BLOG: Klimakampen er ikke barnligt fnidder, Ellemann-Jensen

BLOG: Det er ikke barnligt fnidder at bede om øgede ambitioner, når de klimamål, vi har i dag, er så lave, at de er den sikre vej mod klimakatastrofen

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen beklager sig på sin blog her på tv2.dk over, at regeringen ikke får ros nok for sin indsats på klimaområdet. Han fremhæver, at der ude i verden står respekt om Danmark og vores indsats på området, hvilket vi ikke må tale ned i ”barnlig indenrigspolitisk fnidder”.

Men ved du hvad, Ellemann-Jensen? Det er ikke barnligt fnidder at arbejde utrætteligt for at sikre, at Danmark er blandt verdens førende lande på klimaområdet. Det er ikke barnligt fnidder at bede om øgede ambitioner, når de klimamål, vi har i dag, er så lave, at de er den sikre vej mod klimakatastrofen. Nej, det er hvad man normal kalder rettidig omhu.

Jeg er glad for, at statsministerens har skabt en ny global klimakoalition. Det er et vigtigt og godt tiltag, og det har Alternativet selvfølgelig også rost. Men det er ikke et carte blanche til at negligere den grønne omstilling herhjemme og det betyder ikke, at Venstre og Ellemann-Jensen kan lukke debatten om klimapolitikken i Danmark eller at vi fra Alternativet kan ignorere det, når regeringen på hjemmefronten skruer ned for klimaambitionerne.

Lad mig give et par eksempler: Regeringen forlænger gang på gang oliejagten i Nordsøen og vil indlede oliejagt på landjorden på Lolland-Falster, selvom verdens førende forskere siger, at vi skal lade op til 80 procent af de kendte reserver af olie og gas bliver i jorden, hvis vi skal kunne undgå klimakatastrofen. Hvis regeringen vil sikre, at Danmark er et foregangsland, der er konsistent i ord og handling, bør man lave en plan for afvikling af de danske olie- og gasaktiviteter og stoppe med at støtte den fossile energi med tilskud i milliardklassen.

Regeringen har også sat salget af elbiler fuldstændig i stå. Mens andre lande lægger planer for at forbyde nye benzin- og dieselbiler og laver stadig gunstigere forhold for elbiler, gør regeringen det igen og igen sværere for elbiler at finde fodfæste i Danmark. Senest med bilaftalen fra sidste uge, der gør de forurenende biler endnu billigere.

Samtidig har man aflyst det ene klimamål efter det andet, og de klimamål, man har sat i stedet, er ikke bare mindre ambitiøse, men også langt fra ambitiøse nok, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til et tåleligt niveau.

Så hvis regeringen virkelig ønsker, at Danmark skal bevare sin position som foregangsland på klimaområdet, har jeg et par gode råd. Fortsæt det gode arbejde med at samle koalitioner internationalt, men brug også Danmarks stemme i EU til at hæve de fælles klimamål og den generelle klimaindsats i EU. Her lader indsatsen meget tilbage at ønske i dag. Sæt jer i stedet i spidsen for, at EU opdaterer sin klimapolitik, så den svarer til Parisaftalen. Fremlæg også klimakonsekvenserne af de aftaler, som regeringen indgår. Finansloven, skatteaftalen, bilaftalen osv. osv. Det skriger til himlen, at regeringen gennemfører politik, som vi ikke kender klimakonsekvenserne af.

Selvom Paris-aftalen er en historisk aftale, er den kun en ramme, der nu meget hurtigt skal udfyldes med reel politik. Aftalen i sig selv er ikke en garanti for, at vi er reddet fra klimaforandringerne. Med de nuværende klimaplaner, som indgår i Paris-aftalen, anslås det, at temperaturen vil stige med mellem tre og 3,5 grader inden udgangen af århundredet. Det er vel at mærke i en situation, hvor vi ved, at temperaturgrader på ”kun” to grader eksempelvis vil betyde millioner og atter millioner af klimaflygtninge, tørke og mangel på rent drikkevand, flere krige og konflikter, ødelæggelse af verdens koralrev og kollaps af fiskebestandene og hungersnød og mangel på fødevarer.

Det er derfor, vi ønsker, at Danmark skal øge vores ambitioner. Også selvom det måske er mest belejligt for regeringen at blive rost for det, den nu engang gør. Hvis det virkelig skulle være barnligt fnidder – og ikke rettidig omhu – så fatter jeg ikke noget.

Vi vurderes i disse år ikke på, om vi gør noget for at bremse klimaforandringerne (det gør de fleste), men på om vi gør nok. For hvis ikke vi gør nok – og det gør vi ikke – så kan generationerne efter os ikke gøre skaden god igen.