en udlændingeaftale.
