Moskeerne bag sløret

DF utilfreds med regeringen: Vil stoppe udenlandsk støtte til moskeer

Dansk Folkeparti vil forhindre udenlandsk støtte til moskeer i Danmark og forstår ikke, hvordan Inger Støjberg (V) kan afvise forslaget.

I kølvandet på TV 2s dokumentarserie "Moskeerne bag sløret" har en arbejdsgruppe undersøgt, hvad der kan gøres for at stoppe udenlandsk finansiering af ekstreme religiøse institutioner.

Anbefalingerne er tirsdag blevet præsenteret for blandt andre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, men ifølge udlændingeminister Inger Støjberg (V) er der ikke umiddelbart meget at gøre uden at diskriminere på baggrund af religion.

- Vi støder på nogle vanskeligheder både i forhold til grundloven og internationale konventioner. Men det ændrer bare ikke på, at der også er en bred politisk enighed om, at vi vil prøve at angribe det her uvæsen fra alle de sider, vi overhovedet kan. Derfor er vi ikke færdige endnu, siger Inger Støjberg og tilføjer, at partierne vil mødes igen om et halvt år for at se på, hvad der ellers kan gøres.

Moskeer i Danmark har blandt andet fået støtte fra Qatar og Kuwait, men det er ikke nødvendigvis lig med, at pengene er gået til ekstremisme. Den omdiskuterede Grimhøjmoske i Aarhus har fravalgt at være et trossamfund, og derfor kan myndighederne ikke tjekke regnskaberne.

Utilfredshed hos Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har foreslået et forbud mod, at udenlandske donorer må give penge til danske moskeer, men blandt andre Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har advaret om, at det ikke er muligt at lave en lov, der kun går efter én religion.

Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, afviser at der er tale om diskrimination og siger, at der ikke er noget i grundloven, der hindrer politikerne i at følge Dansk Folkepartis forslag.

- Jeg har en klar fornemmelse af, at regeringen i dag har forsøgt at lukke diskussionen ned og gemme sig bag juristerne og konventionerne. Det er selvfølgelig skuffende, at handling ikke følger med retorikken, men det er desværre et problem vi har med jævne mellemrum, når det handler om regeringen, siger Martin Henriksen og tilføjer:

- Jeg har en fornemmelse af, at man måske ikke vil have et belastet forhold til nogle muslimske lande. Måske er det fordi, man er bekymret for, at man får et dårligt omdømme hos andre lande internationalt.

S foreslår øget skat og mere kontrol

Hos Socialdemokratiet frygter retsordfører Trine Bramsen, at Dansk Folkepartis forslag vil ramme ramme andre religioner og eksempelvis forhindre den norske stat i at give støtte til den norske kirke i København.

Det ønsker hun ikke, og derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner, siger hun.

- Vi har foreslået at kigge på, om man kan øge skatten for dem, der ikke lader sig registrere som officielle trossamfund, eller om man kan indføre øget kontrol med dem, der ikke frivilligt vælger at lade sig anerkende som trossamfund, siger Trine Bramsen.

For cirka et år siden blev et flertal i Folketinget enige om stramninger, der skal dæmme op for hadprædikanter i Danmark.

Se dem her.

Sådan vil et flertal forhindre hadprædikanter

  1. Liste over prædikanter - skal forhinde indrejse

    Personer på listen er på forhånd nægtet visum i Danmark, og vil blive afvist, såfremt myndighederne opdager personen ved grænsen – denne liste bliver offentligt tilgængelig.

    Det gælder dog ikke EU-borgere, da en afvisning på forhånd ville stride mod den fri bevægelighed i EU. EU-borgere vil derfor være på en såkaldt ’opmærksomhedsliste’ – denne er ikke offentlig.

  2. Kriminalisering af ytringer

    Visse ytringer i religiøse læreforhold skal kriminaliseres. Hvilke ytringer vides endnu ikke.

    - Vi er enige om at kriminalisere billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, lød det fra kirkeminister Bertel Haarder (V). 

  3. Ikke alle foreninger kan modtage støtte

    Foreninger der modarbejder demokratiet kan ikke længere få offentlig økonomisk støtte.

    - De kan modarbejde grundlæggende friheds-og menneskerettigheder lige så meget, som de vil, men de kan ikke samtidig få penge i støtte eller stillet offentlige lokaler til rådighed, lød det fra kirkeminister Bertel Haarder (V), der er leder af forhandlingerne.

    Partierne er enige om, at ændre loven, så kommuner ikke længere har mulighed for at give tilskud til at udlåne eller udleje lokaler til foreninger af dén karakter. 

  4. Friskoleloven strammes – mere tilsyn

    Aftalen betyder, at staten kan foretage flere uanmeldte besøg på skoler ’med særlige udfordringer’.

    Derudover kan staten udpege en ekstern observatør, der skal holde øje med, at friskolerne overholder loven.

    - Frihed og folkestyre skal præge skolens virke uanset hvilke værdier og opfattelser, skolen i øvrigt bygger på, lød det fra børne-og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

  5. Ingen skattefradrag til visse trossamfund og foreninger

    Trossamfund og religiøse forkyndere kan fratages skattemæssige fordele i form af fradrag. Det kan ske, hvis de ’underminierer grundlæggende friheds- og menneskerettigheder’.

    - Der er bred enighed om at styrke Skats kontrol med denne type foreninger og religiøse samfund, lød det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

  6. Moskeer skal kortlægges

    Foruden skattestramningen og værdighedskravet blev partierne også enige om, at der er behov for en kortlægning af moskeer i Danmark.

    Seneste kortlægning er ”Moskeer i Danmark” fra 2006. Det er en fornyet udgave af denne undersøgelse, partierne er enige om at gennemføre.

  7. Imamer kan kun foretage vielser efter tilladelse

    Der bliver stillet et såkaldt ’værdighedskrav’ til præster, imamer, forkyndere og lignende i trossamfund udenfor folkekirken. Værdighedskravet betyder, at en forkynder skal udvise en adfærd, der ’ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udføre offentlig myndighed’.