Politik

Kenneth Kristensen Berth: - Jeg vil gerne kunne diskriminere

DF-profilen med 500 slips gider ikke spindoktorer og mener, at politikere er blevet for skolede. Vi har mødt ham til en snak om livet i dansk politik.

Hvis jeg skriver det i overskriften på den her artikel, så vil nogle folk synes, du er langt ude igen - det ved du godt, ikke? 

Sommerinterview

TV 2s politiske redaktion på Christiansborg har mødt en række folketingspolitikere til en snak om, hvad der drev dem ind i politik, hvad der er vigtigt for dem i dag, og hvad de egentlig er for nogle mennesker bag politikken.

I løbet af sommeren kan du blandt andet møde: Carl Holst (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Joachim B. Olsen (LA), Kenneth Kristensen Berth (DF) og Josephine Fock (Alt.) 

- Jamen, det må folk selv om, siger Kenneth Kristensen Berth (DF) og fastholder:

- Jeg vil hjertens gerne kunne skrue tiden tilbage til dengang, hvor man kunne diskriminere - lad os nu bare sige det, som det er - fuldstændig klart. Hvor der var eklatant forskel på, hvilke rettigheder statsborgere og ikke-statsborgere har. 

Han er ikke blevet så poleret af at komme i Folketinget, at han er holdt op med at sige sin uforbeholdne mening, selvom den kan få nogle mennesker op af stolene. 

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, sætter en ære i at være klar i spyttet. At man kan mærke, at han mener det, han siger. For det værste, der kan overgå en politiker, er at ende grå og blodfattig ovre i hjørnet og tale som om, man læser op af en pressemeddelelse. 

BLÅ BOG: Kenneth Kristensen Berth

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti siden valget i 2015, partiets EU-ordfører.

Landsformand for DFU 1999-2007. Medlem af DF’s hovedbestyrelse 1999-2013.

Cand.mag. i historie og samfundsfag.

Født 3. februar 1977 i Odense, søn af smed og maskinarbejder Erling Emil Kristensen og syerske Ruth Kristensen.

Gift med Carina Kristensen Berth. Parret har børnene Marguerite og Lilje.

TV 2 har mødt Kenneth Kristensen Berth til en snak om, hvad politikeren er rundet af, hvad han fortryder mest, og hvorfor Venstre og Socialdemokratiet er nogle fiskekuttere.

Grundloven skal kun gælde for statsborgere

Men først tilbage til det med at diskriminere.

Kenneth Kristensen Berth er "desillusioneret" over verdens tilstand lige nu. Han synes, det er krænkende, at der skal stå tungt bevæbnet politi ved den jødiske skole i København og i mange europæiske storbyer, som har terrortruslen hængende over sig. 

Der er nærmest terrorangreb hver uge, synes han, og ingen lader til at ville gøre, "hvad der skal til for at dæmme op for det". 

- Jeg synes dybest set, at man snart bør overveje, om ikke vi er nået dertil, hvor man siger, at udlændinge, som, man ved, færdes i de salafistiske miljøer, må tvangsudvises efter bestemmelserne i lovgivningen om rigets sikkerhed, siger han.

Men så længe de ikke beviseligt gør noget, må de vel mene, hvad de vil? Holdningsfriheden må du vel om nogen bakke op om?

- Ja, for borgere, understreger han. 

- Men der er sket det inden for international ret, at et skel, der har været mellem borgere og ikke-borgere helt tilbage til Athens demokrati, er ved at forsvinde. I løbet af de seneste 40-50 år har vi givet rettigheder til folk, som ikke er danske statsborgere, fordi vi har tilsluttet os de internationale konventioner. Det er en gal vej at gå ad, og det burde være stoppet for længst.

Hvad er det så for nogle rettigheder, man ikke skal have, hvis man ikke er statsborger?

- Man skulle ikke have nogen rettigheder på velfærdsområdet for eksempel. Jeg synes heller ikke, man skal have ret til at være her. Den ret skulle kunne fratages én sådan her, siger han og knipser med fingrene.

- Der er selvfølgelig ikke nogen, der har tænkt sig at begå overgreb mod folk. Men man er her på danske borgeres nåde. Det er os, der skal bestemme, om man skal være her eller ej.

Rundt om Kenneth Kristensen Berth

Sommerferien går til Budapest. Familien tager altid på storbyerie et sted, hvor der også er swimmingpool, så der både kan opleves historie, museer og leges i poolen. 

Organisering er Kenneth Kristensen Berths svage side. Hans skrivebord ligner "noget, der er løgn", men det hele giver mening i hans hoved. Han er også utålmodig og dårlig til at uddelegere, siger han.  

Danskernes 'nej' til retsforbeholdet er noget af det, han er mest stolt af at have bidraget til i sin tid på Christiansborg. 

Faglitteratur er hans lidenskab. Han læser hver dag og betegner sig selv som et egern, der samler viden. 

Grundloven burde kun gælde for statsborgere?

- Ja. Ganske enkelt.

Slipset skal sende et signal

Både slipset og skjorten er i stilfærdige toner i dag. Det er et tilfælde. For Kenneth Kristensen Berth kan godt lide farver.

Han har været nødt til at kuppe et skab på sin yngste datters værelse for at få plads til samlingen af 400-500 slips i alle tænkelige farver og mønstre.

- Hvorfor skal man ikke se lidt frisk ud engang imellem? Mit tøj må gerne sende nogle signaler om, at det er en ikke helt almindelig person, der render rundt her, siger han.

En twitter-bruger omtalte Kenneth Kristensen Berth som "Danmarks sjovest klædte politiker", da han optrådte i Deadline på DR2 i grøn skjorte og lilla slips med prikker:

- Jeg vil gerne sende det signal, at jeg taler klart og siger tingene, som jeg mener dem. Det kan godt være, der er nogen, der af og til bliver stødt på manchetterne, men så længe folk forstår budskabet, så er det fint. Jeg vil ikke acceptere det der 'pænhedens tyranni', der dikterer, hvad man må sige.

Er det take it or leave it?

- Ja, jeg er, som jeg er. Nogle kan lide det, andre kan ikke. Det må jeg tage med. Det værste, der kan overgå mig, er at være sådan en grå politiker, der sidder ovre i hjørnet i et gråt jakkesæt og gråt slips og tænker, "ååhhh, tør jeg nu sige det?" Nej, det kommer ikke til at ske.

Fyrtårnet og fiskekutterne

Det værste er politikere, man ikke kan mærke, mener Kenneth Kristensen Berth. Man skal kunne mærke ilden inde i dem, så man aldrig bliver i tvivl om, om de siger noget, fordi det er fornuftigt for at tækkes vælgere, eller fordi de rent faktisk mener det helt ind i knoglerne.

Det ville være en selvransagelsens time, hvis jeg fik at vide, at jeg talte som en bureaukrat

Kenneth Kristensen Berth, DF

Det var en af grundene til, at han i sin tid blev draget mod Dansk Folkeparti.

- Hvis der er nogen, som man altid har kunnet mærke den passion hos, så er det Pia Kjærsgaard. Der er aldrig nogensinde nogen, der har været i tvivl om, at hun brændte for det, hun talte om.

- Når man hører politikere fra Venstre og Socialdemokratiet, så får man ofte fornemmelsen af, at de er fiskekuttere, der sejler rundt ude på åbent hav med deres ekkolod for at finde stimer af fisk, altså vælgere. Så tøffer de derhen, hvor der er fisk, og når der så ikke er flere fisk et sted, så tøffer de videre efter næste stime.

- Jeg opfatter DF som et parti, der står fast. Jeg opfatter os som fyrtårnet og de andre som fiskekuttere.

Kenneth Kristensen Berth om Trump

Borgens eneste Trump-tilhænger erkender, at det har været "en blandet landhandel", siden Donald Trump blev præsident.

- Han optræder stadig som erhvervsmand, selvom han er blevet præsident. Det er et problem. Han bør slette sin ene twitterkonto.

- Der er også positive ting. Det er fantastisk, at han tog til Saudi-Arabien og skældte de arabiske ledere hæder og ære fra for deres manglende bekæmpelse af islamismen. Han har også strammet skruen overfor Nordkorea og står ved sit løfte om en mur mod Mexico.

- Det er godt, at vi har en, der tør sætte stolen for døren og sige, "sådan skal det bare være."

Kenneth Kristensen Berth har været engageret DF'er i mere end 20 år. Så han har partiets politik på rygraden. Derfor gnubber han heller ikke skuldre med spindoktorer og den slags. Han synes, "politikere er blevet for skolede".

- De er fulde af 'politikersnak'. Når de svarer på et spørgsmål, sidder man tilbage og tænker, om der overhovedet kom noget svar? Alt for ofte kommer man frem til, at der overhovedet ikke er noget, når man har kogt vandet fra. Det tror jeg sjældent, folk oplever med mig. Det ville være en selvransagelsens time, hvis jeg fik at vide, at jeg talte som en bureaukrat, siger Kenneth Kristensen Berth.

Endte i shitstorm om bådflygtninge

Måske havde det dog alligevel været at foretrække, hvis en presserådgiver havde slebet lidt på hans formuleringer, inden Berth i december 2016 deltog i 'Europamagasinet' på den lille kanal DK4.

Jeg er i bund og grund et helt almindeligt menneske. Det lyder måske plat, men jeg synes, det er vigtigt. Jeg er bare et menneske med alle de fejl og mangler, som alle nu engang har

Kenneth Kristensen Berth, DF

For han endte i en veritabel shitstorm, da han sagde, at man skulle skyde mod bådflygtninge i Middelhavet.

DF's Kenneth Kristensen Berth lærte en hård lektie om at udtrykke sig præcist, da han fik sagt, at der skal skydes efter bådflygtninge. Han mente varselsskud - ikke at der skulle skydes efter menneskene i bådene, siger han i dag. Video: Rikke Struck Westersø

- Jeg fik forkludret det. Jeg fik det sagt på en fuldstændig åndssvag måde. Jeg mente, at man skulle fyre varselsskud, så bådene vendte om. Men det kom til at lyde som om, jeg ville skyde efter de mennesker, der flygter. Det er jo et fuldstændig latterligt synspunkt, siger han ærgerligt.

- Jeg håber virkelig, at det ikke sker igen. Det irriterer mig stadig grænseløst, at jeg fik udtrykt mig så uklart. Det er det eneste, jeg har lavet, der virkelig var noget skrammel.

Hvad lærer man af det? 

- At det er vigtigt at udtrykke sig præcist. Og at man skal tage sig sammen, lade være med at slappe af og være præcis, også selvom man står i lokalfjernsyn, for alt ender på nettet i dag.

Klassens nørd

Nogle gange ville han ønske, at folk kendte ham lidt mere, som han også er. For han er også bare en familiefar, siger han, der har det allerbedst, når han er hjemme med sine unger og sin kone og ser en god gammel dansk film.

- Det kan godt være, at jeg har flere slips og bøger end mange andre, men jeg er bare i bund og grund et helt almindeligt menneske. Det lyder måske plat, men jeg synes, det er vigtigt. Jeg er bare et menneske med alle de fejl og mangler, som alle nu engang har.

Kenneth Kristensen Berth om Gud

- Jeg betragter mig selv som et kristent individ. En af de væsentligste ting i Biblen er, da nogle mænd vil stene en prostitueret kvinde, og Jesus siger; "vil den rene kaste den første sten?" Det var der ingen, der kunne. For ingen er syndfri. Vi kommer alle sammen til at gøre noget forkert engang imellem, men ved I hvad, kære venner? Gud elsker os alligevel. Det er da et fantastisk budskab! 

- Min Gud erkender, at man er fejlbarlig. Det har de ikke i Islam. Deres gud straffer mennesker, hvis de fejler. Det meget forskellige gudsbillede skaber meget forskellige folk. 

Kenneth Kristensen Berth voksede op i et villakvarter i udkanten af Odense. Forældrene var arbejdere, og "der var ikke råd til det hele", men drengen, der var enebarn, følte aldrig, at der manglede noget.

