Politik

Regeringens skatteudspil deler vandene blandt de ansatte

Regeringen har fremlagt sit skatteudspil. Kritikerne mener, det forgylder de rige, og kalder det et 'Lamborghini-udspil'.

Debatten om ulighed er for alvor blusset op, efter regeringen har præsenteret sit  skatteudspil i denne uge. Flere fagforeninger og fagforbund er gået sammen om en kampagne mod udspillet, fordi de frygter, at udspillet vil øge uligheden og bringe grundlæggende velfærdsgoder i fare.

Om HK

En fagforening og arbejdsløshedskasse for folk, der arbejder indenfor blandt andet handel, kontor, kommunikation, IT, logistik, laborantfaget, ekspedition og butik. 

Kilde: www.hk.dk 

Bag initiativet, der lanceres under parolen 'Danmark for velfærd,' står blandt andet 3F, HK, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Magisterforening, PROSA og LO's sektioner i landets store byer. 

- Det velfærdssamfund, som vi har været med til at skabe, som vi har bygget op igennem årtier, det er lige så stille ved at blive afmonteret, siger Christian Grønnemark, der er formand for HK Hovedstaden til TV 2.

Hos HK frygter man, at det er de svagest stillede, som udspillet kommer til at gå ud over.

- Vi frygter, at det er de arbejdsløse, de syge, dem, der er på vej mod en uddannelse, og de ældre, der skal betale for disse skattelettelser, siger Christian Grønnemark.

Ringere serviceydelser i den offentlige sektor

Regeringens udspil om skat blev fremlagt i sin helhed tirsdag. Hele finanslovsforslaget præsenterer regeringen torsdag. HK er på baggrund af de 31 forslag, som regeringen har præsenteret på to dage, bekymret for kommende besparelser i den offentlige sektor, der vil betyde færre ansatte til at give serviceydelser.

- Hvis der bliver færre offentligt ansatte, vil de komme til at skulle løbe hurtigere og hurtigere, hvilket betyder, at serviceydelserne bliver dårligere, siger Christian Grønnemark.

HK har indkaldt til stormøde den 4. oktober i Odense, hvor omkring 3000 tillidsrepræsentanter forventes at deltage.

Udspil skaber ulighed

I regeringen erkender man, at udspillet skaber ulighed.

- Alt for mange står uden for arbejdsmarkedet. Hvis vi gerne vil have flere trukket flere ind på arbejdsmarkedet, så gør vi det ved at belønne dem. Når vi belønner folk, der arbejder, så skaber vi ulighed, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Hos Socialdemokraterne beskriver man udspillet som et 'Lamborghini-udspil', fordi landets direktører med høje lønninger står til store skattelettelser.

- Det er de ældre i det her samfund, der skal betale for, at de få i Danmark, der kører Lamborghini, får nogle bedre forhold. Det, synes jeg, er for skævt, siger Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen.

Delte meninger på savværk i Faaborg

På PA Savværk i Fåborg på Fyn er produktionschef Rune Win Laursen tilfreds med skatteudspillet. Han tjener knap 600.000 kroner om året, og står det til regeringen, skal han derfor have omkring 10.000 kroner i skattelettelser årligt.

- Ud fra en personlig betragtning er det rart. Det er altid dejligt at få lidt ekstra, siger han til TV 2.

For medarbejderen John Svendsen, der er høvlemester, er der med regeringens udspil kun udsigt til en skattelettelse på 5000 kroner årligt.

- Det giver mig ingenting. Jeg kan ikke engang tage på ferie for pengene, siger han til TV 2.

John Svendsen mener dog stadig, at lidt er bedre end ingenting:

- Vi får jo lidt. Selvfølgelig gør vi det, men det er da oppe i den høje ende, at de får de største skattelettelser, siger han. 

Produktionschef Rune Win Laursen mener ikke, at regeringens udspil er med til at trække Danmark i en skæv retning:

- Vi har også noget, der hedder topskat, hvor dem, der tjener mange penge, skal betale meget i skat. Det er jo også en eller anden form for skæv retning, siger han til TV 2.

Her kommer de politiske sværdslag til at stå

  1. Skal alle biler være billigere?

    .

    Står det til regeringen, skal registreringsafgiften på biler sænkes, så den udgør 100 procent af hele bilens værdi uanset pris. Det vil betyde, at alle biler bliver billigere, men i kroner og øre vil det særligt være de dyrere biler, der falder i pris.

