Kommunale 'ben' møder kritik - politiker får 74.242 kroner for post med tre årlige møder
Kommunalpolitikeres indtjening på bestyrelsesarbejde er steget med 20 procent siden 2007. De lukrative poster er et problem, mener Cepos.
Når borgerne i fire nordjyske kommuner afleverer tomme spraydåser, batterier, malingrester og andet farligt affald, bliver det sorteret og behandlet på Modtagecenter Vendsyssel.
Der er i alt seks medarbejdere på genbrugsstationen, mens der sidder hele 11 kommunalpolitikere i bestyrelsen. Og selvom der i år kun bliver holdt tre bestyrelsesmøder, inkasserer Jette Kirkeby (S), som er byrådsmedlem i Hjørring Kommune, 74.242 kroner om året for at være formand for bestyrelsen.
- Ja, det er da en god løn, hvis man regner det sådan ud, siger Jette Kirkeby, som har været formand for bestyrelsen i fire år.
- Men vi har jo også det politiske ansvar for behandlingen af farligt affald, siger Jette Kirkeby.
Hun kan ikke huske eksempler på politiske sager, der er blevet behandlet i bestyrelsen.
Tjener flere penge end nogensinde før
Jette Kirkeby er en af de politikere, der har fået sig en bestyrelsespost alene af den grund, at hun er politiker. Og hun er langt fra den eneste.
For foruden deres hverv som kommunalpolitikere sidder en del politikere også på flere andre lukrative poster, populært kaldet "kommunale ben". Bestyrelsesposterne er typisk i kommunale forsyningsselskaber; altså selskaber, der leverer vand, varme, renovation og lignende til kommunens borgere, og i de fleste tilfælde er det kommunalbestyrelsen, der udpeger politikerne til at sidde i bestyrelsen.
For nogle er bestyrelsesposterne en ganske god indtægtskilde, for de danske kommunalpolitikere tjener nemlig flere penge på posterne end nogensinde før.
Fra 2007 til 2015 er politikernes gennemsnitlige bestyrelsesløn steget med 20 procent til 35.000 kroner årligt. Det viser tal, som tænketanken Cepos står bag.
Og mens de fleste kender bestyrelsesarbejde, som noget der foregår frivilligt nede i badmintonklubben, har det for kommunalpolitikerne en helt anden betydning.
- Det handler ikke om, om man er kvalificeret til at sidde i bestyrelserne. Det handler om, hvad man kan forhandle sig frem til, og i sidste ende er det et spørgsmål om at tjene penge for den enkelte politiker, siger professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
Ifølge Cepos har der heller ikke tidligere været så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer med betalte bestyrelsesposter, som der er i dag. De nyeste tal fra tænketanken viser, at der i 2015 fandtes 1049 af de såkaldte "kommunale ben" i Danmark.
En kohandel på valgnatten
En række borgmestre fra Københavnsområdet beklæder de øverste pladser på listen over de politikere, der tjener mest på deres ”ben”. Helt i top ligger blandt andet Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), som foruden sin borgmesterløn modtager 451.116 kroner for sine fem bestyrelsesposter.
Se flere eksempler på, hvad kommunalpolitikerne tjener på bestyrelsesvederlag nederst i artiklen.
Posterne fordeles som en del af en større forhandling på valgnatten mellem kommunalbestyrelsesmedlemmerne, forklarer professor Henning Jørgensen.
- Det, der sker natten efter et kommunalvalg, er, at der bliver fordelt en masse poster. Det er dels de politiske poster i forskellige udvalg, men det er også de her bestyrelsesposter. Det er en ren kohandel, hvor man kan ”købe” sig til indflydelse ved at give posterne til andre politikere. Vi kalder det ”bengnaveri”, fordi det handler om at få økonomisk attraktive poster, siger Henning Jørgensen, som genkender tendensen fra Cepos’ undersøgelse.
- Man laver simpelthen flere og flere selskaber, og det betyder jo logisk flere bestyrelsesposter og dermed flere ben til politikerne, siger Henning Jørgensen.
Cepos: Svært at holde armslængde
I en ny analyse fra Cepos peger tænketanken på, at det er problematisk, at politikerne udvælges til bestyrelsesposterne ud fra politiske hensyn og ikke ud fra kvalifikationer, fordi man derved kan risikere, at selskaberne ikke bliver drevet på bedst mulige måde.
Kommunalpolitikernes bestyrelsesposter gør det også sværere at holde en armslængde mellem drift, indkøb og regulering, lyder det fra Martin Ågerup, direktør i Cepos.
- Der sker en sammenblanding, fordi man har en situation, hvor en kommune både ejer et selskab, er kunde hos et selskab og også regulerer et selskab. Det er en ordentlig sammenblanding af forskellige kasketter, siger Martin Ågerup.
Vil have vurderet egen løn
På genbrugsstationen i Hjørring har bestyrelsen vedtaget, at man i fremtiden vil være færre medlemmer, så bestyrelsen bliver reduceret fra 11 til syv politisk udpegede medlemmer. Men lønnen til bestyrelsesformanden er indtil videre uændret.
Efter TV 2s henvendelse oplyser Jette Kirkeby dog, at hun selv mener, at hendes løn er for høj.
- Jeg har en aftale med borgmesteren om, at han vil tage initiativ til at starte en dialog med de andre ejerkommuner om at kigge på de her aflønninger for måske at få tilpasset dem, eller i hvert fald lave en vurdering af, om vi får den rigtige betaling, siger Jette Kirkeby.
Læs nedenfor om fem af de kommunalpolitikere, der tjener bedst på deres bestyrelsesposter: