Politik

Et årti efter bruddet med den yderste venstrefløj: - Det duede simpelthen ikke

Pernille Rosenkrantz-Theil har taget turen fra den yderste venstrefløj til Socialdemokratiet. Rejsen begyndte ved en bestemt hændelse i 2003.

Med sildebensparket, stuk og høje, hvide vægge er der ikke meget, der røber, at kontoret tilhører en tidligere 'Robin Hood-ordfører' og venstrefløjsaktivist, der har kastet levende burhøns ned i folketingssalen og støttet malingangrebet på Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller i 2003.

Sommerinterview

TV 2s politiske redaktion på Christiansborg har mødt en række folketingspolitikere til en snak om, hvad der drev dem ind i politik, hvad der er vigtigt for dem i dag, og hvad de egentlig er for nogle mennesker bag politikken.

I løbet af sommeren kan du blandt andet møde: Carl Holst (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Joachim B. Olsen (LA), Kenneth Kristensen Berth (DF) og Josephine Fock (Alt.) 

Men i stueetagen på Christiansborg har den forhenværende Enhedslisten-frontkvinde Pernille Rosenkrantz-Theil kontor sammen med sin socialdemokratiske partifælle Jens Joel.

For at forstå, hvordan den tidligere venstefløjsaktivist med forbindelser til det autonome miljø er gået fra Enhedslistens kontorer i Proviantgården til de noget finere omgivelser centralt på Christiansborg, er det nødvendigt at spole tiden tilbage til én bestemt hændelse i foråret 2003.

Det var så tidligt, at min rejse over i Socialdemokratiet begyndte, for det duede simpelthen ikke

Pernile Rosenkrantz-Theil

- Jeg kunne slet ikke være i det

Som uddannelsesordfører for Enhedslisten var 26-årige Pernille Rosenkrantz-Theil dengang med til forhandlingerne om en ny gymnasiereform.

Her lykkedes det ifølge hende selv at få "åndssvagt" meget indflydelse, men Enhedslistens folketingsgruppe var ikke tilfreds med det samlede resultat og besluttede derfor at forkaste aftalen.

Blå bog: Pernille Rosenkrantz-Theil

Pernille Rosenkrantz-Theil er født 17. januar 1977 i Skælskør. Opvokset i Korsør.

Har to børn.

Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.

Tidligere bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Folketingsmedlem for Enhedslisten fra 2001 til 2007.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 2011 til nu.

Socialordfører for Socialdemokratiet og formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

På de indre linjer forsøgte Pernille Rosenkrantz-Theil at overbevise gruppen om at acceptere aftalen, fortæller hun. Det lykkedes dog ikke, og derfor var hun på dagen for præsentationen nødt til at gå ud i medierne og være sur.

- Jeg kunne slet ikke være i det og syntes, det var forkert at stå og anklage Ulla Tørnæs (daværende undervisningsminister for Venstre, red.) for alt muligt, når jeg havde fået så meget igennem. Selvfølgelig var der da hår i suppen, og der var masser af ting, jeg gerne ville have haft anderledes. Men med det forhandlingsresultat var det fuldstændig urimeligt ikke at være med og fuldstændig urimeligt at skulle stå og revse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

- Det var så tidligt, at min rejse over i Socialdemokratiet begyndte, for det duede simpelthen ikke.

... om hønsene

Hvorfor var du som 17-årig med til at kaste høns ned i folketingssalen?

- Man diskuterede burhøns meget på det tidspunkt, og vi havde fundet ud af, at burhønen relativt set havde mere plads, end vi havde per gymnasieelev. Så vi prøvede ligesom at skyde os ind i den debat om, at måske var det også meget smart at diskutere, hvad det er for forhold vi har som mennesker.

- Jeg synes da, det var meget uskyldigt. Hvis man gjorde det hver dag, ville man jo ødelægge vores demokrati. Sådan en aktion kunne gå den gang, fordi det var en anden tid og noget, der ikke skete til hverdag.

Ni år før forhandlingerne om en ny gymnasiereform var Pernille Rosenkrantz-Theil med til at smide levende burhøns ned i folketingssalen. Det skete for at sætte fokus på for mange elever i klasserne. Læs mere i faktaboksen.

. Video: Morten Nielsen

Fanget af Enhedslistens direkte tale

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at gymnasiereformen langt fra var den eneste politiske aftale, hvor Enhedslisten op gennem 00’erne holdt sig ude, med mindre partiet fik stort set alle ønsker opfyldt.

Den tilgang til politik var Pernille Rosenkrantz-Theil grundlæggende uenig i, men det var først i april 2008, at hun tog konsekvensen og meldte sig ud af partiet. På det tidspunkt sad hun ikke længere i Folketinget, fordi hun efter to perioder ville uden for Cristiansborg og prøve noget andet.

