Sådan vil regeringen få flere kriminelle udlændinge udvist

Initiativerne kritiseres både politisk og af advokater. Dansk Folkeparti mener, det er en tynd omgang.

Til grin. Skuffende. Og i strid med retsfølelsen.

Det har ikke været svært at finde forargede politikere, når domstolene har besluttet, at kriminelle udlændinge som Gimi Levakovic og bandelederen Shuaib Khan ikke skal udvises af Danmark.

Derfor skal domstolene nu styres i retning af at udvise flere kriminelle udlændinge, mener regeringen, der står klar med fem konkrete initiativer for strammere udvisningsregler.

Støjberg forventer flere udvisninger

Regeringen læner sig op af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der påpeger, at domstolene i flere tilfælde overfortolker menneskerettighederne. Blandt andet i forhold til den dømtes ret til familieliv.

Derfor skal det nu skrives ind i loven, hvem regeringen gerne ser udvist.

Det drejer sig især om kriminelle udenlandske statsborgere, der er født eller opvokset i Danmark, men som ikke har børn eller ægtefælle her i landet.

- Jeg forventer, at det har den effekt, at flere bliver udvist. Det strider mod enhver retsfølelse, at de her typer kan få lov til at blive i Danmark, siger udlændingeminister Inger Støjberg (V) til TV 2.

Muligt at stramme reglerne

Centralt i regeringens fem initiativer er en ændring af udlændingeloven, så det med udgangspunkt i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslås, under hvilke omstændigheder en udlænding kan udvises.

Også selvom der er en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen i konkrete sager kan nå frem til, at en udvisning ikke er mulig.

- Der er en mulighed for at stramme reglerne i forhold til den mest alvorlige kriminalitet, siger Jonas Christoffersen, direktør ved Institut for Menneskerettigheder, til Jyllands-Posten.

- Det har aldrig været meningen, at domstolene skulle have hovedansvaret for at fortolke menneskerettighederne i Danmark. Hovedtanken har været, at lovgivningsmagten skulle følge med i praksis hos Menneskerettighedsdomstolen og justere lovgivningen, så det stod klart for domstolene, hvad politikerne forventede, tilføjer han.

Andre initiativer

De fire øvrige initiativer består af:

  • Udvisning med hensyn til den offentlige orden: Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen skal i videre omfang end i dag afvise (ved grænsen) og udvise rockere og bandemedlemmer med henvisning til den offentlige orden.
  • Betinget udvisning skal veje tungere: Er en udlænding i forvejen idømt betinget udvisning, skal dommen ved en senere udvisningssag veje tungere.
  • Indrejseforbuddets længde: Regeringen lægger op til en ændring af udlændingeloven, så der kan gives indrejseforbud for kortere perioder end i dag. Formålet er at kunne udvise flere.
  • Bedre deling af oplysninger: Det skal sikres, at alle involverede myndigheder har adgang til relevante oplysninger i forbindelse med domstolenes vurdering af udvisning. Eksempelvis den dømtes tilknytning til Danmark og hjemlandet.

DF: En tynd omgang

Regeringens initiativer får i Jyllands-Posten kritik af Jytte Lindgård, der er formand for Foreningen af udlændingeretsadvokater. Hun mener, at der er tale om en ny detailregulering, hvor domstolene får indskrænket muligheden for at foretage den sidste vurdering.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er også kritisk. I modsætning til Jytte Lindgård mener han dog, at regeringen gør for lidt.

- Det er meget uambitiøst. Og vi synes, det er en tynd omgang, siger Martin Henriksen til TV 2.

Han ser de internationale konventioner som en hindring for udvisninger, og forstår derfor ikke, hvorfor regeringen vil lægge sig tæt op ad afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen.

. Video: Morten Nielsen

Behov for at vise handlekraft

Ifølge TV 2s politiske analytiker Thomas Funding er der i regeringen en vrede over, at de danske domstole ifølge Institut for Menneskerettigheder overfortolker menneskerettighederne.

- Så nu prøver man simpelthen at presse domstolene til at levere. Og det er svært at se som andet end mistillid til, at de selv kan finde ud af det her.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke svare på, hvad ændringerne vil betyde for eksempelvis bandelederen Shuaib Khan. Men for regeringen handler det også om signaler, siger Thomas Funding.

- I kølvandet på de her sager har der været et behov for at vise handlekraft. Så kommer de med det her for at lette presset på sig selv. Om det så virker, ved vi reelt set ikke. Vi ved ikke, om det her vil betyde noget ude i den virkelige verden, siger den politiske analytiker.

Regeringen forventes i løbet af den kommende tid at fremsætte et lovforslag med ændringerne.

. Video: Morten Nielsen