    På forhånd har støttepartiet Dansk Folkeparti kritiseret forslaget. Partiformand Kristian Thulesen Dahl ser hellere, at afgiftssystemet ændres helt, så bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber belønnes frem for som i dag at lægge en procentsats oveni.

    Derfor tyder det ikke på, at forslaget fra regeringen i sin nuværende form bliver til virkelighed, vurder TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe.

    - Udfordringen er, hvordan man teknisk set kommer til at skrue det her sammen, så man tager hensyn til begge ønsker, siger Anders Langballe og tilføjer:

    - Som jeg hører det, er der forståelse på begge sider. Det vil sige, at Dansk Folkeparti sådan set er parate til at bidrage med at bruge nogle penge på det her område, så bilerne bliver billigere. På den anden side er regeringen også indstillet på at lade en eller anden form for teknisk afgift spille ind. Det vil sige, at det bliver en kombination af de to modeller, der er fremlagt.

  2. Skat: Et stort politisk slagsmål

    .

    I forbindelse med skatteudspillet tirsdag har regeringen også foreslået at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023.

    Den ændring vil føre til, at alle med en arbejdsindkomst over 351.200 kroner vil få en skattelettelse, som i kroner og øre vil stige i takt med indkomstens størrelse.

    Det forslag har mødt skarp kritik fra rød blok for at være socialt skævt, og hos Dansk Folkeparti forstår Kristian Thulesen Dahl ikke, hvorfor der skal være skattelettelser til de høje indkomster.

    - Jeg stiller stadig spørgsmålet: Hvorfor i alverden skal dem, der tjener mange penge, have en skattelettelse på nuværende tidspunkt? Hvis der bliver råd til skattelettelser, er det selvfølgelig dem med lavere indkomster, der står for tur, sagde Kristian Thulesen Dahl tirsdag.

    Ifølge Anders Langballe bliver det meget interessant at følge forhandlingerne.

    - Nu er vi fremme ved noget af det, hvor der virkelig er politisk slagsmål, og hvor der bliver en ideologisk kant mellem Folketingets partier. Det bliver en af de helt store kamppladser i de her forhandlinger, fordi det handler om den sociale profil på den aftale, man laver, siger Anders Langballe og tilføjer:

    - Jeg tror, der kommer en aftale om personskatter, men den bliver væsentligt mindre end det, regeringen har spillet ud med, og den får en helt anden social profil.

  3. Billigere over Storebælt?

    .

    Som en del af erhvervs- og iværksætterudspillet foreslår regeringen at gøre det billigere at køre over Storebæltsbroen.

    Konkret vil der blive barberet en fjerdedel af prisen for vejtrafik og persontog over tre år. For en almindelig personbil med Brobizz vil det betyde, at en enkelttur over Storebælt nedsættes fra 228 kroner til 171 kroner frem til 2021, og for en lastbil på mellem 10 og 20 meter vil taksten blive nedsat fra 1135 kroner til 850 kroner inklusiv moms. 

    Pengene finder regeringen ved at forlænge tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroens gæld med tre år, så den forventes gældfri i 2031.

    - Umiddelbart virker det ikke som noget, der for alvor kommer til at splitte på Christiansborg. Sagen er, at man ændrer på, hvordan man indretter tilbagebetalingen af Storebælt. Det vil sige, at det ikke er noget, der belaster statens regnskab direkte, fordi man laver tilbagebetalingen over en længere periode, siger Anders Langballe og tilføjer:

    - Det greb har forskellige regeringer brugt tidligere, og jeg kan ikke forestille mig, at den her regering ikke kommer igennem med det.

  4. Nødder og aktier

    .

    Foruden en billigere tur over Storebælt, foreslår regeringen i sit erhvervs- og iværksætterudspil blandt andet også, at den omdiskuterede afgift på nødderskal afskaffes, ligesom der også er lagt op til at lempe skatten på aktieindkomst.

    Hvordan det præcist ender med aktier og nødder, tør TV 2s politiske redaktør ikke spå om. 

    - Men overordnet set vil jeg sige, at det ikke bliver på erhvervs- og iværksætterudspil, at de store politiske sværdslag kommer til at stå, siger Anders Langballe og tilføjer:

    - Der kan sagtens være noget ideologisk kant i den del, der handler om beskatning af aktier, men man kan godt forestille sig en nogenlunde bred aftale på erhvervsdelen.