Der lød et jubelbrøl fra salen - øjeblikket, da Venstre vidste at de var blevet snydt

Der er så underligt tomt og stille, da Lea Herdal går op ad trappen på Allerød Rådhus kort før midnat.

Hendes trin giver genlyd i den store rådhushal, der ellers bør summe af liv på sådan en valgnat.

Godt nok er hun kommet lidt sent hen på rådhuset, fordi hun har haft travlt med at tælle stemmer op i Lynge, men så sent er det heller ikke. Hvor er alle de andre socialdemokrater? Skal de ikke fejre, at de er blevet valgt ind i byrådet?

Lea Herdal har kun været socialdemokrat i fire måneder efter en lang politisk karriere hos SF, men alligevel er hun den i partiet, der har fået tredjeflest stemmer.

Hun vandrer lidt rundt på de kunstfyldte gange, men der er ingen byrådskolleger i syne. Antiklimaks. Et par lykønskninger tikker ind på telefonen, men ellers er der helt tavst, så hun tager hjem.

Hvad Lea Herdal ikke ved, er, at der på den anden side af døren til rådhusets mødelokale C bliver lagt store planer. Planer, som skal vise sig at få alvorlige konsekvenser for det politiske liv i kommunen. Ikke bare i dagene efter valget, men i fire år frem. Og planer som det kunne have været en god idé at involvere Lea Herdal i.

Også på borgmesterkontoret er der stuvende fyldt. Men det varer ikke længe, for et hemmeligt kup er i gang.

Dette er fortællingen om magtkampen i Allerød i 2013, som af eksperter er blevet udråbt til at være det absolut største kommunalpolitiske slagsmål i nyere tid. Om det som er blevet kaldt både ”forræderi” og ”storhedsvanvid”, og om en borgmesterkamp, der var så rodet og indædt, at vreden stadig ulmer i det splittede byråd.

Et kommunalvalg er nemlig ikke slut, når stemmerne er talt op – nogen vil sige, at det først rigtig begynder dér. Efter valgnatten har de valgte kandidater to til fire uger til at blive enige om, hvem der skal tage den prestigefulde post som borgmester, men hvad gør man, når det ikke lykkes?

I Allerød smed de fløjlshandskerne.

Valgnatten kl. 23.30

Allerød Rådhus, fotoredigeret Foto: Scanpix

I de brune læderstole på borgmesterkontoret er stemningen euforisk. Der bliver smilet og skålet, fordi Det Konservative Folkeparti har fået et helt igennem formidabelt valg. Partiet er gået fra fire til seks mandater, og borgmester Erik Lund har med sine 1702 personlige stemmer fået flere end nogen anden kandidat i kommunen.

Lykønskninger tikker ind på telefonerne i lokalet.

Rundt om bordet sidder Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, som har henholdsvis seks, fire og ét mandat. Sammen med Blovstrød Listen og Det Nye Allerød har den blå flok dermed 14 ud af byrådets 21 mandater.

Det står 14 - 7.

Selvom Erik Lund af erfaring ved, det kan være farligt at juble for tidligt, har medierne allerede udråbt ham til at tage fire år mere som borgmester. Inden valget har partierne nemlig indgået en aftale om, at den med flest stemmer får borgmesterkæden.

Nu mangler de resterende udvalgsposter sådan set bare at blive fordelt, og så bør byrådets sammensætning være på plads.

På kontoret sidder også Jørgen Johansen, og han har store forventninger. I mange år har han haft en del ulønnede poster hos de konservative, men nu tegner det langt om længe til, at han kan få en formandspost.

Det er kun underskriften på konstitueringsaftalen, der mangler, da det pludselig banker på døren.

Det er Socialdemokratiets spidskandidat, Miki Dam Larsen, der afbryder selskabet:

- John… Kan vi lige låne dig, siger han henvendt til Venstres spidskandidat, John Køhler.

Venstremanden rejser sig for at forlade borgmesterkontoret.

- Nu starter det, tænker han.

Med sig tager John Køhler Venstres fire mandater. Dermed er stillingen 10 - 11.

- Ikke uden Erling

Få minutter efter John Køhlers pludselige exit fra borgmesterkontoret dukker Blovstrød Listens Erling Petersen op.

