Politik

Ny politisk aftale: Slut med vilde vurderinger på andelsboligmarkedet

Ny aftale skal sikre ro og gennemskuelighed på andelsboligmarkedet.

Der er 141,6 millioner kroner til forskel på vurderingerne, to valuarer har givet af andelsboligforeningen Blidahlund. Den ene vurderede foreningen i Charlottenlund til 114,4 millioner kroner, mens en anden valuar mente, at samme ejendom var 256 millioner værd. 

Det er den slags eksempler, der har fået politikere til se på de uigennemskuelige prissætninger på andelsboligmarkedet.

Det skal være slut nu. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre har lagt sidste hånd på en aftale, der skal rydde op på andelsboligområdet og gøre markedet sikrere og tryggere for andelshavere og -købere.

Sikrer mere rimelige vurderinger

I korte træk handler aftalen, der præsenteres mandag formiddag i Erhvervsministeriet, om en ensretning af prissætningen, så det fremover ikke skal være så svært at blive klog på, hvad en andelsbolig er værd.

Andelskronen skal ikke kunne femdobles blot ved at høre en anden mægler, som det skete i foreningen i Charlottenlund. 

- Nu sikrer vi mere rimelige vurderinger. Man har set fuldstændig skæve vurderinger, valuarer har foretaget. Det strammer vi op på nu, så det bliver en mere robust måde at leve på, hvor man ikke bliver udsat for de svingninger, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). 

Konkret skal alle valuarer fremover arbejde ud fra ejendomsmæglerbranchens nye normer og vejledning for vurderinger - uanset om de er medlem af en brancheforening eller ej. 

Det skal sikre, at andelshavere og -købere kan regne med vurderingerne. At de ikke yoyo'er op og ned alt efter, hvilken valuar der tilfældigvis bliver valgt til at vurdere. 

Enklere at gennemskue økonomi

Blandt de 16 initiativer i aftalen er også skrappere krav til, hvordan man stifter andelsboligforeninger, så de fremover er etableret på et mere sikkert grundlag. Det er noget af det, der har været vigtigt for Socialdemokratiets Kaare Dybvad. 

- Fremover vil vi ikke se de her andelsboligforeninger, hvor man kommer i økonomisk uføre og pludselig ikke kan betale sin egen husleje, siger boligordføreren. 

Blandt andet kommer der skrappere krav til nye foreningers vedligeholdelsesplaner, så kommende andelshavere kender fremtidige udgifter og slipper for grimme overraskelser.

Økonomisk robust

Fremover skal nystiftede andelsforeninger også have et stiftelsesbudget til de kommende 15 år mod de nuværende ti år. Og der stilles større krav til finansieringen af en ny forening for at beskytte andelshaverne mod usikre lån og gøre foreningen mere økonomisk robust i tilfælde af prisfald. 

Der skal også indføres et nøgletalsskema, så andelshavere og potentielle købere nemmere kan gennemskue økonomien i en andel. Andelsboligforeninger får pligt til at fremlægge et skema med økonomiske nøgletal på den årlige generalforsamling. 

Og der indføres nye retningslinjer for, hvordan andelshaverne er stillet, hvis en forening går konkurs. 

Sorte penge under bordet

Politikerne vil også gerne gøre op med, at der især i de store byer betales enorme summer i sorte penge under bordet for at få fat i de eftertragtede andelsboliger. Men det er sværere at dæmme op for.  

- Vi har blandt andet set, at folk har betalt mange tusinde kroner for et klædeskab eller en Ikea-seng. Men det kan ikke løses med et fingerknibs. Så vi har aftalt, at vi skal have en arbejdsgruppe til at se på det, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen. 

Han håber, at arbejdsgruppen kan komme med konkrete anbefalinger inden sommerferien, så der kan laves ny lovgivning om det i næste folketingsår. Blandt andet kan der blive tale om tiltag som åbne ventelister og bestyrelsens forhåndsgodkendelse af potentielle købere. 

Aftalen om de nye regler på andelsboligområdet skal nu behandles i Folketinget. Ændringerne forventes at træde i kraft per 1. juli 2018.