2017 valg

Det var planlagt i hemmelighed, da borgmester skulle væltes for rullende kameraer

I 2009 blev de konservative snydt for borgmesterposten i Lyngby-Taarbæk Kommune. I dag står kuppets hovedpersoner tilbage med blandede følelser.

Han havde svært ved at skjule sit tilfredse smil den decemberdag i 2009. De var nået til andet punkt på dagsordenen ved det konstituerende byrådsmøde. Og efter 14 dage med adskillige løfter om alliancer og endnu flere brud, var det endelig lykkedes.

Med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre stod Det Konservative Folkepartis Rolf Aagaard Svendsen til at blive siddende i borgmesterstolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der var derfor tale om rene formaliteter, da han under punkt to på dagsordenen bad de resterende partier pege på den, de mente skulle indtage posten.

Men så skete det utænkelige: Én efter én rejste partiernes spidskandidater sig op og tilkendegav, at de alligevel ikke havde tænkt sig at støtte Rolf Aagaard Svendsen. I stedet stod Venstres spidskandidat, Søren P. Rasmussen, pludselig med et flertal i ryggen.

. Video: Morten Nielsen

- Det hele gik meget hurtigt. Det eneste, jeg kunne tænke, var, at jeg hurtigst muligt skulle få stoppet mødet, så jeg kunne samle min partigruppe og finde ud af, hvad pokker vi skulle gøre, husker Rolf Aagaard Svendsen.

Læs om hele dramaet i Lyngby-Taarbæk Kommune, da byrådet skulle pege på en borgmester i 2009.

Virkelighed overgik fantasi

Det er nu otte år siden, at han under det afgørende byrådsmøde blev frataget posten som borgmester. Et så overraskende kup, at det stadig bliver betegnet som en af de værste kommunale rævekager nogensinde.

Internt i partiet havde vi flere gange diskuteret, om vi nu kunne stole på vores allierede

Rolf Aagaard Svendsen, tidligere konservativ borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

Selv havde Rolf Aagaard Svendsen da også svært ved at finde en grimasse, der passede, fortæller han.

- Internt i partiet havde vi flere gange diskuteret, om vi nu kunne stole på vores allierede. Men jeg troede simpelthen ikke på, at de ville gå imod mig. Dér overgik virkeligheden i den grad fantasien.

Kup var nøje planlagt

Selvom kuppet kom som en stor overraskelse for de konservative, var det planlagt ned til mindste detalje. Faktisk mødtes flere af de involverede partier mange gange i hemmelighed. Ofte sent om aftenen, så de ikke vakte mistanke ved at blive set sammen.

Det fortæller Trine Nebel, der dengang var spidskandidat for de radikale i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun siger, at de alle orienterede hinanden nøje om kupplanen undervejs: 

- Vi havde endda fundet en paragraf i styrelsesvedtægterne, der sørgede for, at de konservative ikke bare kunne afbryde det konstituerende byrådsmøde og holde en pause. Vi ville simpelthen ikke risikere, at de gik ud og lavede nye aftaler og alligevel endte op mod borgmesterposten.

. Video: Morten Nielsen

For de radikale havde det i mange år været en mission at vælte de konservative af pinden. Selv havde de ikke mandater nok til at udfylde stolen, og derfor var Venstre dengang den bedste mulighed, siger Trine Nebel.

- Jeg tror ikke, at det kom bag på nogen, at jeg gik forrest under det her kup. Det havde længe været min personlige mission at gøre op med et magtstyre i kommunen, som jeg mente var usundt. De konservative og Socialdemokratiet havde i mange år haft en tæt alliance, og den ville jeg gerne have splittet.

Brød årelang alliance mellem S og K

I et halvt århundrede havde der været tradition for en nærmest ubrydelig alliance mellem de konservative og Socialdemokratiet i kommunen. Og altid med en konservativ borgmester i front.

Og havde det ikke været for et "utilgiveligt løftebrud" på selve valgnatten i 2009, var de konservative også denne gang endt med langt mere magt. Det fortæller Socialdemokratiets Simon Pihl Sørensen, der i dag er viceborgmester i Lyngby-Taarbæk.

Jeg håber aldrig nogensinde, at jeg skal gøre noget lignende igen. Men jeg fortryder det ikke

Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

- De løb fra en aftale og løfter om socialdemokratisk indflydelse, siger han.

. Video: Morten Nielsen

På valgnatten i 2009 stod blå blok med et klart flertal, men Rolf Aagaard Svendsen og Venstres Søren P. Rasmussen kunne ikke blive enige om, hvem der skulle bære borgmesterkæden. Derfor indgik de konservative i stedet en aftale med Socialdemokratiet og SF.

En aftale, som de konservative dog valgte at løbe fra, da Venstre - i frygt for overhovedet ikke at få nogen reel indflydelse - valgte at bøje sig og pege på Rolf Aagaard Svendsen som borgmester.

- Jeg blev selvfølgelig sur over, at de konservative løb fra vores aftale. Det kan godt være, at det var en beskidt måde, vi endte med at bryde med dem på. Men min samvittighed var ren. Som den eneste havde jeg ikke brudt nogen aftaler, hævder Simon Pihl Sørensen i dag og fortsætter:

- Jeg håber aldrig nogensinde, at jeg skal gøre noget lignende igen. Men jeg fortryder det ikke. Det ville være at gøre grin med vælgerne, hvis vi bare havde ladet stå til. Det har altid været Socialdemokratiets styrke i den her kommune, at de konservative og Venstre ikke har haft en særlig stærk alliance, og det kunne jeg selvfølgelig heller ikke risikere, at de ville få den her gang. Det vigtigste for mig vil altid være, at mit eget parti får indflydelse.

Ingen sure miner

Tilbage hos Rolf Aagaard Svendsen er der da heller ingen sure miner. For det er nu engang kernen i det kommunalpolitiske spil, at der bliver indgået aftaler på kryds og tværs for at sikre egen indflydelse, siger han.

- Jeg kan godt forstå, at SF og Socialdemokratiet blev sure over, at vi løb fra vores aftale med dem. I sidste ende følte begge parter nok, at vi havde svigtet hinanden, og der var heller ikke meget tillid tilbage efter det byrådsmøde. Det gjorde jo også, at de næste år i kommunen blev ret turbulente.

Det er den nu tidligere spidskandidat for de radikale Trine Nebel enig i.

Hele det her beskidte, politiske matspil begyndte at give mig ondt i maven. Jeg var rigtig god til det spil, men det gik imod mine personlige værdier

Trine Nebel, tidligere spidskandidat for de radikale i Lyngby-Taarbæk Kommune

- Efterfølgende kunne man godt mærke på vælgerne, at de var skuffede over alle de intriger og magtalliancer, siger hun og fortsætter:

- Det første år kunne jeg forklare kuppet med, at det hele tiden havde været min egen politiske mission at vælte Rolf af pinden. Men den efterfølgende tid var frygtelig. Hele det her beskidte, politiske magtspil begyndte at give mig ondt i maven. Jeg var rigtig god til det spil, men det gik imod mine personlige værdier. Derfor er jeg også helt ude af politik i dag.

Under kommunalvalget i 2013 lykkedes det de konservative at generobre magten i Lyngby-Taarbæk med Sofia Osmani i spidsen. Det skete med støtte fra blandt andre Socialdemokratiet. Både hun, Simon Pihl Sørensen (S) og Søren P. Rasmussen (V) går efter borgmesterposten ved valget den 21. november.

Søren P. Rasmussen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.