Ville hellere læse end feste

Noget af det bedste var, at han fik lov at sidde med hovedet i en bog hele sin barndom uden at blive jaget ud at spille fodbold, eller hvad man nu kan mene, at raske drenge skal.

Det, de andre lavede, interesserede mig bare ikke en pind. Heller ikke piger. Overhovedet ikke. Jeg ville hellere læse en bog om Lesotho

Kenneth Kristensen Berth om skoletiden

Han var klassens nørd. Det indrømmer han uden at blinke. Men han følte sig også vellidt - måske fordi han tit hjalp andre med at lave lektier.

- Jeg kunne have tjent en formue på det, griner han.

Det sociale gik han derimod ikke så meget op i.

- Jeg forstod ikke, hvorfor man skulle gå til fester fredag aften, når man kunne sidde og læse Heinrich Böll (tysk forfatter, red.), siger Kenneth Kristensen Berth.

Det kan vel også være nemmere end at forsøge - med risiko at blive afvist. Gemte du dig lidt?

- Næe... Det, de andre lavede, interesserede mig bare ikke en pind. Heller ikke piger. Overhovedet ikke. Jeg ville hellere læse en bog om Lesotho (afrikansk land, red.), siger han og fortæller, at han lærte at læse allerede i børnehaveklassen.

Efter det var han ugentlig gæst på det lokale bibliotek. En lille læsehest, der hev al faglitteratur ned af hylderne og med hjem. Da han nåede femte-sjette klasse, havde lokalbiblioteket ikke mere at byde på, så fra da af turede han på tværs af Odense for at komme til hovedbiblioteket.

- Jeg er lidt egernagtig - jeg samler forråd af viden ind hele tiden. Jeg elsker det, siger han og vender sig begejstret mod reolerne med politiske biografier og bøger om indvandring, islam og amerikansk politik.

Alt ender ved indvandring

Det var på en måde bøgerne, der drev Kenneth Kristensen Berth ind i politik. For jo mere han læste om forholdene i andre lande, des sværere fik han ved at forestille sig et samfund, hvor folk fra alle mulige kulturer kan leve sammen i fred og fordragelighed.

- Det, jeg føler, der karakteriserer mig og Dansk Folkeparti, er, at vi tager udgangspunkt i, at det, vi har, er godt. Vi har jo et fantastisk samfund uden forskel på høj og lav og stor tillid i befolkningen. Vi skal bevare det bestående - ikke udvikle noget helt nyt. Det giver ikke mening for mig at stræbe efter et samfund, der er uprøvet. Det multikulturelle samfund, hvor alt er lykke, det er jo aldrig set før. Jeg tror, man skal tilstræbe, at tingene forbliver så homogene, som de kan være.

- Jeg frygter et samfund, hvor man er mere utryg, fordi den fælles forforståelse - vores fælles historie, kultur og rodfæstede værdier - er væk. For mig er det helt fundamentalt, at man ikke kan fastholde det samfund, man har, hvis befolkningen bliver skiftet ud. Hvis vi vil bevare velfærdssamfundet, hvor der er en høj beredvillighed til at betale høj skat, så forudsætter det også, at man føler, man har noget til fælles med dem, man betaler sin skat til. Og hvis ens oplevelse er, at de er meget anderledes, de har andre værdier og ønsker dybest set ikke at medvirke positivt til samfundet, så forsvinder viljen til at opretholde velfærdssamfundet. Og så ryger vi tilbage i en stenaldermentalitet, hvor vi kun hjælper de nærmeste, og hvor samfundet forsvinder. Et voldeligt og fuldstændig atomiseret samfund. Det er min store frygt.

Nogle vil sikkert mene, at det netop er risikoen ved det, som du selv efterstræber - et samfund, hvor vi kun giver velfærdsrettigheder til dem, der ligner os selv?

- Jo, men så må de mene det. 

Hvad er løsningen?

- Man kan ikke integrere så mange, som der er kommet til Danmark i de senere år. Vi skal ned på nul. For alt kommer ned til det ene spørgsmål. Når vi bruger så mange penge på udlændinge, så er der færre penge til motorveje og så videre. Alt ender ved indvandring.