Ved udmeldelsen forsikrede hun om, at hun ikke var på vej over i et andet parti, men der skulle ikke gå mere end syv måneder, før Pernille Rosenkrantz-Theil meddelte, at hun var blevet socialdemokrat.

- Enhedslisten gjorde ikke noget forkert. Det var simpelthen mig, der alt for tidligt i livet traf en beslutning om, hvad for et parti jeg skulle være medlem af, og det var simpelthen forkert, siger hun om beslutningen.

- Som ung blev jeg enormt fanget af den der meget direkte tale. Og det kan jeg stadig rigtig godt lide. Jeg har det bare fundamentalt set sådan, at det skal følges op af nogle politiske aftaler. Og der er jeg meget mere kompromissøgende og pragmatisk end det, der er linjen i Enhedslisten. Også i dag, selvom de er rykket meget tættere på.

... om malingangrebet

I marts 2003 blev Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller overhældt med rød maling af aktivister, der var utilfredse med dansk deltagelse i Irak-krigen.

Pernille Rosenkrantz-Theil bakkede op og sagde, det lige så godt kunne have været hende selv. Det fortryder hun i dag.

- Det er for dumt at gøre noget, der skræmmer folk. Jeg har det så skidt med at have sagt de der ting.

- Jeg var vred. Det var der, hvor man traf beslutning om at gå ind i Irak-krigen. Det var simpelthen mit temperament, der løb af med mig. Jeg var rasende over det, og synes det var fuldstændig vanvittigt at gå ind i den krig.

Pernille Rosenkrantz-Theil var også selv meget direkte i sin tale, da hun i marts 2003 støttede de to aktivister, der i protest over Irak-krigen overhældte Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller med maling. Det fortryder hun inderligt i dag. I faktaboksen kan du læse hvorfor.

. Video: Morten Nielsen

Har altid hadet folk, der skiftede parti

Nyheden vakte opsigt mange steder, og i Enhedslisten var der undren over, hvordan den tidligere venstrefløjsaktivist tilsyneladende kunne have flyttet sig så meget på under et år.

Den eneste måde at begrænse antallet af mennesker, der kommer til Danmark, er ved at bruge en masse usympatiske redskaber

Pernille Rosenkrantz-Theil

Den form for kritik var Pernille Rosenkrantz-Theil forberedt på.

- Jeg vidste jo godt, at det ville blive en kæmpe historie, fordi jeg var nået at komme så langt frem i Enhedslisten, og det, synes jeg, var mega ubehageligt. Jeg havde altid hadet folk, der skifter parti, og syntes, det var noget mærkeligt noget. Så det er ikke mit ’proudest moment’.

- Jeg kunne mærke i min mave, hvordan jeg selv havde reageret over for folk. Jeg har altid haft sådan en mistro om, at det bare var sådan af karrierehensyn, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der efterfølgende er blevet partifælle med flere tidligere SF'ere i Socialdemokratiet.

Tænkte du så, at du selv var ved at blive sådan en karrierepolitiker?

- Jeg tænkte, at det ville være det, folk tænkte om mig, men jeg havde jo rimelig godt fat om, hvorfor jeg skiftede parti.

Socialdemokratisk medansvar for politikerlede

Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at det største problem i dansk politik helt ”utvetydigt” er politikerleden.

- Der er da ikke nogen tvivl om, at vi også i Socialdemokratiet har bidraget i meget markant udstrækning til det. Jeg tror ikke, det var specielt klog på at stå og sige ”vi gjorde det”, på en valgaften, hvor man grundlæggende godt vidste, at vi ikke ville kunne ændre på dagpengene, fordi valgresultatet blev, som det gjorde.

- Der tror jeg simpelthen, at filmen knækker oppe i rigtig manges hoveder, fordi det vigtigste for os var de ting, vi ikke kunne gennemføre.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener, det bidrog til politikerleden, da hendes tidligere partiformand Helle Thorning-Schmidt på valgaftenen i 2011 sagde "vi gjorde det".

. Video: Morten Nielsen

Ubehagelige beslutninger

Fra sofaen i kontoret på Christiansborg siger Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun godt kan forstå, hvis nogle mener, hun inden for disciplinen partiskift har tilbagelagt en stor afstand.

- Men jeg er nødt til at holde fast i, at jeg ikke ændrer holdninger. Jeg har simpelthen bare en anden opfattelse af, hvad man bruger de holdninger til. For eksempel i forhold til, hvordan man bedst skaber et mere lige samfund, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men selvom hun ikke direkte vil kalde det et holdningsskift, lader der alligevel til at være i hvert fald ét område, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil ser væsentlig anderledes på sagen, end hun gjorde i sin tid i Enhedslisten.

