BLOG: Splittelse kan redde Theresa May
BLOG: Shakespeare var englænder. Derfor er de politiske dramaer i hans fædreland, både de opdigtede og de virkelige, vilde og støjende. Dramatiske og
BLOG: Shakespeare var englænder. Derfor er de politiske dramaer i hans fædreland, både de opdigtede og de virkelige, vilde og støjende. Dramatiske og grænseoverskridende ligesom hans teaterstykker.
Premierminister Theresa Mays vilde støj forleden i Manchester var høje host. Aldrig har mikrofoner haft så stor politisk betydning. Hvert eneste hiv efter vejret, hvert eneste udbrud og snøft, blev lyd-forstørret og sendt ud i verden af to mikrofoner, en på hver side af hendes fortvivlede ansigt, til den forbløffede offentlighed.
Jeg fulgte dramaet i Manchester. Jeg syntes, der var synd - jeg led. Jeg får selv hosteanfald engang i mellem, i mit tilfælde en slags allergi, vist nok. Anfaldene lyder som kighoste. Det gjorde Mays også. Det bliver ikke bedre af, at vi er gamle, May og jeg. Hun er 61, jeg er 73. Når man er gammel som kvinde, er man meget optaget af ikke at virke uappetitlig. Hosteanfald er frygtelige, tørre, hakkende, man får hede kinder og ser grusom ud, mens man hoster. Når man er færdig, kigger man sig undskyldende omkring som et forskrækket barn, der beder om tilgivelse.
Således også Fru May forleden. Jeg håber, hendes sympatiske mand Philip gav hende en ”large scotch”, en dobbelt whisky, så snart de kom i nærheden af den nærmeste pub efter talens fiasko. Stakkels Theresa, flittig og alvorlig. Men uheldig.
Hendes store tale til de konservative partimedlemmer på årsmødet i Manchester skulle have signaleret til dem og verden, hvor hun og hendes Brexitland er på vej hen. Nu signalerede talen formodentlig begyndelsen til enden på hendes egen tragiske komedie.
Splittelser kan redde May
Hende parti har det dårligt, fordi de gik tilbage ved valget i juni og tabte det absolutte flertal i Underhuset. Hun havde ikke behøvet at udskrive det. Hendes valgkamp var dårlig, det gik skævt. Det har partiet endnu ikke tilgivet hende.
Samtidig går det bedre med Labour i øjeblikket under den skæggede marxist og vegetar Jeremy Corbin. Så de konservative er bange, fordi de mangler kræfter til at hænge sammen som bevægelse. De er uenige om linjen, skal de være Thatcherister a la Margaret Thatcher - altså minimal stat og eurofobi - eller skal de være moderne og eurofile, som eks-premierministeren David Cameron?
Det er især Brexit, der splitter dem nu, men også den ideologiske linje. Det er de splittelser, der måske redder den hostende Fru May.
For ikke blot er partiet splittet på ideologi og Brexit, de er også splittede på, hvem, der skal afløse Theresa May, hvis hun på et tidspunkt kaster - i hendes tilfælde - lommetørklædet og Strepsilerne i ringen.
Nu kan hun vise hun kan lede
Hendes udenrigsminister Boris Johnson har skaffet sig mange fjender ved hele tiden at genere hende med sine flamboyante manerer og med kritik af hendes bløde Brexit strategi.
En anden mulig udfordrer, Brexit-ministeren David Davies, har prøvet at blive konservativ leder tidligere. Da tabte han til David Cameron, Davies er en notorisk dårlig taler. En opstigende stjerne er Ruth Davidson, lederen af de skotske konservative, dynamisk og lesbisk, men ikke medlem af Underhuset i London, kun i Edinburgh.
Amber Rudd, indenrigsministeren, sidder med et minimalt flertal i sin valgkreds og var aktiv i kampagnen for at blive i EU. Så hun vil være en provokation overfor Brexit-flertallet i partiet og i landet.
En sort hest en Jacob Rees-Mogg fra den yderste højrefløj i partiet og EU-hader. Men hans anakronistiske facon vil skræmme mange vælgere. Han er katolik, abort-modstander med 6 børn, der passes af hans egen barndoms nanny, mangemillionær, godsejer og med en klassisk, aristokratisk facon, der vil gøre ham til stjerne hos standup-komikere, men skræmme mange vælgere.
Så foreløbigt er den ingen farlig udfordrer til Fru May. Hendes største udfordring er hendes eget mangel på mod, hendes forsigtighed. Hun har ikke turdet fyre dem, der konspirerer imod hende i kabinettet. Hvis hun tør det nu - fordi hendes situation efter det symbolske hosteanfald ikke kan blive værre - så har hun en chance for at komme styrket ud af katastrofen i Manchester. For at vise, at hun har kræfter, kiksede hosteanfald eller ej, til at lede sit land i en vanskelig periode.