Kommunalvalg 2017

BLOG: Venstre risikerer at ende i en perfekt storm

En perfekt storm er ”en hændelse, hvor en sjælden kombination af omstændigheder forværrer en situation drastisk”.

Kommunalvalget kan - måske - blive en perfekt storm for Venstre.

Det er svært at få øje på lyspunkterne, når man kigger på kommunalvalget med Venstrebriller. Der er en lang række forhold, der taler for, at partiet kommer til at lide et nederlag den 21. november. Og det er kombinationen af disse omstændigheder, der kan gøre det rigtig farligt.

Vælgerne er fosset ud af Venstre

Næsten 40 procent. Så meget er Venstre gået tilbage, hvis man sammenligner den sidste Megafon-måling lavet op til kommunalvalget 2013 med den seneste fra slutningen af september. Det er vildt.

Man kan selvfølgelig ikke overføre dette tal direkte til en kommunalvalgskontekst. Landstendenserne slår ikke igennem 1:1. Professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær har dog sammen med en gruppe kollegaer analyseret kommunalvalget i 2013, og deres undersøgelse viser, at 32 procent af vælgerne stemte ud fra et landspolitisk fokus.

Det er med andre ord svært at forestille sig, at tilbagegangen i landsmålingerne ikke kommer til at betyde tilbagegang for Venstre ved det kommende kommunalvalg. Læg dertil at partiet i mange kommuner sidder på magten med kun ét mandats flertal. Der skal altså ikke meget til at tippe balancen, og så er borgmesterkæden tabt.

Er dette ikke nok til at gøre venstrefolkene deprimerede, så kan de bare kigge på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De ligger på stort set samme niveau som for fire år siden. 

Svineheld eller dygtighed

Den anden ting, der bør bekymre Venstre, er konstitueringsspillet. Venstre var for at sige det på godt jysk svineheldige ved sidste kommunalvalg.

Fliden er naturligvis heldets moder, men selv blandt Venstrefolk er der en erkendelse af, at man i 2013 fik flere borgmesterposter, end valgresultatet berettigede.

Venstre fik dengang 26,6 procent af stemmerne. Det var en fremgang på 1,8 procentpoint i forhold til valget i 2009. På trods af denne beskedne fremgang lykkedes man med i de efterfølgende konstitueringer at vinde 48 ud af landets 98 borgmesterkæder. 17 flere end ved valget i 2009. En kæmpe sejr.

Modsat gik Socialdemokratiet tilbage fra 30,6 procent af stemmerne til 29,5. En tilbagegang på 1,1 procentpoint. Alligevel mistede man 16 borgmesterposter i konstitueringerne.

Det er ikke lykkedes denne skribent at finde en Venstremand (eller kvinde) på Christiansborg, der tror på, at partiet til efteråret kan gentage successen fra 2013.

Forventningen er altså, at også dette forhold isoleret set kommer til at betyde, at Venstre kan se frem til færre borgmesterposter.

S - DF

Slutteligt er der samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vælger Dansk Folkeparti at vende Venstre ryggen kommunalt og i stedet gå sammen med Socialdemokratiet, kommer det til at koste Venstre borgmesterposter.

Jyllands-Posten lavede for nyligt en gennemgang af valgforbundene i samtlige kommuner, og her viste det sig, at det var et relativt begrænset antal kommuner, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var gået i valgforbund. Dog var der en række kommuner, hvor Dansk Folkeparti stod uden for nogen aftaler, hvilket i sig selv også er værd at bemærke. Valgforbund er noget, partierne kan indgå med hinanden for at undgå stemmespild. Det forpligtiger ikke partierne til at gå sammen i en konstitueringsaftale, men logikken (og historikken) tilsiger alligevel, at tingene langt hen ad vejen hænger sammen.

Det korte af det lange er, at det altså ikke ser ud til, at Venstre skal frygte dette forhold helt så meget, som det har været talt op til. Men det er stadig ikke utænkeligt, at der kan ryge en enkelt eller to borgmestre på den regning.

Samlet ser det skidt ud

Summen af kardemommen med denne analyse er, at det er kombinationen af omstændighederne, der gør, at det ser skidt ud for Venstre. Hvis kommunalvalget ender med, at Venstre får færre stemmer, ikke er lige så heldige i konstitueringerne og mister nogle få borgmesterposter til S/DF-alliancen, så kan det samlet set resultere i et katastrofevalg. Nogle Venstrefolk hvisker om risikoen for mere end 20 tabte borgmesterposter.

Og nervøsiteten er generelt til at tage og føle på i Venstre. Partiets topfolk har i måneder været i gang med at spinne, at det vil være helt naturligt, hvis partiet går tilbage ved det kommende valg. Man må forstå, at valget i 2013 gik unaturligt godt. Kan Venstre bare undgå at miste flere borgmesterposter, end man vandt ved sidste valg (17), så kan det dårligt nok blive betegnet som et nederlag.

Og de har selvfølgelig lidt ret. De var MEGET heldige sidste gang, men politik fungerer bare ikke sådan. Udgangspunktet for et valg vil altid være det sidste. Ikke det forrige. Enten holder man sine borgmesterposter, ellers gør man ikke. Enten har man magten, ellers har man ikke.

Årsagen til, at topfolkene i Venstre taler så åbent om nederlaget, er, at de forsøger at afbøde det slag, de forventer kommer. Af hensyn til partiet, men også af hensyn til formanden. Der bliver således spekuleret i, hvordan et dårligt valgresultat kan påvirke Lars Løkke Rasmussens position. Detroniserede borgmestre har en tendens til at give partiformanden skylden for deres eget dårlige valg.

Det er i den sammenhæng i høj grad oplevelserne fra det sidste europaparlamentsvalg, der spøger i Venstre. Da det stod klart, at Venstre havde fået noget nær et katastrofevalg og kun fik et mandat i parlamentet, var Løkke presset til at holde nedenstående tale. Jeg overværede den i Landstingssalen, og det står stadig som et af de mest dramatiske øjeblikke i min tid på Christiansborg. Det var i denne forbindelse, at Lars Løkke Rasmussen indkaldte partiets hovedbestyrelse for at få fornyet sit mandat. Det havde nær kostet ham hans politiske liv.

Personligt tror jeg dog ikke, at kommunalvalget kommer til at medføre samme kaos. Ingredienserne til et stormløb mod Løkke er ikke til stede på samme måde. Nederlaget dengang kom lige efter 3GI og tøjsagen, hvor frustrationen i baglandet var voldsom. Derudover var arverækkefølgen i partiet uklar, og det gav i sig selv uro. I dag har Kristian Jensen slået sig fast som tronfølger.

Hvor slemt bliver det så for Venstre? Reelt er det umuligt at spå om. Kommunalvalget er ikke ét valg, men 98 valg. Lokale forhold spiller ind, og konstitueringsspillet om borgmesterposterne er i sig selv en uforudsigelig størrelse.

Men misforstå mig ej. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Venstre går et nederlag i møde. Og ingredienserne er som beskrevet til stede for, at det kan blive stort. Men om vi får en perfekt storm, det ved vi reelt først den 21. november og i dagene efter.