Alle politikerne snakker om det, men hvad er 'det økonomiske råderum'?
Står du af, når politikerne taler om 'det økonomiske råderum'? Så læs med her, hvor TV 2 giver dig forklaringen.
Regeringen vil hente næsten otte milliarder kroner fra det økonomiske råderum til at finansiere sit finanslovsforslag.
Sådan lød det torsdag, da finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede forslaget. Og det bliver langt fra sidste gang, politikerne kommer til at nævne det økonomiske råderum under efterårets forhandlinger.
Hæng på, hvis du ikke forstår, hvad de mener. Her forsøger vi at besvare spørgsmålet: Hvad er det økonomiske råderum?
Overskuddet på statens husholdningsbudget
Skåret ud i pap, så er det økonomiske råderum det offentliges overskud. Sammenlignet med almindelige menneskers privatøkonomi vil det være de penge, der er tilbage, når alle de faste udgifter er betalt, og der er lagt til side til næste års sommerferie og udskiftning af den skrantende vaskemaskine.
Så når finansministeren taler om et råderum på 32 milliarder, er det ikke en hemmelig Joachim von And-pengetank, han pludselig har fundet og kan begynde at bruge af.
De 32 milliarder er det, der vil være i overskud på den offentlige sektors drifts- og anlægsbudget i år 2025, hvis ikke der i mellemtiden bliver taget nye politiske initiativer, der bruger pengene, og hvis økonomien ellers udvikler sig, som Finansministeriets regnefolk forventer.
Ikke en stor sæk kontanter
Det er nærliggende at spørge, hvorfor politikerne så ikke bare bruger af det økonomiske råderum, når der akut mangles penge til at bygge en bro eller bevogte en grænse?
Men det økonomiske råderum er altså ikke en stor sæk kontanter, politikerne har klar i baghånden, men det overskud, der vil dannes løbende over en årrække. Dermed er det også en flygtig størrelse, der hele tiden kan ændre sig i takt med, at politikerne beslutter at sætte penge af til for eksempel forskning eller skattelettelser.
Det økonomiske råderum er altså det, som politikerne kan 'snolde' for, når de skal se frem og lægge planer for, hvordan det offentlige husholdningsbudget skal se ud for de kommende år.
I øjeblikket beregnes det til at være godt 36 milliarder kroner.
Råderummet skal være med til at betale gildet
Regeringen har i den forgangne uge præsenteret tre store udspil. Først skatteudspil tirsdag, så erhvervs- og iværksætterudspil onsdag og siden finanslovsforslag torsdag.
Regeringen vil blandt andet gerne bruge flere penge på forsvaret, politiet og landets fængsler, sundhed og ældre. Der er planer om skattelettelser, og så skal det være billigere at købe biler, nødder og at komme over Storebæltsbroen.
Det hele løber op i 17 milliarder kroner, som regeringen ifølge finansminister Kristian Jensen vil finde i reformen af kontanthjælpssystemet fra 2015, i tilbagetrækningsreformen fra juni 2017 og gennem nedskæringer af overførselsindkomster som for eksempel børne- og ungeydelsen.
Derudover vil regeringen hive næsten otte milliarder kroner ud af det økonomiske råderum til at betale regningen for alle de store planer.
De første forhandlinger begyndte fredag, hvor regeringen og Dansk Folkeparti mødtes i finansministeriet til forhandlinger om registreringsafgiften på biler.