BLOG: Han slap gennem nettet – men briterne kæmper hårdt mod terroristerne
BLOG: 23.000 personer er undersøgt for mulig terror i Storbritannien. Lige nu kører 500 hemmelige sager mod 3.000 potentielle terrorister.
Mandag den 22. maj i år gik den 22-årige Salman Abedi ind i foyeren til Manchester Arena i centrum af den britiske millionby. Han var klædt i mørkt tøj og en grå kasket.
Her havde 14.200 glade, unge fans, deres venner og forældre netop overværet en koncert med teenageidolet Ariana Grande. Mange af dem skulle med toget fra Victoria Station tæt på arenaen.
Abedi havde ifølge libyske sikkerhedskilder få minutter før ringet til sin mor i Libyen for at sige farvel.
Klokken 22.31 udløste han den bombe, han havde båret i sin rygsæk.
Hundredvis af metalstykker blev med eksplosiv fart spredt i området omkring ham. Hans egen krop blev presset frem, mens hans hoved blev sprængt af.
Tæt på ham stod 14-årige Nell Jones, som havde været til sin første - og sidste - popkoncert. Hun var blot halvanden meter fra ham, da bomben blev udløst.
I alt 23 blev dræbt og 220 såret.
KENDT OG FULGT AF MI5
MI5 (den britiske pendant til PET, red) og det britiske politis særlige kontraterrorenhed fra Metropolitan Police (MET, red.) havde tidligere haft kig på Salman Abedi.
Han slap lige præcis igennem det finmaskede net. MI5 og MET havde planlagt at de se nærmere på ham igen på et senere tidspunkt. Det længe planlagte møde skulle have været holdt ni dage efter angrebet.
23.000 UNDERSØGT
Salman Abedi var blandt de i alt 23.000 mennesker, som sikkerhedsmyndighederne foreløbig har undersøgt.
For familierne til ofrene fra Manchester er der ingen trøst. Deres tab og lidelse kan ingen statistik - eller for den sags skyld andre succeser med at forhindre terrorangreb - formilde.
Men hvis man kan frigøre sig fra den umiddelbare solidaritet med disse mennesker, er der måske lidt håb at hente i, hvor mange angreb det trods alt er lykkedes sikkerhedstjenesterne at forhindre.
Som en efterretningsperson sagde til mig for nylig:
- Det er jo frygteligt, hvad der er sket i for eksempel i Manchester. Men jeg sidder midt i denne kamp mod terroristerne. Der var trods alt et fokus i den rigtige retning. Det er umuligt at forhindre alle terrorangreb. Men som professionel, så må jeg sige, at man trods alt havde kigget i den rigtige retning.
- I pressen og blandt politikere er der ofte en jagt på fejlen, på fiaskoen. Kunne man have forhindret dette? Hvorfor greb man ikke ind? Det synes jeg, er helt legitimt. Den undersøgelse, som er gennemført i UK, kan ofte ændre procedurer internt i tjenesterne og forbedre arbejdet. Men jeg håber, man forstår, at vi hver dag skal se på, hvad ved vi med sikkerhed. Er denne radikaliserede person en konkret og aktuel fare eller er han blot en medløber?
- Har han viljen, evnen og muligheden for at gennemfør et angreb? Om jeg så må sige, er han aktuel og operativ, eller bare fyldt med varm luft?
DE VAR I SØGELYSET
Efter angrebet i Manchester og tre andre terrorangreb i London i 2017, er MET’s kontraterrorenhed og MI5 blevet undersøgt af David Anderson, en højt respekteret jurist, som formelt set er udpeget som Dronningens/regeringens særlige juridiske rådgiver.
David Andersons undersøgelser er for det meste klassificerede som hemmelige, men nogle af konklusionerne i rapporten er offentlige:
- Abedi, som udførte angrebet i Manchester, havde været et emne af interesse for MI5. Det betyder, at han var en person, man havde undersøgt. Helt konkret mellem januar og juli 2014 og igen i oktober 2015.
- I månederne før angrebet modtog MI5 to efterretninger om ham, men de blev ikke anset for væsentlige/afgørende. Når man i dag ser bagud - og i lyset af hvad der skete - var de ’temmelig vigtige’.
- Det er ikke til at vide, om angrebet var blevet forhindret, hvis disse oplysninger havde ført til en åbning af en efterforskning. MI5 vurderer, at det ville det ikke.
- Vigtig og relevant dækning var sat i værk omkring en række hovedpersoner. MI5 og Metropolitan Police’s antiterrorenhed gjorde meget rigtigt. Især når det drejer sig om Manchester, ville disse anstrengelser muligvis have båret frugt, hvis kortene var faldet anderledes.
- Abedi var identificeret af MI5, som én af godt 20 personer, som man burde se nærmere på.
- Der var ingen særlige notifikationer ved lufthavnene og andre indrejsepunkter om Abedi, så han blev ikke udspurgt, da han vendte tilbage til UK fra Libyen fire dage før angrebet.
OGSÅ I SØGELYSET
Politiet mener, at Khuram Butt var hovedmanden bag angrebet på London Bridge. To år tidligere havde MI5 og politiet vurderet, at der var risiko for at han ville angribe mål i UK. Han var stadig en åben sag, da angrebet fandt sted. Men det var mere, fordi han havde udtrykt interesse i at rejse til Syrien, og fordi han radikaliserede andre.