Ligesom den socialdemokratiske Lea Herdal har den gamle halinspektør og fodbolddommer, Erling Petersen, været ude som valgtilforordnet, så han er sent på den. I modsætning til Lea Herdal finder han dog frem til sine kolleger på rådhuset.

- … Tillykke…, lyder det forsigtigt og undrende fra Erling Petersen, da han står i døråbningen.

Han kigger forbløffet rundt på de duknakkede mænd i jakkesæt.

- Hvad fanden sker der?

Erling Petersen var sikker på, at der ville blive drukket champagne på det her tidspunkt, men nu sidder stemmeslugerne som lammede.

Han trækker en stol ud og sætter sig ved det tavse bord, som Det Nye Allerød i mellemtiden har sluttet sig til. Med John Køhlers forsvinden forduftede Venstres fire mandater, så nu er holdet på borgmesterkontoret i undertal.

Erik Lund Foto: Scanpix

Borgmester Erik Lund koger indeni. Er der én ting i verden han ikke kan klare, så er det, når nogen løber fra en aftale.

Men hvad kan han gøre?

Så banker det på døren igen. Endnu engang er det Socialdemokratiets Miki Dam Larsen.

Nu vil han have Jesper Hammer og John Jensen fra Det Nye Allerød samt Dansk Folkepartis Poul Albrechtsen med.

- Ikke uden Erling, protesterer Jesper Hammer.

Erling Petersen bryder sig ikke om situationen, men han er alligevel lidt nysgerrig på, hvad der mon foregår på den anden side af gangen. Derfor rejser han sig og går med over til kupmagerne i mødelokale C.

6-15.

Brunelloaftalen

Det kommer ikke bag på hverken Det Nye Allerød eller Dansk Folkeparti, at den konservative Erik Lund lige nu er ved at blive kuppet som borgmester.

Aftenen forinden mødtes John Køhler med SF’s Nikolaj Bührmann og John Jensen fra Det Nye Allerød hjemme i John Jensens stue.

For selvom den hemmelige konstitueringsaftale er lavet flere dage inden valgnatten, vil John Køhler være helt sikker på, at han stadig har deres støtte som ny borgmester.

Hvis han skal vælte Erik Lund – hvis han skal udnævnes til skurken i det her kup, som de har forberedt sammen – så vil han have en garanti for, at det er med et bredt flertal bag sig. Han vil ikke risikere at stå med en buket blomster i hænderne, få et sejrskys af konen og blive hyldet som Allerøds nye borgmester i medierne – for så at få stjålet titlen igen.

For det var det, der skete i 2009.

Dengang vendte socialdemokraterne ham ryggen for senere selv at blive snydt. På 14 dage nåede tre mænd at blive udråbt som borgmester, og Erik Lund trak det længste strå.

Det må under ingen omstændigheder ske igen.

Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstres stemmer er allerede i hus. Ligesom en række andre partier fra både rød og blå blok er de stærkt utilfredse med den måde, Erik Lund har ledt kommunen på.

De mener, at han har fået storhedsvanvid, og de føler sig tromlet over af borgmesterens stædighed, som har fået flere forhandlinger til at gå i hårdknude.

Flere gange har partierne også henvendt sig til lokalavisen, fordi de konservative har taget æren for ting, som flere har været med til at få gennemført. For eksempel var de konservative imod en renovering af Engholmskolen, indtil de opdagede, at der var et flertal for sagen.

Men holdningerne til Erik Lunds største modstander, John Køhler, er også blandede. Nogle i byrådet oplever ham som utroværdig, mens andre ser ham som dygtig og overbevisende, men alle peger på en uskøn hanekamp mellem de to. Og det ødelægger stemningen på rådhuset.

John Jensen gør det i stuen klart, at Det Nye Allerød støtter John Køhler som borgmester, hvis han inden valget stiller sig offentligt frem og undsiger aftalen med Det Konservative Folkeparti.

Som et tegn på partiets opbakning får John Køhler en flaske Brunello. Køhler tager imod vinen, selvom han inderst inde godt ved, at han ikke vil sige noget offentligt om sine planer - så vil de konservative jo kuppe ham. Det er han helt sikker på.

