Sådan kan ferieloven komme til at se ud i fremtiden
Alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie allerede første år på arbejdsmarkedet, lyder forslaget fra Ferielovsudvalget.
Det skal være slut med at begynde sit arbejdsliv uden betalt ferie og gå på pension med en pose feriepenge.
Det er konklusionen fra Ferielovsudvalget, der har brugt to år på at lave et bud på en helt ny ferielov.
- Med denne ferielov får man betalt ferie, når man har brug for det, og vi får en ferielov, der flugter med EU's arbejdstidsregler, forsikrede højesteretspræsident Børge Dahl, der er formand for Ferielovsudvalget, under dagens præsentation i Beskæftigelsesministeriet.
50.000 nyuddannede rammes årligt
Ifølge forslaget kan alle danske lønmodtagere fra den 1. september 2020 gå over til såkaldt "samtidighedsferie", der skal erstatte det forskudte ferieår, som vi kender fra den nuværende ferielov.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tager positivt imod udvalgets konklusioner, der er "et rigtig godt afsæt" for de kommende politiske forhandlinger.
- Det kommer til at betyde, at de 50.000, der træder ind på arbejdsmarkedet hvert år, de skal jo i dag vente op til 16 måneder, før de kan få deres feriepenge udbetalt, der kommer der en samtidighed, så man optjener feriepengene samtidig med, at man begynder på sit arbejde. Det er en klar styrkelse i forhold til, hvordan det har været tidligere, siger han til TV 2.
Ferieåret rykkes til september
Som det er i dag, optjener man ferie i kalenderåret (fra den 1. januar til den 31. december). Men ferien kan først kan afholdes fra den 1. maj året efter til den 30. april det følgende år (ferieafholdelsesperioden).
Nuværende ferielov
I dag kan der dermed gå op til 16 måneder, fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes. Det er i strid med EU-retten, fastslog EU-Kommissionen i 2015 og gav den daværende V-regering startskuddet til at få ændret loven.
Ferielovsudvalget foreslår, at ferieåret fremover skal gå fra den 1. september til den 31. august. Og det gælder både i forhold til optjening og afholdelse af ferie.
Ifølge forslaget skal man fremover også have 16 måneder - i stedet for 12 - til at få holdt sin ferie.
Eksempel: Ny på arbejdsmarkedet
Hvis du er ny på arbejdsmarkedet, vil du – såfremt forslaget vedtages af politikerne – med den nye ferieordning have ret til betalt ferie allerede det første år af din ansættelse. Med den nye ordning holder du nemlig ferie i takt med, at du optjener den.
Er du ansat den 1. september, og ønsker du eksempelvis at holde vinterferie i februar, kan du bruge fem af de feriedage, du har optjent fra den 1. september til og med januar. Hver måned optjener du 2,08 feriedage, og derfor har du i februar opsparet 10 feriedage.
Ny ferielov
Ønsker du senere at holde tre ugers sommerferie i juli, kan du bruge de 10 feriedage, du har optjent fra februar til og med juni (2,08 feriedage om måneden i fem måneder) samt de fem feriedage, der var tilbage fra vinteren.
Du har nu brugt i alt 20 feriedage, og i september vil du derfor have fem feriedage tilbage.
Eksempel: Allerede i ansættelse
For dig, der allerede er ansat, består den primære ændring i, at optjenings- og afholdelsesperioden ændres. I den nuværende ordning følger optjeningsperioden kalenderåret (januar til december), men gennemføres de foreslåede ændringer, vil det blive ændret til september til august.
Perioden, hvor du kan afholde din ferie, ændres fra i dag at være maj til april året efter til at være september i optjeningsåret til og med december året efter (i alt 16 måneder).
Ændringerne betyder, at du – i stedet for at få al din optjente ferie fra det forudgående kalenderår på én gang den 1. maj – får ferie til rådighed månedsvis. Det betyder eksempelvis, at du i marts kan afholde den ferie, du optjener i februar (2,08 feriedage om måneden).
Varslingsreglerne vil være de samme som i dag. Du har også fortsat krav på tre ugers sammenhængende ferie.
Eksempel: Lønmodtager, der vil holde jule-, sommer- og efterårsferie
Hvis du for eksempel gerne vil holde fem dages juleferie i december, kan du aftale at bruge de feriedage, du har optjent siden den 1. september. Med 2,08 feriedage om måneden har du altså i december seks feriedage til rådighed.
Ønsker du også at holde sommerferie i juli, kan du bruge den optjente ferie fra december til juni (2,08 feriedage i syv måneder) samt den overskydende feriedag fra december. Det betyder, at du kan holde 15 dages sommerferie og så har fem dage tilbage til resten af ferieåret.
Lov fra 1938
Forslaget til en ny ferielov skal forenkle og modernisere den nuværende lov, der stammer helt tilbage fra 1938.
Dengang indeholdt loven blot 10 paragraffer, men siden er ferieloven vokset til 52 paragraffer.
Ferielovsudvalget har brugt de seneste to år på at udarbejde et nyt sammenhængende forslag på 591 sider, der altså tirsdag blev præsenteret ved et pressemøde i beskæftigelseministeriet.
Alle arbejdsmarkedets parter har været repræsenteret i udvalget, og de er alle enige om at bakke op om forslaget, der nu skal danne baggrund for politiske forhandlinger i Regeringen og Folketinget.
Undgår dyr overgang – og dobbelt ferie
Som om det ikke var kompliceret nok at strikke et forslag til en helt ny ferielov sammen, så måtte det heller ikke koste samfundet noget. Ferielovsudvalget mener dog at have løst opgaven.
Ifølge udvalget er det bedst, hvis alle danskere går over til det nye system på én gang (den 1. september 2020), så der ikke vil være en overgangsperiode, hvor arbejdsgiverne skal jonglere med to forskellige regelsæt.
Men det vil i udgangspunktet også betyde, at danskerne får ret til dobbelt ferie – altså 10 uger – i det første år med en ny ferielov. Og det ville sætte arbejdsgiverne i store problemer, fordi de dels skulle mangle medarbejderne dobbelt så længe, og dels fordi de så skulle punge ud med dobbelt så mange feriepenge. Ifølge udvalgets beregninger ville det koste omkring 85 milliarder kroner.
Udvalget foreslår i stedet en overgangsordning, der indebærer, at den ferie, der optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 "indefryses" i en fond, og den kan dermed ikke afholdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Koster ikke arbejdsgiverne noget
Selvom der indefryses ferie, kan lønmodtagerne fortsat holde ferie, som de plejer. Det skyldes, at den ferie, der optjenes i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019, kan afholdes i perioden fra den 1. maj til september 2020. Derefter overgår lønmodtageren til den nye ordning.
De danske lønmodtagere vil altså hverken få mere eller mindre ferie ved overgangen fra forskudt ferieoptjening til samtidighedsferie.
Dermed skulle ordningen ikke koste arbejdsgiverne noget før 2040.
- Lønmodtagerne får nøjagtig samme rettigheder, bare sideløbende med optjening i stedet for forskudt som nu, lyder det fra Børge Dahl, der præsenterede forslaget.
- Efter min opfattelse er der tale om et særdeles velafbalanceret forslag, der repræsenterer det bedste i den danske model.