Politik

Finanslov: Politiet må vente på klart tilsagn om flere betjente

Pressede politifolk vil være flere for at klare arbejdspresset. Men løsningen kunne også være at tage opgaver fra politiet, siger forsker.

Politiassistent Kåre Jensen fulgte nøje med hjemme i Varde, da regeringen i dag fremlagde sit udspil til årets finanslov. Han ventede især på at få svar på ét spørgsmål: Ville der blive afsat en markant sum penge til at styrke politiet?

- Vi er bare alt for få folk til de opgaver, der har fyldt meget de sidste år med terror, med bandekonflikt og med grænserne.  Der kan ikke drives mere rovdrift på os, siger Kåre Jensen, der har været politiassistent i 22 år.

Egentligt arbejder han med forebyggende arbejde, men det er længe siden, han har haft tid til at passe sit arbejdsområde:

- Det værste er, at vi bruger rigtig megen tid uden for egen politikreds. Det vil sige, at vores egne politiopgaver kommer ofte til at få en reserverolle, fordi vi skal hjælpe med at løse nogle opgaver alle mulige andre steder, siger han.

Kristian Jensens milliarder

Regeringens udspil til finanslovsforhandlingerne gav imidlertid ikke Kåre Jensen og hans kolleger noget klart svar.

Finansminister Kristian Jensen sagde i dag, at regeringen afsætter en ramme på 2,5 milliarder kroner til blandt andre politiet, Kriminalforsorgen og Forsvaret i 2018 og årligt de følgende år. Men hvordan, det beløb skal fordeles og prioriteres, vil afhænge af de kommende forhandlinger med støttepartiet Dansk Folkeparti.

- Man kan se, hvor meget vi har sat af til en række områder, som vi gerne vil forhandle. Vi vil forhandle politi, kriminalforsorg, forsvar, ordnede forhold på det danske arbejdsmarked og andre initiativer i regeringens finanslov ud fra den samlede pulje på 2,5 milliarder kroner, sagde Kristian Jensen efter fremlæggelsen.

'Jeg forventer en stor sum penge'

Kravet om, at der bliver afsat penge til at uddanne flere betjente har ellers meget høj prioritet, ikke bare hos Kåre Jensen i Varde, men naturligt nok også i hans organisation, Politiforbundet.

- Jeg forventer en stor sum penge til dansk politi. Ellers ville jeg blive meget overrasket, siger formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Han mener, det er realistisk med 700 nye politielever på hver af de to politiskoler, som man nu har. Det vil sige op mod 1400 nye betjente, når de er færdige med deres uddannelse.

- Nu har man jo besluttet, at der kommer politiskole nummer to. Der skal jo også være nogen at fylde i den politiskole, så jeg har en klar forventning om, at der kommer til at ske et væsentligt større optag af studerende, siger Claus Oxfeldt.

250 årsværk ved grænsen

I dag er der omkring 10.700 betjente – plus lidt flere end 4000 civilt ansatte – i den danske politistyrke, der har et årligt budget på omkring 8,5 milliarder kroner.

Styrken har været under pres på grund af nogle store, mandskabskrævende opgaver de senere år. Det er for eksempel den nye bevogtning ved de danske grænser, terrorbevogtning og den igangværende bandekonflikt.

En af disse mandskabstunge opgaver alene, nemlig bevogtningen af de danske grænser, blev i marts i år opgjort af Rigspolitiet til at lægge beslag på knap 250 betjentes arbejdstid på årsplan.  

'Skåret ind til benet'

Man har forsøgt at afhjælpe manglen på politifolk med en ny, kortere uddannelse af såkaldte ’politikadetter’, der skal overtage en stor del af de uddannede betjentes grænsebevogtning. Men det løser ikke det grundlæggende problem, mener Claus Oxfeldt:

- Det er selvfølgelig fair nok, at man kigger på områder, som andre kan løse. Men jeg synes, man har skåret ind til benet nu. For mig handler det primært om at få udvidet politistyrken, så den også er dimensioneret til at klare situationen, når der sker noget større, siger han.

Hvor mange nye betjente, der kunne blive råd til i finansloven for 2018 er umuligt at sige, eftersom det endnu ikke er besluttet, hvor stor en del af rammen på 2,5 milliarder kroner, der ender med at gå til politiet.

Men til sammenligning svarede daværende justitsminister, Søren Pind, i 2016 Folketingets Retsudvalg, at det dengang ville koste knap 1,4 milliarder kroner årligt at udvide politistyrken med 2000 betjente.

'Ryd op i opgaverne'

Men måske er det slet ikke løsningen at satse på at få flere betjente. En af landets førende eksperter på området opfordrer til, at man i stedet overvejer at skære i de opgaver, som politiet skal løse.

- Politiet er fuldstændig indiskutabelt nødlidende. Det ved vi alle sammen. Politiet er presset. Der er flere opgaver, end der er mandskabsmæssige ressourcer til at løse dem, siger Henrik Stevnsborg, der er professor i politi og politiret på Københavns Universitet.

- Vanskeligheden er jo, at uanset hvor mange milliarder, man vil afsætte til at uddanne flere politifolk og få flere elever ind på politiskolerne, så står disse politifolk jo ikke klar dagen efter. De kommer sandsynligvis først i 2020, så det har jo lange perspektiver. Det er ikke noget, der afhjælper den akutte, pressede situation.

- I stedet kunne man overveje at rydde op i opgavekataloget. Det er gjort før. I forbindelse med politireformen i 2007 blev der fjernet både kørekort og pas og motorvæsenet fra politiet. Mig bekendt er der ikke nogen, der har syntes, at ’det var dog en katastrofal disposition’, siger Henrik Stevnsborg.