Kun 42 procent af de unge regner med at stemme - men det bekymrer ikke valgforsker
Talrige initiativer skal få unge op af sofaerne og til stemmeboksene. Men det er okay at være i tvivl og lade være med at stemme, siger valgforsker.
I Thisted har de forsøgt på torvet, på McDonalds og i skateklubben. Forsøgt at finde de unge og få dem til at interessere sig for lokalpolitik.
For ifølge en Yougov-undersøgelse foretaget for Momentum har de færreste unge op til 24 år tænkt sig at stemme til kommunalvalget 21. november.
Kun 42 procent regner med at stemme om to uger, viser undersøgelsen.
- De synes nok, det er for kedeligt. Det er fjernt og svært at forstå, hvorfor det er nødvendigt at interessere sig for. Der er jo så mange andre ting, der er sjovere, siger Emil Vinther, 19 år og elev på Thisted Gymnasium, der arbejder for at inddrage flere unge i demokratiet.
Unge har andet i hovedet
Han slår hovedet på sømmet, når han gætter på, at de unge ganske enkelt har andet i hovedet end politik.
Det er det samme mønster, man har set siden valgforskningens begyndelse i 1970'erne, fortæller kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
De unge stemmer ikke særlig meget til hverken kommunalvalg, folketingsvalg eller ved folkeafstemninger.
- Det handler om den fase, man er i i livet. Man har gang i mange ting. Man er måske ved at flytte hjemmefra, man er i gang med en uddannelse, at stifte familie, etablere parforhold, få gang i en karriere. Der er altså gang i rigtig mange ting. Derfor er der ikke det overskud, tid og opmærksomhed til politik, siger Roger Buch.
Unge skal nok lære at stemme
Ifølge Yougov-undersøgelsen stiger stemmeprocenten i takt med vælgernes alder. Blandt de 65- til 74-årige er det hele 82 procent, der regner med at stemme 21. november.
Og undersøgelser af folks politiske interesse viser også, at den tager til, når folk kommer op i slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne.
- Når man kommer længere op i livet, finder man sin politiske identitet og får styr på nogle af de valg, man står overfor som ung, og så begynder man at stemme mere, siger Roger Buch.
Han er faktisk ikke så bekymret over den lave stemmeprocent blandt de unge.
- Selvfølgelig er det et problem, hvis borgerne vender ryggen til demokratiet. Men hvis man gør det, fordi man er forvirret og ikke ved, hvad man skal stemme, og i øvrigt kommer til at gøre det senere, så er det ikke nødvendigvis et kæmpe problem.
Okay at være i tvivl
Det er langt mere bekymrende, mener han, at de intensive kampagner rettet mod unge presser nogen til at stemme, selvom de ikke har lyst til det.
- Det er vigtigt at huske, at vi har stemmeret i Danmark - ikke stemmepligt, understreger han.
- Man glemmer, at man skal have lov at være i tvivl. Det er en menneskeret. Det skal være okay at sige: Jeg har ikke styr på det her, og derfor vil jeg gerne slippe for at stemme.
Især ved det seneste kommunalvalg, i 2013, blev der iværksat store kampagner, der skulle få de unge til at stemme. Samtidig blev der kørt brede kampagner mod den øvrige befolkning, der heller ikke stemmer så flittigt ved kommunalvalgene som til folketingsvalgene.
Det virkede.
Stemmeprocenten kom helt op på 72 procent - mod cirka 85 procent ved folketingsvalgene. Det var den højeste stemmeprocent i 32 år, hvis man ser bort fra kommunalvalget i 2001, der lå samtidig med et folketingsvalg.
Skubber til valgresultatet
Det lyder jo umiddelbart godt med en høj stemmeprocent, men der er en bagside af medaljen, mener Roger Buch.
- Man kommer til at skubbe lidt til valgresultatet, når man så entydigt presser unge til at stemme. For unge stemmer altså anderledes end resten af befolkningen, så der er nogle problemer i det her, som har været lidt overset, mener han.
I stedet burde man fokusere på demokratiet i kommunerne, lyder det fra valgforskeren.
Valgdeltagelsen er dykket siden kommunalreformen i 2007, hvor mange små kommuner blev slået sammen til større.
- Det har givet et mere fjernt demokrati, og hvad skal vi gøre ved det? Det er jo ikke bare borgerne, der skal tage sig sammen, det er også kommunerne, der skal finde ud af, hvordan vi får gang i demokratiet igen.
På gaden i Thisted har de unge taget demokratiet i egen hånd og opsøgt jævnaldrende på skoler og overalt, hvor de normalt færdes.
De jævnaldrende blev da også lidt overraskede, da blev opsøgt på McDonalds.
- Vi havde taget en papfigur med af borgmesteren og en tavle og bad dem om at forholde sig til at være ung i Thy. Det var måske ikke lige det, de havde forventet, da de skulle ned og have en cheeseburger, griner Emil Vinther.