Politik

Nu gør Danmark sig klar til den store krig

Regeringen lægger i sit forsvarsudspil blandt andet op til, at en brigade med 4000 professionelle soldater skal kunne indsættes i de baltiske lande.

Det er et markant skifte i dansk forsvarspolitik, som regeringen med sit nye forsvarsudspil lægger op til.

Sådan lyder det fra forsvarsekspert Mikkel Vedby Rasmussen.

- Forsvarets opgaver bliver redefineret i det her udspil. Hvor vi 2003 lavede et forsvar, der kunne tage til Mellemøsten og forsvare os, så har vi nu et forsvar, der skal sørge for at sige til Putin; det er en dårlig ide at udfordre os, siger han om udspillet til forliget, som skal gælde fra 2018 til og med 2023.

Mindelser om Den Kolde Krig

Som et af de store punkter foreslår regeringen, at der skal oprettes en helt ny brigade.

Den skal indeholde 4000 professionelle soldater, kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og artilleri, og skal kunne sættes ind i eksempelvis Baltikum, hvis Ruslands ageren gør det nødvendigt.

Derudover vil regeringen også udstyre Søværnets fregatter med kort- og længererækkende missiler til forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen kan det give mindelser om Den Kolde Krig, hvor Rusland var hovedfjenden.

- Jeg synes godt, man kan være bange for, vi vender tilbage til noget, der ligner Den Kolde Krig, men der er vi heldigvis ikke endnu, siger Mikkel Vedby Rasmussen og tilføjer:

- Det her forsvarsforlig lægger op til at koncentrere os om den store krig. Nu skal vi have et forsvar, der kommer hjem. Det stiller nogle helt andre krav til, hvad forsvaret skal kunne, og hvor mange penge, vi skal betale for det.

Hovedpunkter: Sådan vil regeringen styrke Forsvaret

Kampklar brigade

Kampklar brigade

Et af hovedpunkterne i regeringens udspil er oprettelsen af en ny brigade bestående af 4000 professionelle soldater, kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og artilleri.

Brigaden skal kunne rykke ud, hvis det bliver nødvendigt. Det kunne eksempelvis være til Baltikum, hvis den russiske præsidents ageren gør det nødvendigt.

Brigaden dannes på NATOs opfordring, og der skal ansættes mellem 500 og 700 ekstra mand for at opretholde den.

Ifølge regeringen vil brigaden på 4000 soldater være klar til udsendelse i 2024.

 

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Missilforsvar

Missilforsvar

Regeringen vil udruste Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længererækkende missiler (SM2 og SM6) som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

Derudover ønsker regeringen også at udruste Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedosystem og de maritime helikoptere med sonar og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

Foto: NIels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Flere værnepligtige

Flere værnepligtige

Regeringen lægger op til at øge antallet af værnepligtige. Sidste år var 4176 værnepligtige – og det tal skal fremover øges med 500 personer.

Regeringen vil ikke tvangsindkalde værnepligtige, så længe mindst 90 procent af Forsvarets årlige behov kan dækkes af frivillige.

Værnepligten vil fortsat være af en varighed på fire måneder – men de værnepligtige skal fremover være en del af Forsvarets reserve i fem år efter endt værnepligt.

Regeringen har indtil nu været splittet i spørgsmålet om værnepligten. Konservative har længe talt for at øge antallet af værnepligtige. Det samme har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Til gengæld har Liberal Alliance argumenteret for helt af afskaffe værnepligten, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) slog tidligere på året fast, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser ikke var udtryk for regeringens linje på området.

Foto: Claus Bjørn Larsen / Scanpix Denmark

National sikkerhed

National sikkerhed

Fordi der ifølge regeringen fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark skal Forsvaret styrkes, så det i højere grad bidrager til den nationale sikkerhed.

Konkret foreslår regeringen, at der opstilles en "let infanteribataljon" på 500 mand, hvor dele kan indsættes med kort varsel i eksempelvis beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

Regeringen lægger op til at oprette yderligere et vagthold hos Livgarden, der med kort varsel kan træde til og hjælpe politiet i tilfælde af eksempelvis en terrorhandling på dansk grund.

