BLOG: Regeringens udenrigspolitik er for nærsynet
BLOG: I dag har vi i Folketinget diskuteret regeringens udenrigspolitiske redegørelse.
Og trods enkelte lyspunkter, som eksempelvis den nye tech-ambassadør, er redegørelsen desværre i al for høj grad udtryk for en kortsigtet og snæver tilgang til udenrigspolitik.
Hos Alternativet mener vi, at den danske udenrigspolitik i højere grad skal handle om, at Danmark skal være det bedste land for verden. Hvordan kan vi være med til at skabe en bedre, mere bæredygtig, fri og lige verden til fordel for alle? Det kan vi blandt andet ved at tænke langt mere helhedsorienteret og langsigtet end regeringen ligger op til. Det skal vi gøre for verdens skyld, og dermed også for vores egen.
Regeringen beskriver helt rigtigt et pres på de europæiske grænser. Men det pres vi oplever i dag, er ikke i nærheden af, hvad vi vil opleve, hvis vi og resten af verden ikke snart tager skeen i den anden hånd i forhold til klimaet. Hvis den nuværende klimaforandring fortsætter ufortrødent, anslår eksperter, at vi i 2050 vil stå med op mod 200 millioner klimaflygtninge, hvis hjemstavne er ubeboelige på grund af eksempelvis oversvømmelser og tørke. Altså mere end fire gange så mange flygtninge som i dag.
Derfor er det alt for kortsigtet, at regeringen så entydigt fokuserer på grænsebevogtning, udvisning og noget-for-noget partnerskaber. I stedet skal vi i mindst lige så høj grad taler om klimakrise, som vi taler om humanitær krise. Og de to kriser kræver langsigtede internationale løsninger, som for eksempel Paris-aftalen, hvor verdens lande går sammen for at finde løsninger på klimakrisen.
Regeringen skriver selv, at den vil ”kæmpe hårdt for et internationalt samarbejde, der sikrer de bedste fremtidsbetingelser for kommende generationer”, nu hvor Trump har skabt tvivl om det forpligtende internationale samarbejde. Det kunne regeringen jo eksempelvis gøre ved at være bannerfører for de lande, der kæmper for at lukke den fossile produktion.
En anden måde, man kan tænke langt mere visionært og helhedsorienteret på, er i forhold til handelsaftaler. Regeringen er grundlæggende meget begejstret for frihandelsaftaler. Som jeg ser det, skal handelsaftaler bruges som et værktøj til gavn for menneskeheden og vores planet. Det kan man blandt andet gøre ved at sikre fuld gennemsigtighed i handelsaftaler, og ved at regne med tre bundlinjer i stedet for kun én. Men handelsaftaler og hovedløs vækst er ikke målet i sig selv.
Sidst men ikke mindst så har regeringen helt ret i, at stærke multilaterale organisationer og et solidt internationalt retssystem er i dansk interesse. Den interesse kunne man have plejet ved at vælge en progressiv dagsorden for formandskabet for Europarådet. I stedet har man valgt en dagsorden, der risikerer at åbne ballet for en udvanding af verdens hidtil bedste menneskerettighedssystem. Man kunne også bakke op om FN-systemet ved faktisk at tage de 500 flygtninge, Danmark er forpligtet til. Men det gør man så heller ikke.
Helt grundlæggende så ville jeg ønske, at regeringen turde have langt flere og større visioner for, hvordan vi sikrer menneskerettighederne, klimaet og vores internationale forpligtelser. For det internationale samfunds interesser er også danske interesser. Danmarks udenrigspolitik skal derfor være mere langsynet end nærsynet, så vi kan se løsningerne på vores og verdens problemer.