En autonom på rød stue

I mødelokale C er smilene på valgnatten ligeså store, som de havde været kort tid forinden hos Erik Lund og de konservative. Selvom John Køhler ikke har undsagt aftalen, er Det Nye Allerød alligevel mødt op til forhandlingerne.

Rundt om bordet sidder kandidater fra SF, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Enhedslisten, og foran en overheadprojektor står John Køhler:

- Erling, du bliver formand for børneudvalget, siger han glad, idet Erling Petersen fra Blovstrød Listen træder ind sammen med Det Nye Allerød og Dansk Folkeparti.

Alt er forberedt og gennemarbejdet.

Erling Petersen sætter sig sammen med de andre og kigger rundt på det, han opfatter som ”rød stue”.

Oppe ved projektoren forsøger John Køhler at være åben og lyttende, mens en kvindelig kandidat fra Enhedslisten taler om nationalisering af Nordsøolien og om lukning af banker.

Venstremanden ønsker mest af alt, at hun snart tier stille, fordi han frygter, at hendes vidtgående ønsker vil skræmme flere af de blå partier.

Og ganske rigtigt.

Erling Petersen har i løbet af Enhedslistens talestrøm skævet til kvinden, som i hans øjne ligner en autonom. Hendes politiske ønsker ligger milevidt fra hans, så efter 10 minutter rejser han sig fra sin stol.

- Jeg siger tak for tilbuddet, men det er ikke noget for mig, siger han og henvender sig så til Dansk Folkepartis byrådsmedlem.

- Skal du med Poul?

Ukendt venstremand holder øje

Da Erling Petersen vender tilbage til borgmesterkontoret, bliver han modtaget med klapsalver af de konservative. Imens er Dansk Folkepartis Poul Albrechtsen blevet i mødelokale C, hvor forhandlingerne fortsætter.

Jesper Hammer fra Det Nye Allerød skimmer listen over formandsposter igen. Og igen. Det ser ikke ud til, at Brunelloen til John Køhler har virket. I hvert fald viser projektoren ingen formandsposter til Det Nye Allerød, der ellers har fået to mandater.

Det er helt absurd, tænker han.

Jesper Hammer har en masse ting, han gerne vil vende med sin partikollega ved siden af, men det er ikke muligt at tale fortroligt med så mange tilhørere. Han tager mobilen frem for at sende en sms til sin makker, men han får en fornemmelse af, at han bliver kigget over skulderen af folk fra Køhlers hold og lader derfor være.

Efter længere tids forhandlinger - og stadig inden formandsposter - beslutter Jesper Hammer og partikollegaen sig for at forlade mødet. De er dybt frustrerede.

SF’s Nikolaj Dyrlund og Socialdemokratiets Miki Dam Larsen hopper op af stolene og følger efter i et sidste forsøg på at overtale dem til at skrive under, men der er ikke noget at gøre.

Imens tikker sms’erne ind til DF'eren Poul Albrechtsen fra Jørgen Johansen, der sidder 20 meter derfra. Det overordnede budskab er, at han også skal komme tilbage.

Nu hvor Blovstrød Listen igen er tilbage på borgmesterkontoret, og Det Nye Allerøds mandater atter er i spil, fornemmer de konservative nemlig en åbning.

Nu sætter de alt ind for at vende spillet tilbage i deres favør, selvom de stadig er bagud.

- Lea, du må gøre noget!

Omkring klokken halv tre om natten ringer Lea Herdals mobil. Hun sidder alene hjemme i sin stue med et glas rødvin og følger valgresultatet på tv. Hun er intetanende om, hvad der foregår på rådhuset.

- Lea? Den er helt gal! Du må gøre noget! Nu konstituerer de sig om Køhler, lyder det fra Erik Lund i den anden ende af røret.

Lea Herdal er forvirret.

Hun mærker vreden sprede sig, fordi hendes partiformand i hemmelighed sidder og forhandler med den borgmesterkandidat, der har haft det dårligste valg. Men hvad kan hun gøre?

Hun har kun været medlem af Socialdemokratiet i fire måneder, efter hun i juli forlod SF på grund af uoverensstemmelser.

Lea Herdal Foto: Scanpix

Også på rådhuset klinger Miki Dam Larsen (S) og Nikolaj Bührmanns (SF) mobiler løs med tilbud fra den konservative gruppe. Men de afviser blankt at støtte op om den konservative borgmester.

