BLOG: Vælgerne har efterladt Island med et politisk kludetæppe
Statsministeren og hans parti blev straffet af vælgerne og taber fem mandater.
Kunsten bliver nu at få dannet en duelig regering ud af det brogede, politiske kludetæppe, som vælgerne frembragte ved valget i går. Island har ingen tradition for mindretalsregeringer.
Uformelle sonderinger er allerede i gang. Umiddelbart ser en centrum-venstre regering ud til at være den mest oplagte mulighed. Den kommer i givet fald til at bestå af partier, der spænder fra Venstrepartiet De Grønne på den ene fløj og det gamle liberale bondeparti, Fremskridtspartiet, på den anden.
Derudover kommer det socialdemokratiske Alliancen og Piratpartiet til at ligge et sted imellem.
Den sandsynlige statsminister vil være Venstrepartiet De Grønnes leder, Katrín Jakobsdottir.
Det var en koalition mellem Venstrepartiet De Grønne og Alliancen, der førte Island ud af finanskrisen med statsminister Johanna Sigurdardottir ved roret efter det totale økonomiske sammenbrud i 2008.
Statsministeren gennem det seneste år, Bjarni Benediktsson, og hans konservative parti, Selvstændighedspartiet, blev straffet med en mindre tilbagegang fra 21 til 16 mandater. Den ene af de to andre koalitionspartnere, Lys Fremtid – som fremprovokerede valget – gled helt ud med kun én procents tilslutning.
Islandske vælgere synes tilgivende over for politikere, der har optrådt uetisk i økonomisk sammenhæng. Både Bjarni Benediktsson og hans forgænger, Sigmundur David Gunnlaugsson, har haft penge gemt af vejen i skattely. Det blev afsløret af de såkaldte Panama-papirer, uden at det er bevist, at de to politikere har gjort noget ulovligt.
Benediktsson blev kun straffet moderat af vælgerne. Gunnlaugsson stiftede for nylig sit eget parti, Midterpartiet, der har fået næsten 11 procent af stemmerne. I alt optræder cirka 600 islændinges navne i Panama-papirerne.
Kvinderne tabte terræn
Det er kun et år siden, at Island sidst var til valg. Alligevel er der sket store forandringer i Altingets sammensætning. Mange nye partier er skudt frem siden den store finanskrise for ni år siden, da økonomien var helt i knæ. Vælgerne har ikke helt fundet ud af, hvor deres sympati ligger i det nye politiske spektrum.
Noget, der overraskede både meningsmålingsinstitutterne og mange islændinge, var, at det lille Folkets Parti fik næsten syv procent af stemmerne svarende til fire mandater. Partiet er imod at give asyl til flygtninge og imod EU – som Island ganske vist heller ikke er medlem af.
Det er første gang, at Island har fået et parti af denne type, som efterhånden kendes fra de fleste europæiske lande.
Dets fremkomst sker på et tidspunkt, hvor Island er begyndt at være mere rundhåndet med at godkende asylansøgninger. Det er blevet til 111 på et år, hvilket ville svare til omkring 1800 i en befolkning på størrelse med den danske.
En anden overraskelse ved valget var, at kvinderne mistede terræn. I det udgående parlament var der 30 ud af 63 – 48 procent - hvilket er europæisk rekord. Men kun 26 blev valgt ind i går, hvilket svarer til 41 procent.
Island bryster sig af at have haft verdens første demokratisk valgte præsident, Vigdis Finnbogadottir, der var statsoverhoved i perioden 1980-1996. Den høje andel af kvinder i parlamentet er dog et forholdsvis nyt fænomen.