BLOG: Ingen skattelettelser så længe der er patienter på gangene

16x9
. Foto: Scanpix

Vi har en oldefar i familien. Helbredet er ikke, hvad det har været, men han er en fighter. De sidste år har han et par gange måtte på forskellige sygehuse, men sidste gang vi besøgte ham, kunne vi ikke finde ham.

Vi gik ned ad gangen hos de ældre medicinske patienter og kiggede ind i stuerne, men han var der ikke. Ungerne kaldte efter deres oldefar, og vi blev lidt nervøse, men en sød sygeplejerske viste os ned til midten af gangen. Der var et par senge på gangen, og bag et forhæng lå oldefar. Der havde han overnattet, for der var ikke plads på stuerne til ham.

Det havde været en urolig nat, fortalte han. I forvejen var han ikke så tryg ved at skulle overnatte på hospitalet, men at han skulle ligge på gangen var utrygt, og han syntes bestemt ikke om, at han skulle ligge der på gangen, når han skulle tale med lægerne og sygeplejerskerne. Han følte, at det var ubehageligt og uværdigt. Så han var glad, og vi var lettede, da han blev udskrevet.

Den oplevelse på hospitalsgangen er ikke noget, vi taler ofte om i familien. Og problemet med patienter på gangene er heller ikke noget, der tales meget om på Christiansborg. Vi plejer jo at sige, at vores sundhedsvæsen er kronjuvelen i velfærdssamfundet. At så mange af vores ældre, medicinske patienter bliver henvist til en seng på gangene bag et forhæng nat efter nat, er ikke noget, vi er stolte af. Det er et tabu i vores velfærdssamfund.

Jeg så alligevel en optælling forleden. Den viste, at det de sidste 13 måneder skete 2.839 gange, at en patient måtte overnatte på en hospitalsgang. Og det alene i Region Sjællands sygehuse. Jeg har ikke kunnet finde tal for hele Danmark, så jeg vil gerne rose Region Sjælland for at have fokus på problemet og lægge tallene åbent frem og for at fokusere på at nedbringe antallet.

De har knoklet

2.839 er jo bare endnu et tal i den politiske debat, hvor fakta fyger om ørene på os. Men det er mere end det. Det er et udtryk for uværdighed. Det er rent ud sagt en ussel behandling at give vores ældre medborgere. De har bygget vores velfærdssamfund op. De har knoklet i en fattig efterkrigstid. Alt hvad vi har af værdi, skylder vi dem. Nu har de så brug for vores hjælp. Det samfund, der ikke gav dem hverken SU eller barselsorlov eller en lang, gratis uddannelse, beder de nu om hjælp.

Og vi byder dem en seng bag et forhæng på en hospitalsgang.

At vi ikke skammer os.

Kan koste liv

En del af overnatningerne på gangene skyldes simpel overbelægning. De kan også skyldes, at der faktisk er plads, men at man ikke har fået gjort tilstrækkeligt rent på stuen. Eller de kan skyldes, at patienterne er blevet udskrevet og færdigbehandlet, men at deres kommune ikke har det nødvendige tilbud til dem.

Uanset hvad grunden er i det enkelte tilfælde, kan vi ikke være det bekendt. Det handler både om værdighed og om at sikre, at alle får den bedste behandling på hospitalet. For det siger sig selv, at det er mere vanskeligt at sikre en god behandling af hver eneste patient på afdelingen, hvis både personalet og de fysiske rammer er presset til bristepunktet. Det kan have alvorlige konsekvenser, for overbelægning og patienter på gangene kan i sidste ende koste menneskeliv.

Det konkluderer den største danske undersøgelse af området, der for et par år siden undersøgte 2,6 millioner indlæggelser på de danske hospitaler. Her blev det påvist, at hvis der er overbelægning på en afdeling med 110 procent eller mere, er der 9 procent flere, der dør på hospitalet, end når der er en belægning på under 80 procent.

Det er rystende. Og mens vi har patienter på gangene måned efter måned, så er forhandlingerne i gang i Finansministeriet. Så kunne man jo tro, emnet var, hvordan vi investerer i vores velfærdssamfund, så sundhedsvæsenet og den kommunale hjælp kan følge med, når vi får flere ældre.

Men nej. Regeringen har inviteret til forhandlinger om at sætte skatten ned. Milliarder af kroner fra kernevelfærden til skattelettelser.

De rigeste danskere

Selvfølgelig er det rart med flere penge i hånden. Spørg bare de 100 danskere, der har den største årlige indkomst. Regeringens foreslåede skattenedsættelser vil betyde, at netop de 100 danskere vil få en årlig skatterabat på 600.000 kroner hver.

Jeg har ingen idé om, hvad de vil bruge pengene på. Mit bedste bud er, at det har de heller ikke selv.

Men jeg ved, hvor pengene kunne gøre mere gavn: I vores ældrepleje og i sundhedssystemet. Så de ældre kunne komme hjem fra hospitalet, når de er færdigbehandlede. Og så patienterne kunne få plads på stuen, når de er indlagt.

Der er akut brug for værdighed, tryghed og kvalitet i det, der skulle være en hjørnesten i velfærdssamfundet. Det skylder vores generation vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre.

Derfor er det ret enkelt: Lad os derfor sikre, der er penge til en ordentlig velfærd, hvor der ikke er patienter på hospitalsgangene og nedskæringerne i ældreplejen, inden vi diskuterer skattelettelser.