Politik

BLOG: Spidskandidat udvandrede midt i tv-debat - magtkamp tager til

BLOG: "Absurd, mere absurd, Weidel". Sådan skrev det tyske journalistforbund, efter at Alternative für Deutschlands (AfDs) spidskandidat, Alice Weidel, i går aftes forlod en tv-debat.

Umiddelbart efter debatten tweetede Weidel, at hun var udvandret, fordi tv-værten havde været "partisk og fuldstændig uprofessionel". Tv-værtens støtte til SPD og De Grønne var ikke en public-service station værdig og endnu en grund til ikke at betale licens, lød det videre. Weidels tweet blev fulgt op af formanden for AfD’s ungdomsorganisation, der mente, at AfD ville gøre studieværten, som han kaldte "en lille mus", for arbejdsløs efter valgdagen.

Flere kommentatorer og deltagere i gårsdagens debat, som justitsminister Maas (SPD), har allerede anklaget Weidel for, at hendes exit var alt andet end impulsiv. AfD har dybest set siden dets grundlæggelse ment, at de etablerede medier holder partiet nede og konsekvent betegnet dem som "Lügenpresse". Dertil kommer, at partiet dyrker "martyr-rollen" og f.eks. i sommer kritiserede tv-stationerne for ikke at invitere nok AfD’ere med til "talkshows" a la det i går.

Det er da også tankevækkende, at Weidel i sine udtalelser efterfølgende udelukkende kritiserede studieværten og vel mærke også anklagede hende for at varetage SPDs og De Grønnes synspunkter. Lige inden Weidel løb ud af studiet, var hun således hverken i clinch med studieværten Marietta Slomka eller de to nævnte partier, men med CSU’s Andreas Scheuer. I en hård meningsudveksling bad han hende om at tage stilling til bl.a. partifællen Björn Höckes udtalelser, som ifølge Scheuer er stærkt højreorienterede, læs tenderende mod det nazistiske.

Se Weidel udvandre her.

Vendepunkt i valgkamp for AfD?

Nu kan det være svært at påvise, at Weidels exit var orkestreret. Langt mere interessant er det også, at gårsdagens udsendelse kan være lidt af et vendepunkt for AfD i valgkampen. For det første var debatten, "Deutschland, wie gehst?" karakteriseret ved, at de øvrige partier for første gang tog fløjlshandskerne af over for AfD. Hvor de indtil videre mest af alt har ignoreret AfD, f.eks. i femkampsdebatten i mandags, gik de nu i direkte debat.

F.eks. tog forsvarsminister Ursula von der Leyen skarpt afstand fra Weidels synspunkt om, at velintegrerede flygtninge kun var "enkelt tilfælde", mens justitsminister Maas udtalte, at Tyskland så sandelig godt kunne integrere flygtninge. Se bare på dem, Fru Weidel. De er flygtet til Schweiz, og selv dem kan vi integrere! Den spydige bemærkning var en slet skjult hentydning til, at Alice Weidel er bosat i Schweiz. I flere af partierne har der været debat om, hvorvidt de skulle gå mere direkte til AfD - ikke mindst efter at partiets anden spidskandidat Alexander Gauland i sidste uge udtalte, at SPDs integrationsminister - med tyrkiske aner omend født i Hamborg - skulle "dumpes i Anatolien".

Magtkamp i AfD intensiveres

Mindst lige så interessant er det, at Weidels udvandring også spiller ind i den verserende magtkamp i AfD. I foråret blev partileder Frauke Petry afsat som spidskandidat på partikonferencen i Køln og erstattet af netop Weidel og Alexander Gauland. Striden skyldtes bl.a., at Petry satser på en mere realpolitisk kurs som på sigt kan bringe AfD i regering. Fløjen omkring Gauland, støttet af f.eks. AfD-lederen Höcke i Thüringen, går derimod ind for en "fundamental-oppositionskurs". Pudsigt nok var Weidel inden Køln faktisk mere på Petrys side. I hvert fald ønskede hun også at ekskludere Höcke fra partiet - bl.a. fordi han har udtalt, at Holocaust-monumentet i Berlin er en skændsel for Tyskland, og at tiden er kommet til at revurdere tysk historie, læs nationalsocialismen.

I Køln lod hun sig imidlertid overtale af Gauland til at blive med-spidskandidat. Gauland havde uden tvivl også brug for en politiker, der med en doktortitel i økonomi og fortid hos Goldman Sachs kunne afbalancere Höcke-fløjen og tiltrække liberal-konservative vælgere, der er utilfredse med Merkels euro-politik såsom Grækenlands-redningen. Flere på højrefløjen var dog stærkt utilfredse med valget af Weidel, der for øvrigt lige forinden havde tabt opgøret om at blive leder af partiet i Baden-Württemberg. Det forhold, at Weidel med en kvindelig livsledsagerske fra Sri Lanka, med to børn og bopæl i Schweiz bestemt ikke lever op til familieidealet i AfD trak heller ikke ligefrem op.

I valgkampen er den hidtil temmelig ukendte Weidel i stigende grad rykket mod højre og har f.eks. konsekvent betegnet Merkel som en "ekstremist" ("Extremismuskanzlerin") og en "skamplet". Allerede da hun tabte opgøret om formandsposten i Baden-Württemberg udtalte hun, at hun alligevel godt mente, hun kan lave politik med partiets højrefløj. Netop Weidels villighed til at bøje sine egne synspunkter har fået Frauke Petry til at gå skarpt i rette med hende: "Alice tror måske, at hun kan repræsentere begge fløje i partiet lige meget, selvom hun allerede har erfaret, at den ene fløj i sidste instans afviser hende. Ikke desto mindre forsøger hun hele tiden med sine udtalelser at nærme sig denne fløj. Hermed skræmmer hun de mere moderate kræfter fra sig".

Netop i lyset af denne magtkamp er det måske ikke så underligt, at Weidel nægtede at svare på Scheuers spørgsmål om, hvad hun egentlig mener om Höcke. Havde hun taget afstand fra ham, havde hun fået hele partiets højrefløj på nakken, hvorimod et forsvar havde fået Petry-fløjen op i det røde felt.

Kan AfD føre effektiv valgkamp?

Det mest interessante ved gårsdagens udvandring er derfor, at den i sig selv viser, hvor svært det er for AfD at føre en effektiv valgkamp, når uenigheden internt er så stor. Magtkampen om, hvem der skal være ny formand til december kører nemlig parallelt med valget til forbundsdagen. Frauke Petry har for længst sagt, at hun stiller op, hvorimod Baden Württembergs indflydelsesrige Jörg Meuthen nægter at sidde i præsidiet sammen med Petry. Gauland har sat trumf på ved at sige, at han godt kan forestille sig, at Björn Höcke, som Petry fortsat vil ekskludere, kommer med i præsidiet. Weidel er der indtil videre ingen, der har nævnt som formand.

De kommende meningsmålinger kommer til at give et fingerpeg om, hvor stor en andel af den tyske befolkning ønsker sig en ”alt andet end Merkel-kurs” på flygtningeområdet, eller om de interne slagsmål og Weidels udvandring alligevel får en del til at tvivle på, at AfD i praksis vil kunne være et alternativ. Det vil i hvert fald ikke være første gang, at partiet mister opbakning pga. interne magtkamp. Det skete i 2015, hvor partistifter Bernd Lucke blev afsat som formand.