Til sidst bliver afslagene for meget for Erik Lund, der møder en journalist fra Allerød Nyt uden for sit borgmesterkontor. Det er langt fra pæne ord og lykønskninger, han har til manden, som lige nu står til at tage borgmesterkæden fra ham:

- Det er skuffende for Allerød, at Allerød skal have en så utroværdig borgmester, starter han med at sige om John Køhler.

- Nu står Allerød med en borgmester, som kun tænker på én ting, og det er på sig selv, og en borgmester, der har fået et katastrofevalg.

Du siger utroværdig, kan du sætte nogle flere ord på? Hvad mener du om opførslen?

- Jamen det er uanstændigt, også over for Allerøds borgere. De har klart tilkendegivet, hvem der har vundet det her valg, og hvem der skal være borgmester, og så ligger John Køhler og strikker en masse sammen med nogle enmandspartier og siger: ”I kan få det, og I kan få det”, og de konservative – som er valgets store sejrherre – bliver tilbudt en 2. viceborgmesterpost. Jamen, tillykke med det.

Men som den flittige golfspiller og konkurrencemand, Erik Lund er, er spillet langt fra slut. Derfor siger han:

- Vi giver ikke op endnu, det skal stemmes igennem. For fire år siden nåede vi at få tre borgmestre, og vi lægger os ikke ned endnu.

Børnehave på rådhuset

Selvom rygterne om kuppet mod Erik Lund for længst er sivet ud på rådhusets gange, er det først efter mange timers forhandling, at John Køhler træder ud fra mødelokale C for at fejre den sejr, han tror er hans.

For selvom der gennem natten har været en del trafik mellem lokalerne, har 12 kandidater nu skrevet under på en aftale. Det står 7-12 i John Køhlers favør. Uanset hvor Det Nye Allerød lægger sine to mandater, har han og "rød stue" flertal.

Køhler er glad, træt og udmattet, da journalisten fra Allerød Nyt peger mikrofonen hen mod ham.

- Jeg vil godt med det samme erkende, at jeg har brudt en aftale, og det har jeg det ikke godt med, fordi sidste gang – for fire år siden – oplevede jeg det her fra den modsatte side. Det vi gør nu, det er jo i virkeligheden bare, at jeg tager borgmesterposten tilbage. Den borgmesterpost, som de konservative tog fra os i Venstre sidst, siger han.

Adrenalinen pumper rundt i Venstres spidskandidat, og han føler det, som om han slet ikke rigtig er til stede, da han får næste spørgsmål.

Du er blevet kaldt - af Erik Lund blandt andet - ”Danmarks mest utroværdige politiker”, hvordan er det at få det skudsmål?

- Jamen det må jeg jo dele med Erik Lund, fordi nu har jeg jo bare gjort det, som Erik Lund har gjort. Forskellen er jo, at Erik Lund gjorde det på et tidspunkt, hvor ingen havde brudt nogen aftaler med ham, så… Jeg er ikke glad for situationen; det vil jeg da godt sige… Men jeg føler egentlig, at vi får udlignet en forskel, der var opstået, svarer han.

Egentlig gjorde han det ikke udelukkende for at få hævn. Han bryder sin aftale med de konservative, fordi mange politikere har bedt ham om det. Flertallet af partierne trænger til luftforandring, og det har de givet udtryk for gennem flere måneder - ikke bare over for ham, men også i medierne.

Kommentaren om hævn skal dog vise sig at få store konsekvenser.

Hvordan kunne du John?

Udtalelsen skaber mere end almindeligt stort røre, da borgerne vågner op til den næste morgen.

Vælgerne – især de konservative af slagsen – er utilfredse med det, de betegner som ”et cirkus” omkring Venstre og de konservatives kamp om borgmesterposten.

Time for time vokser medlemstallet i en nyoprettet gruppe på Facebook, der hedder ”Hvordan kunne du, John Køhler?”, og lynhurtigt får et medlem fra Konservativ Ungdom arrangeret et fakkeltog til ugen efter, som knap 400 borgere tilmelder sig.

De mener, at "politikerne i kampen om borgmesterposten glemmer de vælgere, der har stemt på dem”.

