BLOG: Historisk store skattelettelser vil være historisk svigt af velfærden

16x9
Skattelettelser vil gå ud over velfærden, mener Magnus Heunicke. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

BLOG: De ældre i Vordingborg har fået et valg: Fremover må du kun få hjælp til at komme op af sengen én gang om dagen.

Sådan lyder det spareforslag, som socialudvalget har sendt til byrådet. Der skal skæres dybt nu, og det går ud over de ældre, der har behov for hjælp fra hjemmeplejen til at komme op. Så enten kan de vælge at blive liggende i sengen hele morgenen og formiddagen, indtage frokosten i sengen og så først komme op efter middagsluren.

Eller de kan vælge at få hjælp til at komme op fra sengen om morgenen og så ellers blive lagt i seng ved middagstid. Det var så den dag.

Så kan de ældre ellers ligger i sengen og tænke over, hvad der blev af det velfærdssamfund, som de har bygget op gennem et langt arbejdsliv.

Hvor er det trist. Hvor er det uværdigt. En sådan alderdom er der ingen, der skal bydes i Danmark.

Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Vores velfærdssamfund knækker over nu. Hvis det forslag bliver til virkelighed, har vi officielt afmonteret vores velfærdssamfund. Så er vores danske samfund efter min mening ikke længere værdigt til at kalde sig en solidarisk velfærdsmodel.

Kniven for struben

Men byrådet i Vordingborg skal ikke desto mindre behandle sagen på byrådsmødet den 1. september. Og tag ikke fejl: Et enigt socialudvalg ”udtrykker stor bekymring for reduktioner på området”, som det hedder i referatet. Men de har kniven for struben. Spareforslaget er udtryk for en fuldkommen desperat situation i kommunen, hvor alene ældreområdet skal skære 10-20 millioner kroner.

Igen er det altså de svageste ældre, der skal holde for.

Hvordan er vi kommet dertil i Danmark? Trygheden og værdigheden i vores ældrepleje er fuldkommen gået fløjten, når sådanne nedskæringer sættes på dagsordenen.

Al snak om varme hænder og en værdig ældrepleje er fuldkommen væk. Nu handler det om at redde, hvad der reddes kan.

Sådan en sag må vel være en opgave for regeringen at løse, tænker man måske. Den regering, der som den første har udnævnt en ”ældreminister”. Løkke, som ved valget lovede, at ”man har råd til at have præcist så mange ansatte i morgen, som man havde i går” med Venstres økonomiske politik. Før valget kaldte Venstres nuværende finansminister Kristian Jensen advarslerne for et ”fup-regnestykke”.

I dag kan vi jo se, om det var fup eller fakta. Efter to år med en Venstreledet regering er der 6.100 færre medarbejdere i den offentlige sektor i forhold til, da Løkke fik nøglerne til statsministeriet tilbage.

Løfter ikke en finger

Når velfærden i den grad halter, når der skal skæres så dybt i vores ældrepleje, så må regeringen vel på banen?

Men nej. Regeringen er tavs. Ældreministeren er tavs. Sparekniven bliver svunget, og regeringen løfter ikke en finger.

I stedet kan vi høre regeringspartierne tale om, at der nu skal findes penge til det, de på forhånd annoncerer som ”historiske skattelettelser”. Hvis man skal tro Anders Samuelsen, LA, bliver skattelettelserne på mere end 10 milliarder kroner.

Og ja, skattelettelser i det omfang vil ganske rigtigt være historiske. Men ikke på den måde, som Samuelsen forestiller sig.

Det vil nemlig være et historisk svigt af vores ældrepleje, hvis regeringen kommer igennem med så store skattelettelser, mens velfærden halter og skal skæres ned.

Hvis man dykker ned i VLAK-regeringens egen 2025-plan, burde det desværre ikke komme som nogen overraskelse. Her kan man nemlig se, at vi år for år skal have nedskæringer i den offentlige sektor. Så mange, at vi i 2025 vil mangle velfærd for 14 milliarder kroner for blot at følge med antallet af varme hænder til vores ældre og vores børn. Fra socialdemokratisk side har vi foreslået at investere de midler i vores velfærdssamfund, i uddannelse, sundhed og ældrepleje samt i jobskabelse og grøn omstilling.

Hvor er det uforståeligt, at regeringen barsler med et forslag, der skal solde pengene op til skattelettelser i stedet.

Velfærd med åndenød

Hvis man sammenligner med i dag, lige nu, vil der med regeringens politik i 2025 være råd til 13.000 færre offentligt ansatte. Og det selv om der med flere ældre med behov for pleje og flere børn, der skal passes og undervises, er behov for flere.

Vores velfærdssamfund har åndenød. Det lider af forkerte prioriteringer, hvor sparekniven svinges med den ene hånd, mens der gives skattelettelser i milliardklassen med den anden.

Debatten på Borgen handler her ved indgangen af en ny politisk sæson næsten udelukkende om skattelettelser. Men virkeligheden derude er en helt anden.

Vi savner svar på det helt fundamentale spørgsmål, hvornår vi har skåret nok ned i vores velfærd, til at regeringen er tilfreds. Vordingborgs nedskæringsforslag er lige nu skrækeksemplet, men jeg forudser, at mange vil følge efter, hvis regeringens økonomiske nedskæringspolitik bliver rullet ud.

Der er behov for, at det store flertal af danskere, der er imod de voldsomme nedskæringer i ældreplejen landet over, bliver hørt på Borgen.