Politik

BLOG: Skattereformen illustrerer splittelsen i Trumps vælgerkorps

BLOG: Reformen tilgodeser først og fremmest to af Trumps primære vælgergrupper.

Man kan sige, at Donald Trump måske mere end nogen andre moderne amerikanske præsidenter havde brug for en stor politisk sejr. For en måned inden Trump kan fejre etårsdag som USA's 45. præsident, havde han stadig ikke nogen stor lovgivningsmæssig succes at sende amerikanerne på juleferie med.

Men at præsidenten nu snart kan påberåbe sig at have været en af drivkræfterne bag den største føderale skattereform i mere end 30 år er på mange måder klassisk Trump.

For meget kan man sige om den tidligere forretningsmand, men det bliver sjældent til halve løsninger eller en blandet mellemvare.

Det blev huge, for at bruge et typisk Trump-udtryk. Eller som han selv kaldte det: “a big, beautiful Christmas present”.

Rent politisk er der tale om intet mindre end en historisk bedrift. Skattereformen er et formidabelt stykke politisk arbejde, der lægger sig blandt de allerstørste politiske svendestykker i nyere amerikansk historie.

Men skattereformen rummer også det element, at den på glimrende vis udstiller splittelsen i Trumps vælgerkorps. Det er dog som sådan ikke usædvanligt i et stort og mangfoldigt parti som det republikanske, der bedre kan betegnes som en bevægelse eller et kludetæppe af interesser, end et egentligt parti, som vi kender det i en dansk kontekst.

Ser man på de fem grupperinger af vælgere, der var afgørende for at sende Trump i Det Hvide Hus for et år siden, er det slående, at særligt to grupper ikke bliver tilgodeset økonomisk i skattereformen. Det er de såkaldte American Preservationists og Anti-Elites, der udgjorde næsten halvdelen af Trumps vælgere til præsidentvalget. Det er en gruppe, der udviser stor opbakning til Trump og typisk har lavere uddannelse og indkomst og er kritisk indstillet over for immigration og frihandel. En blandet skare, der svinger mellem at stemme demokratisk og republikansk og ofte er yngre end sidstnævntes gennemsnitsvælger. Økonomisk ønskede disse mennesker blandt andet, at de rigeste amerikanere skulle beskattes mere. Men det modsatte er tilfældet med den nye reform, hvor topskattens grænse stiger, mens procenten falder.

Ironisk nok var det også de to grupper, der var afgørende for at sikre Trump normeringen hos republikanerne. Skattereformen burde i teorien bekræfte dem i, at ”the system is rigged” - en magtfuld, unavngiven elite sidder i toppen og styrer samfundet og kun er ude på at rage til sig uden hensyntagen til `den almindelige amerikaner` - hvilket sjovt nok fik dem til at stemme på Trump til at begynde med.

Det er først og fremmest Trumps to største vælgergrupper under 2016-valget, der bliver tilgodeset. Der er tale om de såkaldte Staunch Convervatives og Free Marketeers, der udgjorde mere end halvdelen af Trumps vælgere. Der er tale om loyale republikanske kernevælgere med konservative værdier, der er ret velhavende og bekymret over immigrationsniveauet i de førstnævntes tilfælde. For sidstnævnte gør det sig derimod gældende, at de ud over at være den mest velhavende Trump-vælgergruppe også er den mest veluddannede. Grupperingen ligger generelt tættere på den politiske midte og er mere liberalt indstillet i race- og immigrationsspørgsmål. Ved det seneste valg stemte gruppen snarere imod Clinton end for Trump grundet sin stærke tilknytning til Det Republikanske Parti. Begge grupper har dog det tilfælles, at de går ind for en økonomisk politik, hvor man arbejder for at lade borgerne beholde flere af deres egne penge, frihandel, privatisering og deregulering og ydermere har en målsætning om, at den føderale gæld skal nedbringes og de offentlige udgifter reduceres.

Mens Trump-administrationen har skruet op for dereguleringen, og skattereformen nu letter de føderale skatter, er reformen til gengæld ikke med til at indfri nogen af de to sidstnævnte mærkesager. Tværtimod øges den føderale gæld yderligere, og der bliver heller ikke foretaget en væsentlig reducering af de offentlige udgifter.

Når man alligevel må regne med, at størstedelen af Trumps vælgere vil hilse skattereformen velkommen, skyldes det, at den i forhold til de hvide arbejderklassevælgere primært skal forstås i en værdipolitisk kontekst -  hvilket Trumps arbejderklassevælgere går betydeligt mere op i end økonomiske emner - mens den i høj grad tilgodeser det mere velhavende vælgerkorps.

Den store historie er snarere, at Det Republikanske Parti bevæger sig længere og længere væk fra sin tidligere mærkesag om, at der skal være styr på de føderale finanser - særligt den føderale gæld.