Den store utilfredshed trækker også mange overskrifter i landsdækkende medier. Omtalen får Dansk Folkeparti til at ændre kurs.

Selvom partiet for 10 timer siden skrev under på konstitueringsaftalen med John Køhler, vælger de nu at springe fra aftalen med Venstremanden og tilbage til Erik Lund.

- Vi har nu sovet på det, og vi vil ikke løbe fra en soleklar borgerlig aftale, siger Dansk Folkepartis Poul Albrechtsen til DR’s P4 kort efter middag.

Dermed er stillingen 8-11. Det Nye Allerød mangler nemlig at fortælle, hvor de vil lægge deres to mandater.

Pludselig hænger borgmesterkæden løst hos John Køhler, der føler sig udstillet som ”det mest forfærdelige krapyl”. Tankerne vælter rundt: Hvorfor er der ingen, der tænker på, at han jo har størstedelen af byrådet bag sig?

Eller havde…

For Enhedslistens kandidat, der er byrådsdebutant, har efter nattens forhandlinger meldt ud, at partiet ikke har i sinde at stemme på en borgerlig borgmester. Det betyder, at hverken John Køhler eller Erik Lund får Enhedslistens stemme.

Nu er John Køhler kun foran med to mandater.

Men den sidste rævekage er langt fra bagt. 

Præcis en uge efter valgnatten trodser 400 Allerødborgere kulden og marcherer med fakler fra Allerød Station til byens rådhus. Samme dag smider Det Nye Allerød et opsigtsvækkende kort ind i det lokale magtspil.

De vil kun pege på Venstre eller de konservative, hvis partierne finder nye borgmesterkandidater. Den indædte fight om borgmesterkæden har gjort, at Det Nye Allerød hverken stoler på Erik Lund (K) eller John Køhler (V).

De to kamphaner har ødelagt det for sig selv, lyder meldingen.

Venstre svarer hurtigt, at John Køhler er deres spidskandidat, og sådan forbliver det. Erik Lund derimod stryger til tasterne og udsender en pressemeddelelse: Hvis der kan findes en bred konstituering, så ser han ingen anden udvej end at trække sig og foreslå en ny kandidat.

Det gør ondt at skrive pressemeddelelsen, men hellere en konservativ borgmester end én fra Venstre, tænker han.

Valget af Det Konservative Folkepartis nye borgmesterkandidat falder på Jørgen Johansen, der på valgnatten så inderligt håbede på en formandspost. Nu kan han i stedet - med sine blot 174 personlige stemmer - tage et højdespring op ad karrierestigen og blive borgmester.

Selv om Det Nye Allerød er gået til valg på "at gøre op med den konservative kultur", accepterer de Jørgen Johansen som spidskandidat, og så står det 10-10 i spillet om borgmesterposten.

Enhedslisten nægter stadig at bruge deres mandat på en blå politiker, så hvis ingen andre giver sig, betyder det, at det hele skal afgøres ved lodtrækning. Dét foreskriver styrelsesloven.

Ingen ved dog, at Lea Herdal, som har betragtet slagmarken fra afstand hele ugen, har andre planer.

Konstitueringsdagen – den 5. december 2013

Det er morgen, torsdag den 5. december, og dagen hvor Allerøds nye borgmester skal findes. Allerød Kommune har strakt den til det absolut yderste. Ingen anden kommune i landet har haft så lang en konstituering - og alligevel har de endnu ikke fundet en vinder.

Der er gået 16 dage.

Det betyder, at der skal trækkes lod ved aftenens konstitueringsmøde.

Inden da skal arbejdet dog passes, og klokken 7.30 render Nikolaj Bührmann (SF) på Miki Dam Larsen (S) til et møde i børne- og skoleudvalget.

Af ren nysgerrighed spørger han, om den socialdemokratiske spidskandidat har styr på sin gruppe.

- Ja, lyder svaret, inden Miki Dam Larsen fortsætter:

- Selvom jeg godt nok ikke har kunnet få fat på Lea siden i går aftes…

Nikolaj Bührmann kender Lea Herdal godt fra deres mange år sammen i SF, inden hun skiftede til Socialdemokratiet, og derfor vækker socialdemokratens svar uro, for hvorfor svarer hun ikke?

