Politik

Deadline nærmer sig - det sker der, hvis ikke snart politikerne bliver enige om en finanslov

af Cecilie Rex Selmer & Rikke Struck Westersø

TV 2s forhenværende politiske redaktør Kaare R. Skou kan ikke erindre, at en siddende regering ikke er nået i mål med en finanslov inden årsskiftet.

Regeringen og Dansk Folkeparti skal blive enige om en finanslovsaftale senest mandag, hvis de skal nå at få den behandlet i Folketinget inden jul. Og det begynder at se svært ud.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har allerede bebudet, at hun er klar til at kalde de 179 medlemmer af Folketinget ud af familiehyggen og på arbejde mellem jul og nytår for at stemme en ny finanslov igennem.

Lykkes det heller ikke, vil regeringen være tvunget til at få Folketinget med på at vedtage en bevillingslov, så ikke samfundet går i stå, når rådhusuret slår 2018. En bevillingslov er i princippet en videreførelse af den gældende finanslov.

Og det er en meget usædvanlig situation, lyder det fra Kaare R. Skou, der har været TV 2s mand på Christiansborg fra 1989, til han gik på pension i 2011.

- Man ser kun det her i forbindelse med folketingsvalg i december eller januar, at en regering ikke får sin finanslov igennem inden den 1. januar og må regere videre på en midlertidig bevillingslov. Jeg kan ikke mindes, at en siddende regering nogensinde har været i denne situation. Så det er en helt ny situation, siger Kaare R. Skou.

Folketingsvalget i 2011 betød, at finansloven for 2012 ikke var på plads inden det nye år. Der blev derfor lavet en midlertidig bevillingslov.

Skulle vi ryge ud i et scenarie, hvor en midlertidig bevillingslov bliver nødvendig, beroliger Kaare R. Skou:

- Regeringen skal nok få en midlertidig bevillingslov, hvis det bliver nødvendigt. Debatten om en midlertidig bevillingslov plejer at være ikke-eksisterende. Alle partier stemmer for uden diskussion - ellers kan samfundet ikke fungere.

Kaare R. Skou understreger dog, at scenariet med en bevillingslov på ingen måde er optimal, samt at den vil efterlade regeringen "grillet".

Finansloven skal forbi embedsværket

Ifølge Kaare R. Skou er finansloven blevet vedtaget i Folketinget senest den 15. december de seneste par årtier.

Det kan godt være, at der er en hel uge til, men selv hvis der skulle blive indgået forlig i nat, så kan det blive svært at nå det. En aftale kan nemlig ikke bare ryge direkte videre til behandling i folketingssalen. Den skal omkring embedsværket. Og oppositionen skal have lejlighed til at se aftalen igennem og komme med ændringsforslag, der skal tages med i forhandlingerne i folketingssalen. Den slags plejer der at være et par hundrede af. 

- Det begynder at se rimelig umuligt ud, siger Kaare R. Skou. 

Tim Knudsen, der er professor emeritus i statskundskab, forklarer vigtigheden af finansloven:

- Staten må ikke afholde offentlige udgifter, hvis der ikke er lovhjemmel. Det er der i udgangspunktet ikke, hvis finansloven ikke bliver vedtaget.

Det betyder eksempelvis, at der ikke kan udbetales lønninger og pension til offentligt ansatte, hvis finansloven ikke er på plads.

Dramatisk, hvis regeringen ikke opnår flertal

Hvis finanslovsforslaget ikke bliver vedtaget, må regeringen gå af eller udskrive valg. Det skete sidste gang, da forslaget til finansloven for 1984 blev forkastet af Folketinget.

- Hele statens budget er i finansloven. Det er fuldstændigt lammende for en regering, hvis den ikke får stemt finansloven igennem, siger Tim Knudsen.

Som regel plejer finansloven dog at blive vedtaget med et stort flertal.

Derfor trækker det ud

Finansloven markerer startskuddet på et nyt år og er samtidig årets vigtigste lovpakke. Folketinget bestemmer med loven, hvad staten skal bruge sine penge på, eksempelvis hvor mange penge der afsættes til skolevæsenet, sundhedsvæsenet og Forsvaret.

VLAK-regeringen forsøger at lande en aftale med Dansk Folkeparti, fordi partiet er med til at danne det parlamentariske grundlag. Det er meget usædvanligt, at finansloven ikke er på plads næsten en uge inde i december, men det hænger sammen med, at regeringen vil have en skattereform på plads. Det er det måske vigtigste politiske projekt for VLAK-regeringen.

Regeringen vil binde en skatteaftale til finansloven, fordi - mener regeringen - de to ting økonomisk vil påvirke hinanden så meget, at det ikke giver mening at dele dem op.

Dansk Folkeparti er ikke tilhænger af skattelettelser. Derfor kræver partiet udlændingestramninger for at lægge stemmer til.

Dansk Folkeparti mener, at man bør adskille tingene - først forhandle finansloven på plads og se på skattereformen senere.

