Politik

Regeringen udskyder beslutning om at sende flere soldater til Afghanistan

Regeringen vil øge det danske bidrag i Afghanistan, men kun hvis andre lande også gør det.

I omegnen af 55 danske soldater vil måske blive sendt til Afghanistan senere på året. 

USAs forsvarsminister James Mattis har bedt om flere soldater, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har torsdag orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn om, at det meget vel kan gå den vej. 

- Vi har orienteret om, at vi er i overvejelser om at imødekomme et ønske fra USA, lyder det fra Anders Samuelsen. 

- Vi afventer at høre, hvad de andre lande vil bidrage med. Vi forventer, at amerikanerne midt i juli vil lancere deres afghanistanstrategi, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. 

Vil se alliancens samlede bidrag

Allerede i 2014, da Danmark hev kamptropperne hjem fra Afghanistan, blev det besluttet, at Danmark kan bidrage med op til 160 soldater til Nato-missionen, der består i at hjælpe de afghanske sikkerhedsstyrker. 

Under forudsætning af at andre lande sender bidrag, er det regeringens indstilling at anbefale, at vi sender soldater til opgaver i Kabul.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Dét arbejde deltager 97 danske soldater i øjeblikket i. Så regeringen behøver altså ikke at spørge Folketinget om lov til at sende 55 mere. 

Danmarks indsats i Afghanistan

De første soldater blev sendt afsted i januar 2002. Det var primært specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Forsvaret har også sendt et hold til Kabul, og seks F-16 kampfly har støtte koalitionsstyrkerne fra luften.

Fra 2006 til 2014 havde Danmark konstant mellem 200 og 700 mand i Helmand-provinsen.

Fra 2015 overtog Afghanistans nationale sikkerhedsstyrker ansvaret, og de fleste soldater blev trukket hjem.

97 danske soldater er dog fortsat til stede for at støtte arbejdet med at skabe stabilitet i landet.

43 danske soldater har mistet livet i Afghanistan. 

Ikke alle er imidlertid enige om, at der skal flere til det krigshærgede land, hvor 43 danske soldater har mistet livet. Men udover regeringen er der opbakning fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Lige nu er der blot at vente. 

- Den endelige beslutning bliver ikke truffet, før vi ser Natoalliancens samlede bidrag, siger forsvarsministeren.

- Under forudsætning af, at andre lande sender bidrag, er det regeringens indstilling at anbefale, at vi sender soldater til opgaver i Kabul, siger Claus Hjort Frederiksen og understreger, at de danske soldater ikke skal i kamp. 

De skal derimod bistå med bevogtning, sikring og transport af rådgivere og undervisere rundt i Kabul, samt at undervise afghanske officerer. 

- Krigen er tabt

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) meddelte allerede i maj, at "vi er åbne over for at øge antallet af vores styrker i Afghanistan, hvis det er nødvendigt".

SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, er uenig. Han sagde inden dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn: 

- Krigen er tabt. Vi har været dernede siden 2002, og det er ikke blevet bedre. Der er stadig ustabilitet, terrrorismen er der stadig, Taleban er der stadig... Sammenhængen mellem vores enorme indsats og det, vi har fået ud af det, er der slet ikke. 

Omvendt lød det fra Venstres Michael Aastrup Jensen, at "så længe der er behov for soldater, imens Afghanistans egen hær trænes op, så skal vi være der". 

De hårdeste kampe siden 1864

Tidligere på dagen blev mindst 29 personer dræbt og 12 såret, da en bilbombe eksploderede uden for en bank i Lashkar Gah, som er hovedby i Helmand-provinsen.

Blandt de sårede og dræbte er soldater og civile, oplyser lokale embedsmænd ifølge AFP.

Taleban har taget ansvar for selvmordsbomben. 

Danmark har haft soldater i Afghanistan siden 2002. Forsvaret betegner indsatsen som de hårdeste kampe, danske soldater har været involveret i siden 1864.