Satspulje skal forebygge hjemløshed
I alt 1,1 milliarder fra satspuljen er blevet fordelt til mennesker med handicap, anbragte børn og frivillige.
Regeringen er sammen med de øvrige satspuljepartier blevet enige om fordelingen af årets satspulje på socialområdet.
I år har partierne bag aftalen valgt at afsætte i alt 1,1 milliarder kroner fra satspuljen til mennesker med handicap, anbragte børn, udsatte og frivillige.
Aftalen har et særligt fokus på forebyggelse af hjemløshed. Her afsætter partierne i alt 154 millioner kroner til en handlingsplan, der skal bekæmpe hjemløshed.
- Det er tragisk, når et menneske rammes af hjemløshed, og derfor skal flere personer, der lever i hjemløshed eller er i risiko herfor, have en indsats, der gør en forskel, hedder det i aftaleteksten.
Fokus på unge
Handlingsplanen skal blandt andet sikre, at de indsatser, man ved virker i en del af landet, udbredes til større dele af landet.
Indsatsen mod hjemløshed vil samtidig have et særligt fokus på unge, fordi antallet af unge i hjemløshed er "steget markant".
Aftalen afsætter blandt andet også penge til "mere kvalitet i plejefamilier" med fokus på uddannelse og tilsyn. Det skal give anbragte børn en bedre opvækst.
Som det eneste parti står Enhedslisten uden for aftalerne om satspuljemidlerne.
Partiet er uenig i finansieringen, der findes ved at lade offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stige med en langsommere takt end lønninger.
Flere aftaler er allerede landet
Der er allerede landet to aftaler på satspuljeområdet.
Den 1. november blev alle Folketingets partier pånær Enhedslisten enige om at afsætte 250 millioner kroner over de kommende fire år til bandebekæmpelse og styrket integrationsindsats.
Dagen efter besluttede samme gruppe af partier at afsætte omkring 500 millioner kroner til sundhedsområdet over de næste fire år.
Pengene skal blandt gå til børn og unge med psykiske problemer og spiseforstyrelser.
Kritik: De fattige betaler
I denne weekends udgave af Weekendavisen får satspuljerne kritik fra flere sider. Blandt andet fra Enhedslisten.
Pengene, der uddeles, kommer fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, som følger lønduviklingen. Men da stigningen er lidt mindre end den generelle lønudvikling, sparer staten penge, og det er de penge, som bliver brugt i satspuljerne.
Enhedslisten mener, at den konstruktion er forkert og står derfor uden for aftalerne.
- Vi er modstander af hele princippet om, at man lader landets fattigste, nemlig pensionister og arbejdsløse, finansiere socialpolitiken, ved at de får en lavere indkomst. Og vi er heller ikke tilhænger af den puljefinansiering, der foregår. Det giver en meget kortsigtet indsats, og der er meget lidt kontrol med, om initiativerne virker, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til Weekendavisen.