Torsdag blev finanslov og skat drøftet i Finansministeriet, mens Statsministeriet arbejdede på at justere udlændingepolitikken.

Forhandlingerne om en skattereform har givet regeringen en del problemer de seneste to et halvt år. På tidslinjen kan du se, hvornår regeringen har præsenteret skatteudspil, og hvornår forhandlingerne er blevet udskudt.

Skattelettelser er blevet udskudt igen og igen

  1. 2015

    1. Skattelettelser i det første regeringsgrundlag

      Umiddelbart efter folketingsvalget skriver den nye V-regering i regeringsgrundlaget, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint.

       

      Udgangspunktet er, at forhandlingerne skal finde sted i foråret 2016.

  2. 2016

    1. Løkke udskyder forhandlingerne

      I januar 2016 siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen har høje ambitioner for en skattereform, men at de planlagte forhandlinger udskydes fra foråret til sommeren.

       

      Regeringen mener, det er bedst, hvis forhandlingerne om en skattereform tager afsæt i en ny 2025-plan, der præsenteres til august.

       

      Liberal Alliance er på dette tidspunkt ikke med i regeringen, men støttepartiets leder, Anders Samuelsen, vil efter udskydelsen ikke længere garantere regeringens overlevelse.

    2. Vil sænke topskatten, men ikke for alle

      I forbindelse med præsentationen af V-regeringens 2025-plan foreslår Lars Løkke Rasmussen at sænke topskatteprocenten med fem procentpoint, men kun for årsindkomster op til en million kroner.

       

      I samme ombæring spiller regeringen ud med at indføre et nyt jobfradrag, der også skal lette skatten for lavere indkomster.

       

      Kort tid efter slår Anders Samuelsen fast, at skatten skal ned for alle. Også for dem, der tjener over en million. Han truer i samme ombæring med at vælte regeringen.

    3. Skatteforhandlinger udskydes igen

      I oktober 2016 beslutter Lars Løkke Rasmussen igen at udskyde forhandlingerne om en skattereform, så finanslovsforhandlingerne kan føres separat.

       

      Anders Samuelsen holder fast i, at topskatten skal sænkes for alle topskatteydere, men siger også, at det er en god idé at dele tingene op.

    4. Nyt regeringsgrundlag uden konkrete mål for skattelettelser

      Da den nye VLAK-regering præsenteres, er der i regeringsgrundlaget ingen konkrete mål for en skattereform.

       

      De tre partier er dog enige om, at topskatten skal "spille en langt mindre rolle", og at skatten i bunden skal sænkes.

  3. 2017

    1. Regeringen dropper topskattelettelser

      Den 13. august i år melder Anders Samuelsen ud, at regeringen dropper sine planer om at sænke topskatten. Det har ellers været et hovedkrav fra Liberal Alliance, men Dansk Folkeparti vil ikke være med.

       

      Den 29. august præsenterer VLAK-regeringen sit skatteudspil. Her er der ingen topskattelettelser, men via eksempelvis en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil regeringen sænke skatter for milliarder.

       

      Dansk Folkeparti er kritisk, og formand Kristian Thulesen Dahl siger, at planerne hovedsageligt gavner dem, der tjener mest.

    2. DF opfordrer regeringen til at udskyde skattereform

      Efter at have forhandlet igennem længere tid, opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at udskyde skattereformen.

       

      Forhandlingerne om skat har kørt parallelt med forhandlingerne om næste års finanslov, men partiformand Kristian Thulesen Dahl vil have udskudt skatteforhandlingerne, så finansloven kan komme på plads først.

       

      Finansminister Kristian Jensen (V) afviser imidlertid pure det ønske. Han mener stadig, at det kan lykkes at komme til enighed om hele pakken.

       

      Det er i forvejen usædvanligt, at der den 5. december endnu ikke er fundet flertal for næste års finanslov. Det plejer at være på plads i november.

    3. LA truer med ikke at stemme for egen finanslov

      Fredag den 9. december indgår regeringen en finanslov med Dansk Folkeparti, men i forbindelse med det, skriver Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, på Facebook, at den kun bliver vedtaget inden jul, hvis også der kommer en skatteaftale.

       

      Partiets leder, Anders Samuelsen, lover i samme ombæring "de største skattelettelser i historien".

       

      DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviser at have lovet regeringen historisk store skattelettelser, og at det skal være inden jul. 

       

      Lars Løkke Rasmussen slår fast, at regeringen "selvfølgelig" stemmer for sin egen finanslov, men Liberal Alliance trække ikke sin trussel tilbage.

    4. LA dropper truslerne og stemmer for finansloven

      Tirsdag den 19. december siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at hans parti stemmer for finansloven. Han dropper samtidigt kravet om, at der skal være en skatteaftale på plads inden jul.

      Han fortæller, at han har aftalt med statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen umiddelbart efter Folketingets juleferie indkalder til fortsatte forhandlinger om en ”ambitiøs skatteaftale” og en udlændingeaftale.