Politik

BLOG: Kære Pape: Sig undskyld og vær ærlig

BLOG: Vi står lige nu midt i konsekvenserne af mange års nedskæringer i politiet.

I morges tænkte jeg første gang nogensinde, om jeg skulle lave min adfærd om. Om jeg kan tage en løbetur der, hvor jeg plejer. Der var ellers roligt i min gade. Solen skinnede, og der var nærmest idyllisk taget i betragtning, at der i nat blev affyret skyd for vistnok 19. gang i løbet af denne sommer lige rundt om hjørnet fra min dør i Mjølnerparken.

Jeg er i forvejen træt af de klaphatte, der hænger i parkerne og sælger hash, kører hjulspin i deres dyre biler og opfører sig ubehageligt. Den her sommer skyder de så også i gaderne, i både Aarhus og i København, og har ramt uskyldige. Hvis de ikke var så forbandet farlige og ligeglade med deres omgivelser, ville de være nærmest latterlige, når de står der og ligner nogen, der har været på udsalg for at finde matchende kasketter.

Men de er farlige. Især lige nu.

Problemerne har været her længe

Men problemerne begyndte altså ikke, da de begyndte at skyde efter hinanden den her sommer. Problemerne kom lang, lang tid før. De har stået på gadehjørnerne længe. Og det provokerer mig, at politikere nu falder over hinanden i forsøget på at virke handlekraftige med en perlerække af forslag, som kun kan betegnes som symbolpolitik.

Symboler som:

  • Højere straffe (som er steget og steget uden effekt).
  • Udvisninger (selvom alle kriminelle ikke-statsborgere, der kan udvises, i forvejen bliver udvist).
  • Og ikke mindst: Forslaget om simpelthen at forbyde bandernes eksistens (som om den lokale hashhandler pludselig går hjem til mor og bliver lovlydig, hvis banden bliver forbudt).

Det er frustrerende og nærmest lidt komisk, at justitsministerens svar er at forbyde de kriminelle. Det er frustrerende for beboerne, der har betragtet problemerne hobe sig op år efter år i lokalområderne, at de hurtige forslag kommer er de samme gamle travere, der er præsenteret og afprøvet før – uden at virke. Og det er irriterende, fordi det er præcis de samme politikere, der lod politiets bevillinger falde med knap 200 mio. kr. fra 2012-2015, som nu virker meget overraskede over, at politiet er pressede.

Der er skåret ned på politiet

For et samlet folketing – undtagen Enhedslisten – har gang på gang skåret ned på politiet. Også før 2012. Politiet har nemlig været underlagt de samme ideer om New Public Management, resultatkontrakter og nedskæringer ud fra ”forventede effektiviseringer”, som resten af den offentlige sektor. Om end politiet ikke er blevet ramt af nedskæringer i samme grad som vores hjemmepleje, skoler osv. har det haft store konsekvenser.

Det rammer os nu. Her og nu på har vi nemlig brug for én ting: Politiet. Vi har brug for, at de er tilstede, at de efterforsker og anholder især de centrale bandeaktører, får dem spærret inde og taget væk fra gaderne.

Når dét er sket, kan vi så begynde at tale om, hvordan vi forbedrer den indsats, som gadeplansmedarbejdere, socialpædagoger og skolelærere skal stå for: At holde de små brødre ude og få dem, der er på kanten af miljøet væk og over i fritidsjob, sportsaktiviteter og andre sunde, stærke fællesskaber. Så kan vi arbejde på at gøre exitprogrammerne tilstrækkelige, så det bliver lettere at forlade et kriminelt miljø igen. Og så kan vi tale om, hvordan et statskontrolleret hashsalg kan fjerne store dele af bandernes indtægtsgrundlag, som jo er og bliver et centralt element i hele årsagen til, at de slås.

Jeg synes, at det ville være respektfuldt, hvis justitsministeren ville sige det ærligt: At vi lige nu står midt i konsekvenserne af mange års nedskæringer i kombination med flere politiopgaver. Det ville være klædeligt, hvis justitsministeren (og alle de andre politikere med hang til hovedløse nedskæringer og tom symbolpolitik) sagde undskyld for en fejlslagen politik og helt ærligt meldte ud, at der IKKE findes nogen politisk løsning, der kan implementeres på en sommerferie. Men der er meget, der kan gøres på den lange bane.

Der er brug for en politisk erkendelse i Folketinget af, at problemerne startede for lang tid siden, og at det tager lang tid at løse dem, hvis vi ikke skal ende her igen.