Politik

Ny dansk brigade skal imødegå stigende trussel fra Rusland

Regeringen vil give Forsvaret et løft. Her kan du se, hvordan det konkret skal ske.

Det danske forsvar skal være klar til at rykke ud, hvis Ruslands ageren gør det nødvendigt.

Derfor vil regeringen oprette en ny brigade med 4000 professionelle soldater.

Sådan lyder et af hovedpunkterne i regeringens forsvarsudspil 'Et stærkt værn om Danmark', som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag middag har præsenteret.

Det nye forsvarsforlig skal gælde fra 2018 til og med 2023.

Her kan du få overblikket over de vigtigste elementer.

Hovedpunkter: Sådan vil regeringen styrke Forsvaret

Kampklar brigade

.

Kampklar brigade

Et af hovedpunkterne i regeringens udspil er oprettelsen af en ny brigade bestående af 4000 professionelle soldater, kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og artilleri.

Brigaden skal kunne rykke ud, hvis det bliver nødvendigt. Det kunne eksempelvis være til Baltikum, hvis den russiske præsidents ageren gør det nødvendigt.

Brigaden dannes på NATOs opfordring, og der skal ansættes mellem 500 og 700 ekstra mand for at opretholde den.

Ifølge regeringen vil brigaden på 4000 soldater være klar til udsendelse i 2024.

 

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Missilforsvar

.

Missilforsvar

Regeringen vil udruste Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længererækkende missiler (SM2 og SM6) som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

Derudover ønsker regeringen også at udruste Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedosystem og de maritime helikoptere med sonar og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

Foto: NIels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Flere værnepligtige

Arkivfoto.

Flere værnepligtige

Regeringen lægger op til at øge antallet af værnepligtige. Sidste år var 4176 værnepligtige – og det tal skal fremover øges med 500 personer.

Regeringen vil ikke tvangsindkalde værnepligtige, så længe mindst 90 procent af Forsvarets årlige behov kan dækkes af frivillige.

Værnepligten vil fortsat være af en varighed på fire måneder – men de værnepligtige skal fremover være en del af Forsvarets reserve i fem år efter endt værnepligt.

Regeringen har indtil nu været splittet i spørgsmålet om værnepligten. Konservative har længe talt for at øge antallet af værnepligtige. Det samme har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Til gengæld har Liberal Alliance argumenteret for helt af afskaffe værnepligten, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) slog tidligere på året fast, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser ikke var udtryk for regeringens linje på området.

Foto: Claus Bjørn Larsen / Scanpix Denmark

National sikkerhed

.

National sikkerhed

Fordi der ifølge regeringen fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark skal Forsvaret styrkes, så det i højere grad bidrager til den nationale sikkerhed.

Konkret foreslår regeringen, at der opstilles en "let infanteribataljon" på 500 mand, hvor dele kan indsættes med kort varsel i eksempelvis beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

Regeringen lægger op til at oprette yderligere et vagthold hos Livgarden, der med kort varsel kan træde til og hjælpe politiet i tilfælde af eksempelvis en terrorhandling på dansk grund.

Derudover skal Forsvaret have en helikopter på højt alarmberedskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Styrket cyberforsvar

.

Styrket cyberforsvar

Ifølge regeringen er der også en stadig stigende trussel fra Rusland i forhold til cyberangreb.

Derfor vil regeringen blandt andet etablere et "situationscenter", der skal være med til at skabe bedre overblik over truslerne.

Regeringen vil også styrke Forsvarets Efterretningstjeneste og den forebyggende indsats i forhold blandt andet virksomheder og offentlige institutioner.

Foto: ROB ENGELAAR / Scanpix Denmark

Økonomi

.

Økonomi

Regeringen lægger i sit forsvarsudspil op til, at der i årene fra 2018 til 2023 skal bruges samlet 12,8 milliarder kroner ekstra på forsvaret.

Bevillingsløftet sker gradvis med 0,8 milliarder kroner ekstra i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil der ved den fulde indfasning i 2023 blive brugt 1,3 procent af BNP på Forsvaret. I dag er tallet 1,17.

Forsvarsministeren siger, at finansieringen skal findes i de kommende forhandlinger. Regeringen lægger op til ikke nærmere definerede besparelser uden for Forsvaret samt finansiering via det økonomiske råderum.

Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Derfor kommer udspillet nu

Det nuværende forsvarsforlig udløber ved årsskiftet, og derfor skal regeringen snart have et nyt på plads.

Regeringen har på forhånd bebudet et "substantielt løft" af Forsvaret, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har talt om en stigende trussel fra Rusland, som nødvendiggør en oprustning.

Derudover kræver USA og forsvarsalliancen NATO også, at Danmark fremover bruger flere penge på Forsvaret.

I år udgør forsvarsudgifterne 21,7 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 1,17 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er dog langt fra NATOs målsætning om, at medlemslandene skal arbejde hen mod at bruge to procent af BNP.

Det er meget få lande - blandt andet USA - der opfylder den målsætning, og selvom Forsvaret nu tilføres flere penge, når Danmark ikke i nærheden af at bruge to procent af BNP. 

Så meget bruger Nato-landene på Forsvaret.

Koster penge at fastholde udgiftsniveau

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil der ved den fulde indfasning i 2023 blive brugt 1,3 procent af BNP på Forsvaret.

Men bare det at fastholde det nuværende niveau på 1,17 procent er dyrt.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at der på grund af den økonomiske vækst i samfundet allerede næste år skal afsættes en milliard kroner ekstra for at fastholde forsvarsudgifter på 1,17 procent.

Ifølge avisens beregninger skal forsvarsbudgettet i 2023 være på 30,7 milliarder kroner for at udgøre 1,17 procent af BNP.

Disse tal ville statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke forholde sig til ved præsentationen af regeringens udspil. Han henviser til Finansministeriets beregninger, som siger, at forsvarsudgifterne i 2023 vil være på 1,3 procent af BNP.

Skal målsætningen om to procent opfyldes, skal forsvarsudgifterne øges med mere end 70 procent. Det svarer til i omegnen af 15 milliarder kroner mere om året.

Bag det nuværende forsvarsforlig står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Hjort: Ruslands adfærd nødvendiggør ændringer

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser efter præsentationen, at Danmark er på vej ind i et våbenkapløb.

Han fremhæver, at mange af vores omkringliggende lande også bruger flere penge på deres forsvar, og at det er blevet nødvendigt på grund af Rusland, som blandt opruster med flere tropper og missiler i Østersø-regionen.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen har det danske forvar siden murens fald primært handlet om indsatser langt væk fra vores egen region, men det vil nu ændre sig.

- I lyset af russernes annektering af Krim i 2014, og den konflikt, de startede i Ukraine, er vi nødt til at tænke på en ny måde. Vi er nødt til at se på balancen i Østersø-regionen, og det er baggrunden for vores udspil, siger Claus Hjort Frederiksen til TV 2.

S kalder udspil et godt udgangspunkt

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger, at regeringens udspil er et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger.

Han mener, det er nødvendigt at opruste i forhold til truslen fra Rusland.

- Og når det gælder trygheden, synes jeg, det her rammer nogenlunde ok, siger Henrik Dam Kristensen til TV 2.

SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er derimod langt mere skeptisk.

- Det er alt for mange penge. Der er så mange ting i vores velfærdssamfund, som vi skal have gjort bedre, siger Holger K. Nielsen og nævner sygehuse og daginstitutioner.

- Og jeg synes faktisk, at det er vigtigere. Det her er ikke nødvendigt i forhold til Danmarks sikkerhed, siger han til TV 2.