Lars Løkke om finanslovsforslag: Vi vil også bruge penge på velfærd
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det er realistisk, at regeringen får gennemført alle forslag i finanslovsudspillet.
Scenen er statsminister Lars Løkke Rasmussens ministerbil. Startstedet er Novo Nordisk i Kalundborg, og destinationen er København.
Samtaleemnet er regeringens finanslovsforslag.
For mens finanslovsudspillet i dag blev præsenteret i Finansministeriet, har manden, der skal føre det hele ud i livet, været på farten, og TV 2 fik lov at være med.
Med på bagsædet af bilen var politisk redaktør Anders Langballe for at spørge nærmere ind til, hvordan regeringen vil få vedtaget finanslovsforslaget, når det skal forhandles i efteråret - og hvor meget statsministeren i det hele taget regner med at få gennemført.
Et af de helt store spørgsmål var, hvordan regeringen vil sikre sig at få Dansk Folkeparti med på finansforslaget.
Milliarder skal forhandles med Dansk Folkeparti
Regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har nemlig ikke flertal for at få gennemført udspillet alene, og derfor er det nødvendigt at arbejde sammen med Dansk Folkeparti.
Hvordan det såkaldte 'råderum' på godt 36 milliarder kroner skal fordeles, vil derfor afhænge af de kommende forhandlinger.
- Der er et milliardbeløb, som skal forhandles med Dansk Folkeparti. Men der er tegnet et billede de sidste dage af, at den her regering ikke kan se en krone, uden den skal bruges på skattelettelser, og det er altså forkert, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Af de 36 milliarder kroner, lægger vi op til, at vi bruger de otte på skat, de fem på infrastruktur, og så er der 23 milliarder kroner tilbage.
Men hvorfor har I så ikke peget på, hvordan de skal fordeles? Der er jo kun peget på 500 millioner til kernevelfærden i finansloven?
- Det er blandt andet fordi, der skal forhandles med andre partier, og de skal også have et ord at skulle have sagt.
Hvad tror du, de tænker i det kommunale bagland – i dit parti – når der så kommer en finanslov, og I siger, det er op til Dansk Folkeparti at definere, hvordan pengene skal bruges i kernevelfærden?
- Vi har lavet en aftale med kommunerne, hvor vi har løftet den kommunale økonomi. Det er min oplevelse, at det er kommunerne pænt tilfredse med.
- Det er jo ikke sådan, at vi ikke har sagt, hvad vi synes, de skal bringes i spil til. Der er brug for, at vi styrker eksempelvis politiet. Sidste år tog vi 600 betjente ind på politiskolen, det er mere end man samlet gjorde i 2012, 2013 og 2014. I år tager vi godt 700 ind. Det kan jo være, der skal ske mere der, og det skal vi jo drøfte den kommende tid.
Tingene bliver ikke som forestillet
Men hvis nu Dansk Folkeparti ikke vil være med til de skattelettelser og den fordeling mellem velfærd og skattelettelser, som der ligger i jeres udspil. Hvad så?
- Hvorfor skulle de sige det? Jeg synes Dansk Folkeparti er konstruktive i den måde, de har taget imod de her ting. De melder sig klar til forhandlinger uden ultimative krav på forhånd. Det, tror jeg, er rigtig godt. For hvis man har den type krav, så sander tingene til, ligesom vi så sidste efterår.
- Vi er en mindretalsregering, og vi bilder ikke os selv ind, at alting bliver, som vi havde forestillet os det. Men jeg håber og tror på, at når vi er færdige med de her forhandlinger hen over efteråret, så vil vi kunne genfinde store dele af det vi har foreslået.
DF: - Der skal ske store forandringer
I Dansk Folkeparti er man ikke glad for regeringens prioriteringer af skattelettelser fremfor velfærd.
Partiets finansordfører, René Christensen, var tidligere på ugen ude og kritisere dele af finansloven. Onsdag aften sagde René Christensen:
- Det har været nogle dyre dage, hvor regeringen har fremlagt forslag om skattelettelser. Det er fair nok, at regeringen melder ud, hvordan de ønsker, at finansloven skal være. Men vi kan nu se, at regeringen har brugt 23 milliarder på skattelettelser, og så er der 500 millioner kroner tilbage om året til velfærd. Det er ikke sådan, finansloven skal se ud efter Dansk Folkepartis opfattelse.
Regeringen har fremlagt ønske om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent i 2018. Dette er inklusiv penge til Forsvaret, politiet og Kriminalforsorgen, men trækkes disse fra, lander væksten på omkring 0,3 procent.
Her vil regeringen løbe ind i store udfordringer, da Dansk Folkeparti ønsker et højere offentligt forbrug.
For som René Christensen siger:
- Der er ingen tvivl om, at det oplæg, som regeringen er kommet med, er meget borgerligt og liberalt. Det er fair nok, det er også den type regering, vi har i øjeblikket, men der er ingen tvivl om, at der skal ske store forandringer.
Se hele interviewet med Lars Løkke Rasmussen i klippet herunder.