- Du skal ikke være her! Du skal skrive til hende, og du skal ringe til hende. Du må finde hende. Ring til partiformanden for at høre, om han kan få fat på hende. Der er et eller andet galt.

Lea er gået i skjul

Men lige meget hjælper det. Lea Herdal er gået i skjul.

Hendes mobiltelefon er slukket, og kun to nøje udvalgte personer fra byrådet ved, hvordan de kan komme i kontakt med hende: Gennem en ekstra mobiltelefon, hun har.

De sidste to uger har Lea Herdal modtaget langt over 30 henvendelser fra folk, der er oprørte over det ”cirkus”, der udspiller sig i Allerød. Hvordan kan Socialdemokratiet pege på John Køhler, når Erik Lund har fået absolut flest stemmer? Og hvordan kan de røde partier i det hele taget pege på en blå borgmester, lyder de kritiske spørgsmål.

Hjemme i lejligheden har Lea Herdal brug for luft og for at vende sine overvejelser med nogen. Derfor trækker hun i noget varmt tøj, tager hunden i snor og sin ekstra telefon i hånden og går en tur i skoven.

Her taler hun med tidligere politiske kollegaer, som hun er fortrolig med. De bekræfter hende i, at den hemmelige snak, hun havde med Jørgen Johansen sent i går aftes, var helt rigtig. Og til sidst beslutter hun sig for at gribe den magt, hun har.

Sit ene mandat.

Lea Herdal er godt klar over, at hun befinder sig på øretævernes holdeplads, da hun to timer inden lodtrækningen inviterer sin parti- og gruppeformand over til en kop kaffe i sin lejlighed.

Alles øjne på stemmekrukken

På rådhuset er salen proppet med vælgere, journalister og politiske eksperter. Alle er nysgerrige på det højst usædvanlige, som nu skal til at ske: En borgmester skal findes ved lodtrækning.

Det er kun sket to gange tidligere – nemlig i 1954 i Kolding og i 1970 i Solrød.

Til den særlige anledning er der indhentet en antik keramikkrukke, som hidtil har været opbevaret på kommunens lokalhistoriske arkiv. I den ligger to sedler; en med Jørgen Johansens navn på og én med John Køhlers.

Alt er på plads.

Lea Herdal er den person i Allerød Byråd, der har siddet der i længst tid, og derfor skal hun stå for konstitueringsmødet.

Ifølge reglerne skal der først være tre afstemninger, og hvis det så stadig står uafgjort blandt de to kandidater, skal der trækkes lod.

Nu gør vi det her. Væk med nervøsiteten, tænker Lea Herdal, da hun tropper op i byrådssalen, 10 minutter inden det store slag skal stå:

På vej ind i den summende sal går hun ved siden af Jørgen Johansen. Han har tårer i øjnene.

- Hvad er den af, Jørgen, græder du?, spørger hun.

- Ja, jeg er helt overvældet.

Journalisterne står klar ved indgangen, og de vil gerne have en kommentar fra den afgående borgmester:

- Erik Lund, ved du, hvordan det ender?

- Ja, det ved jeg da, for jeg har jo aftalen her, men du får ikke lov til at se den. Du må vente, smiler han på vej ind.

Inde i salen tager Lea Herdal ordet og spørger, om der er forslag til borgmester. Det er standardprocedure. Erik Lund rækker fingeren i vejret og foreslår Jørgen Johansen, mens Miki Dam Larsen foreslår John Køhler.

Så tager Lea Herdal ordet igen. Hun er fokuseret:

- Vi tager en afstemning. Hvem stemmer for Jørgen Johansen?

Én efter én rejser Dansk Folkeparti, Det Nye Allerød, Blovstrød Listen og de konservative sig op.

Og selvom det er imod reglementet at ytre sig højlydt som tilskuer til et konstitueringsmøde, lyder der et jubelbrøl fra salen: Lea Herdal står også op. Hun er gået imod sit eget parti.

John Køhler er blevet kuppet for andet kommunalvalg i streg. Jørgen Johansen er Allerøds nye borgmester - med det laveste personlige stemmetal blandt alle landets nyvalgte borgmestre.

11-9 lyder slutresultatet.