Han havde også været hovedmålet i en større operation ved navn ’Hawthorn’ (Hvidtjørn, red.). Den blev standset to gange på grund af manglende ressourcer efter angrebet mod Bataclan i Paris og på Westminster Bridge.
Men operationen var aktiv, den dag Butt førte an i angrebet på London Bridge.
VÆSENTLIGE FORANDRINGER
I sin rapport konkluderer David Anderson, at "på trods af et øget trusselsniveau er de fundamentale sikkerhedsstrukturer sunde, og langt de fleste angreb bliver standset. Men chokket over angrebene har ført til intense overvejelser og en forpligtelse til væsentlige forandringer".
- Især er MI5 og MET enige om, at anvende data endnu bedre, at dele viden endnu mere, at forbedre deres samarbejde og efterforske terrortrusler på en mere ensartet måde, uanset hvilken ideologi der inspirerer terroristerne, skriver David Anderson.
Den britiske indenrigsminister Amber Rudd understregede efter undersøgelsen blev offentliggjort, at "det er vigtigt at huske, at det afgørende ansvar for terrorangrebene ligger hos terroristerne".
VI HAR STANDSET 22 ANGREB
I et svar på rapporten lagde MI5 i en udtalelse vægt på, at de sammen med Metropolitan Police’s særlige kontraterrorenhed har forhindret 22 terrorangreb de seneste fire år.
- Alene siden marts i år har vi sammen forhindret ni angreb, sagde MI5 chefen Andrew Parker under en briefing af regeringen.
Både MI5 og Metropolitan Police antiterrorenhed råder over flere tusinde ansatte til at bekæmpe terror. Men opgaven er også enorm.
- I øjeblikket har vi 500 åbne sager på mere end 3.000 personer af interesse. Dertil kommer en database med næsten 23.000 personer, som tidligere har været under efterforskning i forbindelse med terrorisme.
- Disse efterforskninger dækker hele spektret af terroraktivitet, fra planlægning af angreb til aktiviteter som støtter eller hjælper terrorister. Men en stor del af disse sager involverer trusler om planlægning af angreb, siger Andrew Parker ifølge The Guardian.
- Vores arbejdstempo er så højt som nogensinde, siger Andrew Parker.
ENORME RESSOURCER
Tidligere operativ chef i PET, Frank Jensen, kender alt for godt de vilkår, som MI5 og Metropolitan Police’s antiterrorenhed arbejder under. Det kræver enorme ressourcer alene at overvåge én enkelt person døgnet rundt.
- Ingen sikkerhedstjenester har en reserve af overvågningsressourcer, som de ikke bruger. Det betyder, at hver gang man starter overvågning af en ny person, må man fjerne en anden fra overvågningssystemet, siger Frank Jensen til TV 2.
- Jeg mener her 24/7 overvågning. Det er det eneste, der virkelig kan afsløre terroristers forberedelseshandlinger. Vi taler her om fysisk observation, telefon- og rumaflytninger, efterforskning, operativ analyse, indsættelse af kilder mod personen og en del andre hemmelige ting. Det betyder (her må jeg bruge franske og engelske tal, idet de danske er hemmelige) mindst 30 observatører i døgnet samt tolke, sagsbehandlere, analytikere, teknikere, kommunikationssystemer, administrative ressourcer med videre, siger Frank Jensen.
ET VALG – HVER DAG
- I Danmark vurderes det hver dag under ledelse af den operative chef, hvor det er mest fornuftigt at bruge ressourcerne. Det sker selvfølgelig på baggrund af den samlede terrorefterforskning, der også omfatter oplysninger fra udenlandske partnere, siger Frank Jensen.
- Hvis vi ser på den engelske situation og Andersons rapport, er det vigtigt at bide mærke i, at der er en hel del oplysninger, der ikke er med, fordi de er hemmelige.
- Men han skriver, at den liste, hvor Abedi skulle diskuteres, ikke indeholdt mere end et par eller tre dusin personer.
MINDST 700 AGENTER
Hvis vi siger tallet er 36, det vil sige tre dusin, hvad ville det kræve i forhold til en overvågning.
- Det ville have krævet 1.080 MI5 agenter eller 720 MI5 agenter, hvis der var tale om to dusin. Hertil kommer så alt støttepersonalet. Min pointe er, at MI5 skulle fjerne nogen fra deres aktuelle overvågning, hvis der skulle nye på.
- Rapporten tyder på, at der ikke forelå alarmerende oplysninger om nært forestående angreb fra nogen af de aktuelle personer. For så ville man simpelthen starte 24/7 overvågning omgående, siger Frank Jensen.
- Endelig skal man også forstå, at der findes et begreb, som man i efterretningskredse populært kalder ’arabisk retorik’, hvor ekstremister har det med at slynge om sig med vilde udbrud om alt det, de påstår, at de vil gøre. Men i 99 procent af tilfældene er der bare tale om voldsom retorik måske på grund af frustrationer og ikke egentlige, konkrete og aktuelle aktioner, siger Frank Jensen.