Politik

Slut med taxameterordningen - nyt bevillingssystem belønner uddannelser, der får studerende i job

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en ny fordeling af tilskud til de videregående uddannelser.

Det skal være slut med at uddanne unge til arbejdsløshed. Det skal et helt nyt bevillingssystem til de videregående uddannelser sørge for. 

Samtlige partier i Folketinget er med i aftalen, der omfordeler 13 milliarder kroner årligt. 

Det nye system får fokus på kvalitet, hurtig gennemførelse af studiet og belønner de uddannelser, der er gode til at få de studerende i job efter endt uddannelse. 

 - Vi sætter fokus på kvalitet og gør op med det ensidige fokus på kvantitet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ved præsentationen af aftalen. 

Belønner uddannelser udenfor studiebyerne

Det nye system skal erstatte den såkaldte taxameterordning, der er blevet kritiseret for, at uddannelserne blev belønnet for at få de studerende hurtigt igennem uddannelserne. 

Det er ikke 'humaniorabashing'. Det handler om at give unge mennesker chancen for et virksomt liv.

Søren Pind (V), uddannelses- og forskningsminister 

Det nye bevillingssystem består af tre elementer: Et grundtilskud udgør 25 procent af de samlede midler, et aktivitetstilskud på 67,5 procent og et resultattilskud på 7,5 procent.

Grundtilskuddet skal sikre en økonomisk bund under uddannelsesinstitutionerne, der giver ro til at udvikle og planlægge fremsigtet. 

Det skal også tilgodeseuddannelser udenfor landets store studiebyer - Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg - med op til 12 millioner kroner årligt per uddannelsesinstitution. 

Uddannelsesinstitutioner får også et tillæg, så de ikke straffes for at have studerende, der er længere om at komme igennem studiet på grund af barsel, handicap eller fordi de får ekstra su-klip på grund af sygdom. 

Dimittender skal i job

Det såkaldte resultattilskud skal belønne de studier, der er gode til at få studerende igennem på normeret tid eller senest tre måneder efter. 

Og den skal sikre sammenhæng mellem uddannelse og erhvervslivet ved at belønne institutionerne, der er gode til at få dimittender i arbejde. I samme åndedrag straffes studier, hvis dimittender har en højere ledighed end gennemsnittet. 

- Det her handler ikke om at myrde løs på bestemte uddannelsesformer, men om kvalitet, siger Søren Pind. 

- Det er ikke udtryk for 'humaniorabashing'. Men der er jo ingen grund til, at vi koncentrerer en masse unge mennesker steder, hvor de ikke kan komme videre. Det handler om at give unge mennesker chancen for et virksomt liv.

Fokus på handicappede og studier i hele landet

Ministeren kalder reformen "et klassisk godt dansk kompromis". Og det er da også lutter glade ordførere, der flankerer ham fredag eftermiddag. 

For eksempel siger Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl: 

-  Jeg er særligt tilfreds med, at der i aftalen er indeholdt ekstra studietid til studerende som på grund af sygdom eller handicap har brug for mere tid end normeret studietid.

Og for Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen er det afgørende, "at der er flere penge til at udvikle uddannelserne" og "flere midler til uddannelser i hele landet, så vi støtter op om et Uddannelsesdanmark uden kanter". 

Det nye bevillingssystem træder i kraft 1. januar 2019.