Brexit

BLOG: Brexit-forhandlinger med en pistol for tindingen

Tredje forhandlingsrunde er mandag gået i gang i Bruxelles, og briterne bliver beskyldt for at sende Sorteper videre og satse på, at EU vakler.

De ligner til forveksling hinanden.

De to hvidhårede midaldrende mænd, der nu igen med et fast håndtryk og velvillige smil har budt hinanden velkommen til endnu en armlægning i det, der med rette kaldes verdens værste skilsmisse: Et brud efter årtiers ægteskab mellem EU og Storbritannien.

De to mænd er chefforhandlerne på hver sin side af Den Engelske Kanal: David Davis fra Storbritannien og Michel Barnier fra EU-kommissionen.

- Vi er klar til at rulle ærmerne op og gå i gang – så lad os gøre det, lød det næsten kækt fra David Davis på det korte doorstep i Kommissionens VIP-hjørne mandag eftermiddag.

Fra Barnier var der mere bekymrede toner - og så slog han fast, at EU27 står last og brast.

Og det er der en rigtig god forklaring på, lyder det fra en EU-kilde, som TV 2 har talt med:

- Tiden går, og når nogen siger, "jamen dette er jo tidligt i forhandlingerne, vi har masser af tid", så er det simpelthen en illusion. Vi ville i andre store forhandlinger på nuværende tidspunkt være der, hvor der var side efter side af forhandlet tekst og så enkelte udeståender i såkaldte skarpe parenteser. Der er vi bare slet ikke. Vi har jo stort set intet på papir.

Briterne ønsker i denne uge at få løst en del tekniske problemer. Og det er da okay, siger man i EU-systemet. Men i Bruxelles undrer man sig over, at briterne ikke har mere travlt.

Fra EU's side ønsker man her og nu fremskridt på de fire udpegede skilsmissepunkter, som man ifølge Kommissionen og de 27 medlemslande er enige om skal være temmelig meget på plads, inden man kan begynde at forhandle om, hvad fremtiden skal byde på.

De fire punkter er:

  1. Skilsmisseregningen. Hvad skal briterne betale for at komme ud af samarbejdet? Her er der i flæng fra EU-politikere blevet nævnt beløb på henholdsvis 450 og 750 milliarder kroner. Noget, man helt har afvist fra britisk side. Men noget skal der betales, erkender briterne. EU har fremlagt sin udregningsmetode og har igen og igen efterlyst, at briterne kommer med deres. Indtil videre forgæves.
  2. Borgernes rettigheder for de 4,2 millioner mennesker, der enten som EU-borgere bor i Storbritannien eller de briter, der bor på det europæiske kontinent. Her er der kommet ret konkrete udspil fra begge parter. Men der er stadig udeståender på familiesammenføring og ikke mindst på, hvilken lovgivning deres rettigheder følger. Er de reguleret under EU-domstolen eller under britiske domstole?
  3. Grænsestriden mellem Irland og Nordirland. Briterne har foreslået en nærmest usynlig grænse, og at toldregler næsten bliver som nu, hvor de er med i det indre marked. Det vil EU ikke gå med til. For som en kilde siger til TV 2, så "kan vi jo ikke have et flere hundrede kilometer stort hul i vores ydre grænse – så smuglervarer og ikke-kontrollerede medicinalprodukter frit kan flyde ind i vores regulerede indre marked."
  4. Øvrige skilsmisseforhandlinger – især jura. Hvordan skal man regulere selve skilsmissen? Og kan EU være sikker på, at briterne indfører de aftalte punkter i deres love, hvis ikke der kommer klare procedurer for, hvordan det skal ske?

Briterne har sendt en hel del dokumenter om både grænsespørgsmål og digitalt samarbejde osv. til Bruxelles i løbet af sommeren. I Bruxelles er modtagelsen dog kølig.

- Det er enten for tyndt eller handler om fremtiden og ikke om selve skilsmissen, lyder den hårde dom.

På den anden side synes briterne, at EU er stivstikker-agtig og har opfordret adskillige gange til, at man udviser fleksibilitet og fantasi.

Men hvad får briterne ud af at trække forhandlingerne i langdrag?

Der er to analyser her:

Enten forsøger briterne reelt at vinde mere tid, så de kan finde deres egne ben i et EU-splittet konservativt parti med en svag premierminister, der er stærkt presset af Labour, der på det seneste har anlagt en ultra-blød Brexit-linje og direkte taler om, at man ønsker at blive i det indre marked, og nogle drømmer endog om en ny afstemning i forbindelse med det næste valg.

Og så er der den hårde analyse: At briterne bevidst trækker tiden ud for at få EU's enighed blandt de 27 til at vakle, så man begynder at forhandle en fremtidig aftale, før skilsmissen er på plads, og at nogle lande, der har store handelsøkonomiske interesser på spil, vil presse Kommissionen til at være blødere.

- Den ene del af EU-munden taler om håb, og at briterne bare skal have lidt mere tid. Den anden del af munden er dybt skeptisk, og mener at briterne gambler og helt uberettiget spiller fredskortet på banen i forhold til Nordirland og siger, at det er EU's ansvar at sørge for freden fremover.

Den foreløbige deadline for at nå frem til en skilsmisseafklaring er på et topmøde for stats- og regeringsledere den 19. og 20. oktober. Men hvorfor er EU så nervøse for, om den deadline holder? Der kommer jo altid endnu et topmøde i Bruxelles.

- Ja, det er da rigtigt, men til marts 2019 er skilsmissen altså en realitet, og hvis man kun lige akkurat er nået til enighed om skilsmissen, men ikke om noget fremtidigt forhold, så ryger forholdet jo ud over klippekanten. Og så tror jeg nok at erhvervslivet - både i EU og i Storbritannien - vil være bekymrede for fremtiden. Og hvad med de mange arbejdspladser? Og hvad med borgerne, hvis hverdag kan komme i klemme? Det her handler jo om folks ve og vel og deres hverdag. Derfor er vi i Bruxelles nervøse lige nu. Min holdning er, at døren er ved at lukke sig for at nå det til oktober, siger en embedsmand til TV 2.