Derudover skal Forsvaret have en helikopter på højt alarmberedskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Styrket cyberforsvar

Styrket cyberforsvar

Ifølge regeringen er der også en stadig stigende trussel fra Rusland i forhold til cyberangreb.

Derfor vil regeringen blandt andet etablere et "situationscenter", der skal være med til at skabe bedre overblik over truslerne.

Regeringen vil også styrke Forsvarets Efterretningstjeneste og den forebyggende indsats i forhold blandt andet virksomheder og offentlige institutioner.

Foto: ROB ENGELAAR / Scanpix Denmark

Økonomi

Økonomi

Regeringen lægger i sit forsvarsudspil op til, at der i årene fra 2018 til 2023 skal bruges samlet 12,8 milliarder kroner ekstra på forsvaret.

Bevillingsløftet sker gradvis med 0,8 milliarder kroner ekstra i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil der ved den fulde indfasning i 2023 blive brugt 1,3 procent af BNP på Forsvaret. I dag er tallet 1,17.

Forsvarsministeren siger, at finansieringen skal findes i de kommende forhandlinger. Regeringen lægger op til ikke nærmere definerede besparelser uden for Forsvaret samt finansiering via det økonomiske råderum.

Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Al for lang varsel

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil brigaden kunne rykke ud med 180 dages varsel.

Det mener Jeppe Plenge Trautner, der forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet, dog ikke hjælper meget, hvis ønsket er at imødegå en trussel fra Rusland.

- Et halvt år gør den reelt irrelevant i baltisk sammenhæng. Hvis man læser risikovurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, så vil man se, at det ikke er et halvt års varsel, man får (fra russerne, red.). For at den skal være relevant i NATO-sammenhæng, så er det nok snarere et par dages varsel, den skal have, siger Jeppe Plenge Trautner.

Følger andre lande ved Østersøen

I år udgør forsvarsudgifterne 21,7 milliarder kroner svarende til 1,17 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men kommer regeringen igennem med sit udspil, vil Forsvaret få tilført yderlige knap 13 milliarder kroner i årene 2018 til 2023.

Det vil ifølge forsvarsministeren svare til, at Danmark i 2023 bruger 1,3 procent af BNP på Forsvaret, men det vil fortsat være langt fra NATO's målsætning om, at medlemslandene skal arbejde hen mod at bruge to procent.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen giver det god mening, at det danske forsvarsbudget øges.

Han påpeger, at russerne har øget deres forsvarsbudget meget, svenskerne har en smule, mens polakkerne og de baltiske lande har arbejdet på at få deres forsvarsbudgetter op omkring de to procent af BNP.

- Danmark er det sidste land i en region, der er præget af en militær krise, som investerer i forsvaret, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Hjort: Ruslands adfærd nødvendiggør ændringer

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser efter præsentationen, at Danmark er på vej ind i et våbenkapløb.

Han fremhæver, at mange af vores omkringliggende lande også bruger flere penge på deres forsvar, og at det er blevet nødvendigt på grund af Rusland, som blandt andet opruster med flere tropper og missiler i Østersø-regionen.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen har det danske forsvar siden murens fald primært handlet om indsatser langt væk fra vores egen region, men det vil nu ændre sig.

- I lyset af russernes annektering af Krim i 2014, og den konflikt, de startede i Ukraine, er vi nødt til at tænke på en ny måde. Vi er nødt til at se på balancen i Østersø-regionen, og det er baggrunden for vores udspil, siger Claus Hjort Frederiksen til TV 2.

S kalder udspil et godt udgangspunkt

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger, at regeringens udspil er et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger.

Han mener, det er nødvendigt at opruste i forhold til truslen fra Rusland.

- Og når det gælder trygheden, synes jeg, det her rammer nogenlunde ok, siger Henrik Dam Kristensen til TV 2.

SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er derimod langt mere skeptisk. Han mener, at regeringen melder Danmark ind i et våbenkapløb.

- Det er alt for mange penge. Der er så mange ting i vores velfærdssamfund, som vi skal have gjort bedre, siger Holger K. Nielsen og nævner sygehuse og daginstitutioner.

- Og jeg synes faktisk, at det er vigtigere. Det her er ikke nødvendigt i forhold til Danmarks sikkerhed, siger han til TV 2.