BLOG: Det handler om forældreansvar – ikke mere stat
Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund halter voldsomt bagefter i det danske skolesystem. Det gælder på tværs af fag - og det gælder på
Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund halter voldsomt bagefter i det danske skolesystem. Det gælder på tværs af fag - og det gælder på tværs af generationer. Det er et alvorligt problem, ikke mindst for de indvandrere og efterkommere, der ikke får et godt nok afsæt til at skabe det liv, de drømmer om. Det handler om det enkelte barns frihed og fremtidsmuligheder!
Problemet er desværre større, end mange erkender. Hvert tiende barn, der i år begyndte i skole, har ikkevestlig baggrund. Elever med udenlandsk baggrund er op til to år bagud i forhold til etnisk danske, når vi ser på sproglige og matematiske kompetencer. Og elever med ikkevestlig baggrund forlader folkeskolen med et resultat, der i gennemsnit ligger 1,6 karakterpoint under deres etnisk danske klassekammerater. Det er voldsomme tal.
I PISA-undersøgelserne definerer man det allerlaveste acceptable faglige niveau. Mellem 33 % og 40 % af indvandrere og efterkommere falder under dette niveau i hhv. naturfag, læsning og matematik. For danskerne er de tilsvarende tal mellem 11-13 %. Det gab mellem indvandrerne og efterkommere og danskerne er ikke blevet væsentligt mindre over tid. Og der er næsten ingen forskel på resultaterne for første og anden generation. Også her er integrationen fejlet.
Nøglen til en god skolegang er et velfungerende sprog. Har man ikke et funktionelt sprog, når man begynder i skolen, er man sat bagud fra start. Det er derfor en forudsætning for det faglige afsæt i folkeskolen, at børnene behersker et funktionelt dansk ved skolestart.
Derfor mener vi i Liberal Alliance at vi bør indføre en sprogprøve i slutningen af 0. klasse. Det skal være en sprogprøve, som elever med svage sproglige kompetencer skal bestå for at kunne fortsætte i 1. klasse. Vi ønsker på den måde at sikre, at alle elever har det nødvendige udgangspunkt for sin skolegang. Elever, der ikke kan bestå sprogprøven, må gå 0. klasse om, parallelt med at der selvfølgelig sættes ind med støtte til familien og målrettet danskundervisning i skolen. Formålet er, at alle elever får et funktionelt sprog.
Jeg kan se, at mange i oppositionen er kritiske over for forslaget om en sprogprøve i 0. klasse. Og at de som svar på de udfordringer, jeg indledte med, ønsker at børnene med ikkevestlig baggrund skal tvinges i vuggestue og børnehave. Det mener jeg, der er mindst to problemer ved:
For det første er børn med ikkevestlig baggrund allerede i vuggestue og børnehave i stort set samme grad som etnisk danske børn. Hvis en høj andel af ”institutionaliserede” børn var løsningen, havde vi jo ikke de problemer, vi har. Så det er et slag i luften og reelt blot et ønske om at blive ved med at gøre det, vi har gjort i 30 år og som ikke virker. Mere stat bringer ikke disse elever godt videre!
For det andet – og det er det principielle – sker børns primære sprogudvikling i hjemmet. Institutioner og skolen kan – og skal – støtte og undervise. Men det er forældrene og ikke staten, der har ansvaret for, at deres børn lærer at tale, får grundlæggende ordforråd, lærer at forstå begreber mv. Behersker man som forælder ikke selv dansk, kan man gøre dansk sprog tilgængelig for sit barn gennem fx fritidsaktiviteter, radio og biblioteker. Det er afgørende, at vi tør sige højt, at vi aldrig kommer til at løse denne udfordring hvis ikke forældrene kommer på banen og tager deres ansvar.
Hæver man blikket og ser på vores udfordringer med parallelsamfund mere generelt, hænger tingene sammen. De dårlige faglige resultater i skolen har fx konsekvenser for de høje tal for borgere med ikkevestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Disse tal er kun steget med tiden. Hvis vi bliver ved med at gøre, som vi plejer, vil de problemer kun blive stadig større.