Politik

Nu begynder forhandlingerne - her er, hvad de kommer til at slås om

Dansk Folkeparti stejler allerede over flere af regeringens udspil, som nu skal forhandles på plads. Her er fem punkter, der bliver kamp om.

Klokken 10.30 begyndte forhandlingerne om en ændring af registreringsafgiften på biler i Finansministeriet. 

Det er de første forhandlinger efter regeringens tre dages maraton-fremlæggelser af først skatteudspil tirsdag, så erhvervs- og iværksætterudspil onsdag og siden finanslovsforslag torsdag. 

Det bliver de første af en lang række forhandlinger, der vil løbe henover efteråret og diktere stemningen i dansk politik. Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har nemlig ikke flertal alene og skal derfor finde yderligere 37 mandater. 

Dem har støttepartiet Dansk Folkeparti. Men Kristian Thulesen Dahl og co. har allerede varslet, at de ikke lægger mandater til hverken finanslovsforslaget eller ændringen af registreringsafgiften, for blot at nævne to ting, før der kommer ændringer på bordet. 

Her er de punkter, hvor regeringen kan komme til at slås med Dansk Folkeparti under den kommende tids forhandlinger: 

Her kommer regeringen og DF til at kæmpe

  1. Sundhed og ældre

    Arkivfoto.

    Regeringen vil afsætte en halv milliard kroner til kernevelfærd, en såkaldt "velfærdsreserve". Pengene øremærkes til blandt andet sundhed og ældrepleje, men meget mere konkret er udspillet ikke.

    Dansk Folkeparti mener, at regeringen vil bruge for mange penge på skattelettelser. Partiet vil gerne have flyttet nogle af dem over på sygehuse og ældre i stedet.

    Ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen ender det ikke, som regeringen har foreslået.

    - Velfærdsregningen bliver væsentligt større, når Kristian Thulesen Dahl har været inde over. Det ved regeringen godt. Derfor har den også spillet ud med mindre, end den selv ville have lyst til at gå til kommunalvalg med, siger Peter Lautrup-Larsen.

  2. Offentlig vækst

    Arkivfoto

    Overordnet set ønsker regeringen en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent i 2018. Dette er inklusiv penge til Forsvaret, politiet og Kriminalforsorgen. Men trækkes disse fra, lander væksten på omkring 0,3 procent.

    Ifølge Finansministeriet er en vækst på 0,6 procent nødvendig for at holde trit med befolkningsudviklingen.

    Udfordringen for forhandlingerne er, at Dansk Folkeparti ønsker et højere offentligt forbrug end foreslået fra regeringen. Det siger finansordfører René Christensen.

    - Der er ingen tvivl om, at det oplæg, som regeringen er kommet med, er meget borgerligt og liberalt. Det er fair nok, det er også den type regering, vi har i øjeblikket, men der er ingen tvivl om, at der skal ske store forandringer.

  3. Skat: Ét stort politisk slagsmål

    Arkivfoto.

    I forbindelse med skatteudspillet tirsdag har regeringen foreslået at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023.

    Den ændring vil føre til, at alle med en arbejdsindkomst over 351.200 kroner vil få en skattelettelse, som i kroner og øre vil stige i takt med indkomstens størrelse.

    Det forslag har mødt skarp kritik fra rød blok for at være socialt skævt, og hos Dansk Folkeparti forstår Kristian Thulesen Dahl ikke, hvorfor der skal være skattelettelser til de høje indkomster.

    - Jeg stiller stadig spørgsmålet: Hvorfor i alverden skal dem, der tjener mange penge, have en skattelettelse på nuværende tidspunkt? Hvis der bliver råd til skattelettelser, er det selvfølgelig dem med lavere indkomster, der står for tur, sagde Kristian Thulesen Dahl tirsdag.

    Ifølge Anders Langballe bliver det meget interessant at følge forhandlingerne.

    - Nu er vi fremme ved noget af det, hvor der virkelig er politisk slagsmål, og hvor der bliver en ideologisk kant mellem Folketingets partier. Det bliver en af de helt store kamppladser i de her forhandlinger, fordi det handler om den sociale profil på den aftale, man laver, siger Anders Langballe.

  4. Skal alle biler være billigere?

    Arkivfoto.

    Står det til regeringen, skal registreringsafgiften på biler sænkes, så den udgør 100 procent af hele bilens værdi - uanset pris. Det vil betyde, at alle biler bliver billigere, men i kroner og øre vil det særligt være de dyrere biler, der falder i pris.

    På forhånd har Dansk Folkeparti kritiseret forslaget. Partiet ser hellere, at afgiftssystemet ændres helt, så bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber belønnes frem for som i dag at lægge en procentsats oveni.

    Derfor tyder det ikke på, at forslaget fra regeringen i sin nuværende form bliver til virkelighed, vurderer TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe.

    - Udfordringen er, hvordan man teknisk set kommer til at skrue det her sammen, så man tager hensyn til begge ønsker, siger Anders Langballe og tilføjer:

    - Som jeg hører det, er der forståelse på begge sider. Dansk Folkeparti er sådan set parat til at bruge nogle penge på det her område, så bilerne bliver billigere. På den anden side er regeringen også indstillet på at lade en eller anden form for teknisk afgift spille ind. Det vil sige, at det bliver en kombination af de to modeller, der er fremlagt.

  5. Forsvar og politi

    Arkivfoto.

    I perioden 2018 til 2021 vil regeringen afsætte 2,5 milliarder kroner hvert år til åbne forhandlinger. Regeringen lægger op til, at pengene fra 2018 skal bruges på Forsvaret, politiet og Kriminalforsorgen.

    Men Dansk Folkeparti vil have flere politibetjente, særligt i lokalområderne. Om regeringens udspil på området er nok, vil forhandlingerne vise.

    Ifølge Peter Lautrup-Larsen er dette også et område, hvor regeringen bliver nødt til at give sig.

    - Det er for lidt. Ligesom på velfærdsområdet underspiller regeringen. Jeg kan ikke sige, hvor meget i kroner og øre, men de ved godt, at der skal gives indrømmelser, fordi Kristian Thulesen Dahl vil have et aftryk, siger Peter Lautrup-Larsen.