Dansk minister til amerikanerne: - Kvinders rettigheder er under pres

Mens Trump trækker støtten, vil Danmark gå forrest i arbejdet for kvinders ret til abort, lød til fra Ulla Tørnæs i New York.

Det var næsten ikke til at se græsset i Central Park, da den ĂĄrlige musikfestival Global Citizen lørdag løb af stablen i New York.

Omkring 60.000 mennesker var mødt op for at høre berømtheder som Stevie Wonder og Pharell Williams tale og synge for velgørenhed i forbindelse med FN’s Generalforsamling.

Rettigheder under pres

I selskabet af musikere, skuespillere, politikere og aktivister var ogsĂĄ Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), der holdt tale for de mange tusinde koncertgængere:

- Danmark er et lille land, men vi har en stærk stemme. Kan I høre mig, 'global citizens' (verdensborgere red.), lød det fra ministeren, der brugte talen til - pĂĄ Danmarks vegne - at sende et klart budskab om kvinders rettigheder: 

- Piger og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er under pres. Konservative stemmer gĂĄr imod progressiv handling. Verdensborgere: vi mĂĄ gøre noget, sagde Ulla Tørnæs og høstede klapsalver fra de fremmødte koncertgængere. 

Et signal til Trump

I talen slog udviklingsministeren fast, at Danmark vil gå forrest i arbejdet for kvinders ret til abort – og sendte et klart signal til Donald Trump:

- Det er klart, at USA’s beslutning om ikke længere at bidrage til det her område får kolossal betydning, og derfor ønsker jeg at være med til at løfte den opgave, og det var det, talen i dag var udtryk for, lød det fra ministeren, da TV 2 mødte hende backstage.

USA har under præsident Donald Trump skĂĄret i støtten til arbejdet med kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. 

I januar genindførte Trump den såkaldte Mexico City-politik, der tilbageholder amerikanske midler til internationale organisationer, der udfører eller uddeler information om abort.

Præsidenten har ligeledes skåret i USA’s bidrag til FN’s Befolkningsfond, UNFPA, der arbejder for at fremme blandt andet familieplanlægning og kvinder og børns sundhed i mere end 150 lande.

USA støttede sidste år UNFPA med næsten 76 millioner dollars, men det amerikanske udenrigsministerium har meddelt, at USA fjerner støtten, fordi agenturet:

- …støtter eller deltager i ledelsen af et program, der står for tvangsabort og ufrivillig sterilisation, som ministeriet har skrevet i en udtalelse.

UNFPA har afvist, at det er tilfældet.

Danmark øger støtten

I lørdagens tale lovede Ulla Tørnæs derfor, at Danmark vil fordoble sit bidrag til netop dette område:

- Når nogle lande stopper deres økonomiske støtte, må vi øge vores, sagde hun.

Særligt spørgsmĂĄlet om abort splitter den amerikanske befolkning. Men i det overvejende liberale og demokratisk-orienterede New York var koncertgængerne – ikke overraskende - positive:  

- Vi amerikanere er splittede på det her område. Derfor er det godt, at der er andre i verden, der hæver stemmen, lød det fra Adam Shlossman fra New York.

- Vi bliver nødt til at stĂĄ sammen. Ikke kun her i USA, men over hele verden, lød det ligeledes fra Ysal Romero. 

Og den danske minister hĂĄber da ogsĂĄ, at talen kan have en effekt.  

- Jeg oplevede jo heldigvis, at der var bred opbakning til netop synspunktrene om kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Og det kan man jo håbe, vil komme til udtryk ved, at flere vil bakke op om området – også her i USA, siger hun.

Men når et land som USA lukker kassen i, hvad kan et lille land som Danmark så gøre?

- Vi kan søge politisk indflydelse og lægge et politisk pres de steder, hvor de her ting drøftes; det er i FN, EU og ude i de lande, hvor vi arbejder. Og så kan vi øge vores bidrag og opfordre andre lande til at gøre det samme, fastslog Ulla Tørnæs.