Selvom John Køhler havde fornemmet, at noget var i gærde, er han dybt skuffet, og derfor forlader han rådhuset med nedbøjet hoved, umiddelbart efter at mødet er hævet.

En skuffet John Køhler

John Køhler Foto: Allerød Nyt

Lea Herdal kunne ikke gøre andet end at stemme på Jørgen Johansen (K), fortæller hun bagefter til det store presseopbud, der er mødt op i stormvejret for at følge den dramatiske afslutning:

- Det her er det bedste for Allerød og kommunens borgere, som har påvirket mig ved deres mange protester og kommentarer. Og jeg kunne ikke have set mig selv og Allerøds borgere i øjnene, hvis jeg havde peget på John Køhler, siger hun.

De to, der havde fået nummeret til den ekstra mobiltelefon, og som hun havde koordineret med det seneste døgn, var Erik Lund og Jørgen Johansen.

I nat havde Lea Herdal stillet de konservative det ultimatum, at hun ville stemme på Jørgen Johansen, hvis han til gengæld kunne love, at Socialdemokratiet fik nøjagtig de samme poster og nøjagtig den samme politik, som de havde forhandlet sig frem til hos Venstre. Hun skulle ikke selv have noget for det. Hun ville bare ikke have John Køhler som borgmester.

Miki Dam Larsen forholdte sig relativ afslappet, da han blev konfronteret med Lea Herdals planer to timer tidligere, men inderst inde er han rasende. Selvom de konservative reelt har skrevet under på de røde partiers politik, føler han sig underløbet og bedraget.

Erik Lund, som har tabt en hel del kilo under den voldsomme og dramatiske borgmesterkamp, jubler – igen har de konservative spillet deres kort rigtigt. Også Jørgen Johansen, som endte med at få borgmestertitlen og den halve kommune, er ude af sig selv af begejstring over den drejning, dramaet har taget:

- Det her havde jeg ikke drømt om, da jeg vågnede i morges, men jeg er utrolig stolt og glad for at få chancen, siger han til Allerød Nyts journalist.

Sejren skal dog vise sig at være bittersød.

Borgerkrigstilstande i byrådet

Et borgmesterkup er nemlig ikke uden omkostninger. Og to i træk er slet ikke.

For selvom Jørgen Johansen lovede at samle byrådet i sekunderne efter, han var blevet valgt til Allerøds nye borgmester, er det trods store anstrengelser ikke rigtig lykkedes.

I dag fortæller byrådspolitikere fra begge fløje, at mistilliden ulmer, og at et bredt samarbejde har været noget nær umuligt. Flere gange i løbet af de seneste fire år er byrådsmedlemmer ligefrem udvandret fra forhandlinger.

Dengang var det et kaos, men det har faktisk været så slemt, at stort set ingen har kunnet tale ordentligt sammen siden, lyder det fra Det Nye Allerød, som i dag hedder Nye Borgerlige, og som i 2013 banede vejen for Jørgen Johansen.

- Nu har vi haft to specielle valgperioder. Den første var grel nok, men den anden, synes jeg på godt jysk, har været rigtig træls. Byrådet har været så splittet, at jeg vil gå så langt som til at sige, at der har været politisk borgerkrigstilstand, siger John Jensen fra Nye Borgerlige.

Og det billede bekræfter SF’s Nikolaj Bührmann:

- Der er ofte blevet fortalt halve sandheder, og jeg vil tillade mig at blive lidt privat; det er jo afsindigt hårdt som lokalpolitiker at stå i de situationer. Ens følelsesliv bliver fuldstændig revet fra hinanden. Når man investerer så meget tid og kræfter, og så oplever at blive underkendt gang på gang, så stopper den idékræft og det drive, man har.

Spørgsmålet er nu, om den dårlige stemning kan sende Allerød ud i endnu en grim konstitueringsproces? Det vil de næste dage vise.

Rekonstruktionen bygger på interviews med 12 nuværende og tidligere byrådsmedlemmer fra Allerød Kommune, artikler og videoer fra Allerød Nyt, Frederiksborg Amts Avis og Politiken samt nyhedsindslag fra TV 2 Lorry og TV 2. Rekonstruktionen er derfor i høj grad udtryk for, hvordan byrådspolitikerne selv husker konstitueringen i 2013.