Politik

BLOG: Østrigerne går til valg på søndag, og det vil give genlyd i Europa

I 2000 blev Østrig udsat for EU-sanktioner, da højrefløjen kom i regeringen. Sanktioner bliver det ikke til denne gang, men valget vil give hovedbrud i resten af Europa.

Østrigske valgkampe trækker normalt ikke de store overskrifter, men nu sker det for anden gang på mindre end et år.

Da østrigerne i december gjorde Alexander Van der Bellen fra De Grønne til deres nye præsident, blev valget ophøjet til et opgør mellem Europas midterpartier og de nye højreorienterede kræfter. Van der Bellen var nemlig oppe imod Norbert Hofer fra det højreorienterede Frihedsparti (FPÖ), og umiddelbart efter ventede vigtige valg i Holland og Frankrig.

Også her blev de højreorienterede partier holdt fra magten, men efter valget i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland (AfD) fik næsten 13 procent af stemmerne, er diskussionen blusset op igen:

Er de højreorienterede partier på vej frem igen i Europa, og hvordan skal de mere traditionelle partier egentlig reagere på et parti som AfD eller FPÖ? Set i det lys er valget i Østrig således på ny et stedfortræderopgør for hele Europa.

Østrigs House of cards

Hvor mange opfattede den tyske valg kamp som temmelig kedelig, har der været anderledes gang i den i Østrig. Ja, på det seneste minder valgkampen mest af alt om en østrigsk udgave af House of Cards. Kræfter inden for det socialdemokratiske regeringsparti SPÖ har hyret en israelsk ekspert (Tal Silberstein) i dirty campaigning, som har oprettet to falske Facebook-sider om den nye konservative (ÖVP) leder, Sebastian Kurz. Den socialdemokratiske kampagneleder er trådt tilbage, men alle spekulerer naturligvis i, hvad den socialdemokratiske kansler Christian Kern vidste om israelerens lyssky aktiviteter.

Og som om det ikke var nok: Lækkede sms’er og Whats App-beskeder tyder på, at ÖVP siden også prøvede at komme i kontakt med israeleren. Kort sagt: Den står på mudderkastning mellem de to regeringspartier, SPÖ og ÖVP.

Politikeren - som alle taler om i Østrig og i Europa - er den kun 31-årige udenrigsminister Sebastian Kurz. Han går for at være østrigsk politiks vidunderdreng eller 'Wunderwuzzi', som man siger på de kanter. Allerede som 24-årig blev han juniorminister (statssekretær, red.) for integration, og som 27-årige rykkede han ind i udenrigsministerministeriet. Det store internationale gennembrud kom i 2016 med flygtningekrisen, hvor han indtog rollen som én af kansler Angela Merkels største modstandere. Konsekvent plæderede han for grænsekontrol til Ungarn og for, at Balkanruten skulle lukkes. Tilsvarende slog han til lyd for burka-forbud og en øvre grænse for flygtninge. Siden har han argumenteret benhårdt for, at EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skulle afbryde.

I januar 2017 lå ÖVP kun til at blive det tredjestørste parti med 20 procent af stemmerne. Partiformanden Reinhold Mittellehner trådte tilbage, og Kurz blev ny formand i juli 2017, men kun efter at han blandt andet havde insisteret på, at partiet skulle stille op under navnet 'Liste Sebastian Kurz - det nye folkeparti'. Partiets traditionelle sorte farve blev erstattet af pangfarven turkis, og Kurz skelede uden tvivl en del til Emmanuel Macrons successrige kampagne i Frankrig. Kurz var dårligt blevet formand, før han meddelte kansler Kern, at han trak sit parti ud af den store koalition og insisterede på nyvalg.

Alpe-Obama falmer

Siden Kurz er blevet formand, er der blevet vendt op og ned på Østrigs politik. Indtil da fremstod socialdemokraternes relativt nyudnævnte kansler Christian Kern som et frisk pust i Wien, der sågar fik tilnavnet Alpe-Obama. Han kom til magten i maj 2016, efter at hans forgænger Werner Faymann blandt andet i lyset af flygtningekrisen havde kastet håndklædet i ringen.

Kern kom fra en stilling som direktør for det østrigske DSB og skærpede blandt andet Østrigs flygtningepolitik. Da Kurz blev formand, var det imidlertid sket med Kerns image om den store fornyer. Den 51-årige Kern fremstod pludselig som slidt i forhold til den 31-årige modkandidat, og Kurz steg fluks 10 procent i målingerne.