Det handler om flygtninge.

Hendes nuværende parti, Socialdemokratiet, har den seneste tid kørt et tæt parløb med Dansk Folkeparti, og det er Pernille Rosenkrantz-Theil ”ekstremt godt” tilfreds med.

Inden for det socialpolitiske område er hun stort set altid enig med Dansk Folkeparti. Og hvad angår synet på, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod, er Pernille Rosenkrantz-Theil også glad for samarbejdet.

Hun mener, antallet betyder noget for, hvor mange vi kan integrere i det danske samfund. Men når vi på grund af konventionerne ikke kan nægte at tage imod spontanflygtninge, er der "kun ubehagelige beslutninger" tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det vil sige, at den eneste måde at begrænse antallet af mennesker, der kommer til Danmark, er ved at bruge en masse usympatiske redskaber, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vil ikke rulle integrationsydelsen tilbage

Umiddelbart efter valget i 2015 indførte Venstre-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti et tiltag, som SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har betegnet som usympatisk. Nemlig integrationsydelsen.

Fakta om integrationsydelsen

I oktober 2016 var omkring 26.000 borgere i Danmark på integrationsydelse. De fleste af dem flygtninge.

- Enlige uden børn vil modtage 6010 kroner om måneden før skat i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp for enlige uden børn 10.968 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 9.008 kroner.

- Et ægtepar med to børn med børn vil modtage i alt 19.005 kroner før skat i integrationsydelse om måneden. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp 28.832 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 20.692 kroner.

- Sprogbonus på 1500 kr/måneden kan opnås.

Formålet er at gøre Danmark mindre attraktivt for asylansøgere, og derfor kan nytilkomne flygtninge, familiesammenførte, men også danskere, der ikke har boet minimum syv ud af de seneste otte år i Danmark, ikke længere få kontanthjælp, men i stedet den SU-lignende integrationsydelse.

Integrationsydelsen er blevet kritiseret af samtlige partier i rød blok - også Socialdemokratiet - for at sende børn ud i fattigdom, men trods modstanden har Pernille Rosenkrantz-Theils parti indtil nu ikke villet svare på, om den bliver afskaffet, hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten.

Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke udlændingeordfører og taler derfor ikke nødvendigvis på vegne af sit parti, men i interviewet med TV 2 siger hun, at hun ikke mener, ydelsen skal rulles tilbage, hvis Socialdemokratiet kommer i regering efter næste folketingsvalg.

- Nej, det skal den ikke, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog understreger, at det ikke er lig med, at hun vil have integrationsydelsen til at bestå i sin nuværende form.

Regeringen har nemlig sat ydelsen for langt ned, siger hun.

Men hvor meget skal integrationsydelsen så være på?

- Det har jeg ikke lyst til at være meget konkret omkring. Vi har ikke truffet en beslutning om, hvor vi præcis lægger os på det spørgsmål.

- Mest af alt skal den ikke tilbage til det, der var før. Det, der er væsentligt for mig, er, at der er en sammenhæng mellem ret og pligt.

Så grundtanken med, at flygtninge skal have en lavere ydelse end kontanthjælpsmodtagere, er fin nok?

- Ja, på samme måde som at folk, der er studerende, skal have en anden ydelse end folk, der ikke er studerende. Man skal selvfølgelig have en ydelse, så man kan få tingene til at hænge sammen, men der er bare forskel på at have bidraget ind i den store fælles kasse og ikke at have, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der er helt klart sket en forandring

Hvis den Pernille Rosenkrantz-Theil, der blev valgt i 2001 for Enhedslisten, kunne høre dig sidde og snakke om, at integrationsydelsen ikke skal rulles tilbage, er der så ikke sket et eller andet i forhold til, hvor du står politisk?

- Ja, det er der helt klart. På flygtningeområdet er der helt klart sket en forandring.

Hvad tror du, hun ville tænke om det?

- Der har Enhedslisten jo også flyttet på sig. Enhedslisten er jo gået fra, dengang jeg var en del af partiet, at gå ind for åbne grænser til i dag at sige, at antallet betyder noget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og nævner, at det har gjort en forskel, at hun i dag er i et borgmesterparti, hvor hun hører mere til lokale integrationsproblemer.

- Men virkeligheden har flyttet på sig, og verden har flyttet på sig. Der er mange flere flygtninge, og vi har en helt anden flygtningeproblematik i dag, end da jeg sad i Enhedslisten. Og der har alle flyttet på sig. Det har Enhedslisten-folkene også, selvom de ikke har flyttet sig så langt, som jeg har.

Her kan du finde flere sommerinterviews fra TV 2s politiske redaktion.