Lektor: Støjberg-stop for støttetildeling kunne være ulovligt

16x9
Ministerens plan om at droppe puljen, som støtten til Exitcirklen kommer fra, kunne der ikke opnås enighed om. Exitcirklens ansøgning om 680.000 kroner i støtte blev derfor godkendt i september. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Havde Inger Støjberg haft held til at stoppe tildeling til Exitcirklen, ville det stride imod retssamfundet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsøgte i juni at stoppe en allerede vedtaget tildeling af midler til projektet Exitcirklen. Det skriver Berlingske.

Havde ministeren haft held til det, havde det sandsynligvis været i strid med forvaltningsloven. Det vurderer lektor med speciale i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

- Nu skete der aldrig noget i denne her sag, men der var ved at opstå et problem. 

- Havde man stoppet udbetalingen, fordi - som det kan lade til - at ministeren og flere ordfører ikke brød sig om det specifikke projekt, så vurderer jeg, det havde været ulovligt, siger Sten Bønsing.

Forsøgte at bremse støtte

Sagens kerne består i, at Folketinget har afsat en pulje til "æresrelaterede konflikter". Den pulje havde projektet Exitcirklen, der har de to kvinder Sherin Khankan og Khaterah Parwani i spidsen, søgt og fået tildeling fra helt efter reglerne.

Forvaltningsretten skal netop forhindre, at man fordeler til venner og bekendte eller tager fra folk, man ikke kan lide.

Sten Bønsing, lektor med speciale i forvaltningsret ved Aalborg Universitet

Flere borgerlige politikere - heriblandt Naser Khader (K) - har et personligt problem med personerne bag puljen. De forsøgte tidligere i år at få tildelingen stoppet ved at sende et brev til ordførerne fra de partier, der står bag puljen.

Det er nu kommet frem, at den ansvarlige minister, Inger Støjberg, forsøgte at få lukket hele puljen, så udbetalingen til Exitcirklen ikke ville ske.

Minister ville lukke puljen

Det skete med en forklaring om, at puljen kun havde én ansøger, og at ministeren derfor mente, at den burde lukkes. Flere politikere mistænker dog udmeldingen for at have været en undskyldning for at lukke puljen.

Der er jo ingen pointe i, at vi sammensætter et folketing, der laver en finanslov, hvis ministrene så bagefter bare bruger pengene, som de har lyst til.

Sten Bønsing, lektor med speciale i forvaltningsret ved Aalborg Universitet

Det er dog imod principperne i vores retssamfund, hvis ministre af personlige årsager blander sig i eksempelvis tildelingen af penge.

- Forvaltningsretten skal netop forhindre, at man fordeler til venner og bekendte eller tager fra folk, man ikke kan lide. Hvis den ikke bliver fulgt, så kan det være strafbart, siger Sten Bønsing.

Forvaltningsretten skal sikre politikernes ønsker

Reglerne skal grundlæggende beskytte selve demokratiet, påpeger lektoren. 

- Den måde, vi har opbygget vores retssamfund på, er, at det er Folketinget, der bestemmer. Havde man et system, hvor ministeren kan fordele, som vedkommende havde lyst til, så ville Folketingets ønsker jo være ligegyldige.

- Der er jo ingen pointe i, at vi stemmer og sammensætter et folketing, der laver en finanslov, hvis ministrene så bagefter bare bruger pengene, som de har lyst til. Forvaltningsretten skal sikre, at politikerne får det, de har bedt om, siger Sten Bønsing.

Josephine Fock, der er Alternativets ordfører for mennesker på flugt og nye danskere, har kaldt Inger Støjberg i samråd om sagen.

Mislykket blåt benspænd for støtte til Exitcirklen
23. februar
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) opretter en særlig pulje for projekter med "lokale ressourcepersoner til arbejdet med æresrelaterede konflikter" på to millioner kroner.
Exitcirklen, der hjælper kvinder udsat for vold og social kontrol, søger som de eneste om 680.000 kroner.
18. april
Siri indstiller til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Exitcirklens ansøgning imødekommes.
1 juni
Siri modtager en mail om, at Støjberg vil forsøge at få annulleret puljen og overføre alle pengene til en anden pulje.
Støjberg vurderer, at "målgruppen for puljen har været forkert", når der kun var en enkelt ansøger.
9. juni
Støjberg skriver til ordførerkredsen, at Exitcirklen "lever fagligt op" til puljens formål. Men at hun vurderer, at "den meget begrænsede interesse for puljen tyder på, at antallet af civilsamfundsaktører, der har mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresrelaterede konflikter, endnu er for begrænset".
Derfor vil hun annullere puljen. Det kræver dog, at alle partier bag satspuljen bakker op, og det gør De Radikale, Alternativet og SF ikke.
13. september
Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) skriver en fælles mail til ordførerne fra de tre røde partier.
Heri fremsætter de en række anklager mod kvinderne bag Exitcirklen, Sherin Khankan og Khaterah Parwani. Blandt andet beskyldes Sherin Khankan for at forsvare straf med piskeslag og sharialovgivning og Khaterah Parwani for at forsvare Hizb ut-Tahrir.
18. september
Exitcirklens ansøgning godkendes, da Støjberg konstaterer, at der ikke er opbakning til at droppe puljen.
29. september
I Berlingske beskyldes Khader, Knuth og Henriksen for på et usagligt grundlag at have orkestreret et forsøg på karaktermord på de to kvinder bag Exitcirklen for at fratage dem den statsstøtte, de var blevet tildelt.
23. oktober
Khaders udtalelser i sagen er ikke udtryk for De Konservatives synspunkt, skriver politisk ordfører og gruppeformand Mette Abildgaard på Twitter. Hun tilføjer, at hun ikke synes, det har bidraget til en god debat.