Kommunalvalg 2017

Tre ud af fire stemmer personligt - og det er der god grund til

Arkivfoto. Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Denmark

3 ud af 4 danskere sætter deres kryds på en specifik kandidat ved kommunalvalget. Og det er der også en ganske god grund til, mener en valgforsker.

- Stem personligt!

Sådan lyder budskabet fra mange af dette års byrådskandidater.

Ved kommunalvalget i 2013 stemte 2,3 millioner danskere personligt, og det kan ifølge valgforsker Ulrik Kjær være en rigtig god idé at sætte krydset ud for en kandidat, når du står i stemmeboksen tirsdag.

- Det giver god mening at stemme personligt for at få nogle til at kæmpe for din helt nære mærkesag, siger han.

Hvis du ikke ved, hvem du skal stemme på, kan du tage TV 2s kandidattest.

En personlig stemme kan være en stemme til din landsby

Et kryds ud for en socialdemokratisk byrådskandidat, der kommer fra netop din landsby, kan nemlig i nogle tilfælde være bedre end et kryds ud for Socialdemokratiet selv.

- Hvis man ved, at en kandidat har en given mærkesag, som vedkommende kæmper vildt og vanvittigt for - lukningen af en vej eller åbningen af en daginstitution for eksempel - kan man have en ret god formodning om, at vedkommende også kan få lov at kæmpe for det, uagtet om partiet så lige kan blive enige, siger valgforskeren.

- Hvis lige netop en af kandidaterne bor faktisk i den samme landsby, som jeg selv, stemmer jeg på vedkommende, for at han kan kæmpe for vores lille landsby.

75 procent af danskerne stemmer personligt ved kommunalvalgene, mens blot halvdelen gør det ved folketingsvalgene. Socialdemokratiet var det parti, der ved sidste kommunalvalg fik flest personlige stemmer med 742.924.

- Med det forholdsvist høje antal personstemmer, der er, tænker jeg, at vælgerne faktisk godt ved, at det har en ret stor betydning, hvem de stemmer på, siger Ulrik Kjær.

Svært at overskue et personligt kryds

Knap en million danskere stemte ikke personligt ved foregående kommunalvalg.

Det kan ifølge Ulrik Kjær være udtryk for, at vælgerne ikke nødvendigvis foretrækker den ene kandidat frem for den anden. Men det kan også være udtryk for, at det kan være svært at gennemskue, hvilken af de mange kandidater det er bedst at stemme personligt på.

- Der vil måske være cirka 100 kandidater på listen i en gennemsnitlig kommune. Og så vil en personlig stemme jo et eller andet sted kræve, at man kender alle de 100 personer og har sat sig godt og grundigt ind i, hvad de hver især mener. Og det kan jo godt være en vanskelig øvelse, siger han.

Dermed kan stemmen på et parti frem for en navngiven kandidat være med til at ”spare tid”.

Partilistede partier vælger for dig

Men hvis vælgerne ikke selv peger på de kandidater, der skal sidde i byrådet, kan det i flere tilfælde være, at partierne gør det selv.

Det drejer sig om de partier, der opstiller på prioriterede ister. Her har partiet prioriteret sine kandidater, og hvis et parti for eksempel får to mandater i byrådet, vil det automatisk blive de to øverste på listen.

Det samme gør en personlig stemme på en kandidat, der er for langt nede på listen til at blive valgt ind.

En kandidat, der er opstillet længere ned på listen, kan dog godt få så mange personlige stemmer, at han eller hun sprænger listen og bliver valgt ind for næsen af spidskandidaterne.

For eksempel fik den konservative Henrik Vallø partiets eneste mandat i byrådet i Esbjerg ved valget i 2009. Han stod egentlig som nummer tre på listen. Men han fik 917 stemmer, mens spidskandidaten, den tidligere borgmester i Ribe, Jørgen Elsted Hansen, fik 755.

Det er primært Enhedslisten og til dels SF, der benytter sig af den prioriterede opstillingform.

Sideordnede partier giver vælgerne fuld magt

Langt størstedelen af partierne opstiller på en sideordnet liste, hvilket betyder, at partiet ikke prioriterer kandidaterne. Både en stemme på partiet og en personlig stemme på en kandidat er med til at udløse pladser i byrådet. Det er dermed antallet af personlige stemmer, der afgør, hvilke kandidater der kommer ind. 

- På en sideordnet listet er du sådan set med til bestemme ret meget som vælger. På en partiliste går partierne ind og anbefaler nogle kandidater frem for andre. Og nogle vælgere vil så sige ”den hjælp har jeg i den grad ikke brug for”, mens andre vil synes, det er rart, at der er en partiforening bagved, siger Ulrik Kjær.

Kan man ikke tale om, at det er lidt udemokratisk, at man som vælger ikke selv kan vælge, hvem der skal ind og sidde i byrådet?

- Dem, der opstiller sideordnet, vil sige, at dét er mere demokratisk, fordi det er vælgerdemokratisk. Dem, der opstiller på partiliste, vil sige, at dét er mere demokratisk, fordi det er partidemokratisk. Man mener altså, at det er mere demokratisk, hvis der er en partiforening bagved, der ligesom har hånd i hanke med, hvem der skal i byrådet, siger Ulrik Kjær.

Det vil fremgå af stemmesedlen, om et parti opstiller på partiliste eller sideordnet. Hvis man opstiller partilistet, står der numre ud for kandidaternes navne, men der ikke står noget, hvis partiet opstiller sideordnet.