Omdrejningspunktet for Kurz er flygtninge- og udlændingepolitikken, hvor han plæderer for en hård kurs over for den politiske islam og insisterer på at lukke Middelhavsruten for flytninge. I praksis har han rykket sit parti så meget til højre, at Frihedspartiets leder Heinz-Christian Strache beskylder ham for politisk plagiat.

For hvorfor har Kurz været så mange år i regering - helt fra 2011 - før han for alvor gør noget ved muslimske børnehaver? Og lukkede han ikke Balkan-ruten alt for sent?

- I september 2015 sad Kurz bare på skødet af Fru Merkel, sagde Strache spydigt i duellen i søndags. I stedet for at stemme på Kurz, der er kommet alt for sent (”Spätzünder”) og dybest set er et kopi-produkt, skal man derfor stemme på den rene vare, læs FPÖ.

Se FPÖs valgkampspot.

På trods af at både Kurz og Kern har forsøgt at inddæmme FPÖ ved at trække deres partier til højre, står FPÖ til et fremragende valg. I henhold til målingerne kan Strache med sine markante holdninger til flygtninge og muslimer - og stærk social profil - slå sin forgængers drømmeresultat fra 1999, hvor Jörg Haider fik 26,9 procent af stemmerne. Dengang kom FPÖ i regering under kansler Schüssel fra ÖVP, og en del tyder på, at det kan ske igen denne gang. ÖVP og SPÖ er godt og grundigt trætte af den såkaldt store koalition ,og den House of cards-lignende situation gør det næsten umuligt at forestille sig, at de kan klinke skårene efter et valg. I modsætning til i Tyskland kan Kurz dog i sidste instans vælge at danne en mindretalsregering.

Østrig mod højre

Sidst FPÖ var i regering, vedtog de øvrige EU-lande sanktioner over for Østrig. Ingen forventer, at det vil gentage sig denne gang. Dertil er højrefløjen alt for stærkt repræsenteret i resten af Europa, f.eks. i Central- og Østeuropa. Rent bortset fra det er det svært at finde nogen i Europa, som mener, at sanktionerne - som sågar i 2000 blev vedtaget uden for traktaten - var en succes. For eksempel blev der ikke i første omgang udarbejdet en rapport, der dokumenterede nødvendigheden af, at de andre lande greb ind.

Det ændrer imidlertid ikke på, at en Kurz-Strache regering vil udløse betydelig debat i Europa. Ikke alene vil FPÖs gode resultat blive set som et tegn på, at højrefløjen ikke har tabt pusten trods Geert Wilders (Holland) og Marine Le Pens (Frankrigs) manglende valgsejre. Kurz’ kanonvalg vil også blive genstand for mange strategiseminarer hos partifæller rundt omkring i Europa. Skal de ligesom Kurz reagere på udfordringen fra højrefløjen ved at trække deres partier mod højre, eller er FPÖs gode valg snarere tegn på, at det kan udløse lidt af en boomerang, da vælgerne tiltrækkes af originalen frem for 'kopiproduktet'?

Udover de interne debatter i de andre lande vil en Kurz-Strache regering også hurtigt kunne mærkes i gangene i Bruxelles, hvor den vil stå på en fortsættelse af grænsekontrol ved EU’s indre grænser og et klart fokus på at holde flygtninge og illegale immigranter tilbage i blandt andet Afrika. Uden tvivl vil Kurz-Strache også hurtigt række endnu mere ud til de central- og østeuropæiske lande. Ikke mindst Strache har kritiseret Merkel skarpt for at tromle de små lande. Kritik af retsstaten i Polen og Ungarn er ifølge Strache direkte udemokratisk. Sebastian Kurz derimod har allerede sendt klare signaler til Frankrigs Emmanuel Macron om, at han godt kan glemme alt om at ville styrke Eurozonen. Østrig skal ikke betale for andres gæld, er det klare budskab, ligesom han plæderer for et "fædrelandenes Europa”.

Trods Strache og for den sags skyld også Kurz’ EU-kritiske toner, skal man dog ikke forvente, at de to vil gå efter en såkaldt 'Øxit', altså trække Østrig ud af EU. FPÖ - sikkert også for at styrke partiets muligheder for at gå i regering - har i de senere år nedtonet EU-skepsissen, medens Kurz har ophøjet et fortsat østrigsk EU-medlemskab til sin eneste røde linje i kommende regeringsforhandlingerne: 

- Det må være et klart mål for den næste regering at indtage en proeuropæisk holdning, en vilje til at forbedre Europa og til klart at afholde sig fra at flirte med en Øxit, siger han.