Revser DF på folkemødet: - Lige meget hvor tit vi strammer, hvis det går den forkerte vej
Pernille Vermund og Peter Skaarup kunne på Folkemødet torsdag ikke blive enige om, hvem der har den strammeste udlændingepolitik.
- Et åbent opgør om udlændinge.
Berlingske havde allerede i titlen lagt op til en hård verbal fight, da avisen på Folkemødets første dag havde inviteret Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til debat.
Peter Skaarup (DF) og Pernille Vermund (Nye Borgerlige) stod over for hinanden, og allerede i de indledende replikker sørgede de to politikere for, at publikum ikke var i tvivl om deres værdipolitiske ståsted.
- Vi ligger til højre for midten, og vi ligger også et pænt stykke til højre, lød det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, fulgte op.
- Nu er det ikke en konkurrence, vi nødvendigvis skal deltage i, men jeg vil jo mene, at vi i Dansk Folkeparti ligger ude til højre på den værdipolitiske skala.
Hvem er strammest?
Hos både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er stram udlændingepolitik den største mærkesag. Men spørgsmålet om, hvilket parti vælgerne skal stemme på, hvis de ønsker så få indvandrere som muligt, kunne de to duellanter ikke enes om.
Peter Skaarup fremhævede, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen har gennemført 64 stramninger på udlændingeområdet siden folketingsvalget i 2015.
Han lagde også vægt på, at hans parti ønsker at sende ”markante signaler” over for ekstremistiske miljøer ved eksempelvis at kræve den omdiskuterede Grimhøjmoské lukket.
- Jeg mener, vi står for en strammere udlændingepolitik på den måde, at vi har vist, at vi kan. Og vi har gennemført rigtig mange stramninger og kommer forhåbentlig også til at gennemføre rigtig mange stramninger sammen med Inger Støjberg og nogle af de andre.
- Så på den måde kan man sige, at der er kommet resultater ud af det, sagde Peter Skaarup.
Sådanne argumenter var dog langt fra nok til at overbevise Pernille Vermund.
- For mig er det her den mest markante forskel på Nye Borgerlige og DF. Det handler ikke om at sende signaler eller have 64 stramninger. For mig handler det om at løse problemerne.
- Jeg tror faktisk, de fleste af os er fløjtende ligeglade med, hvor mange stramninger der bliver gennemført, hvis vi kan se, det går den forkerte vej, sagde Pernille Vermund og slog fast, at der ikke er nogen tvivl om, at den strammeste udlændingepolitik findes hos Nye Borgerlige.
Vermund: DF burde have stoppet motorvejsmigranter
Nye Borgerlige blev stiftet i 2015 og er i flere meningsmålinger spået gode chancer for at komme i Folketinget ved næste valg.
Partiet ønsker i modsætning til Dansk Folkeparti en liberal økonomisk politik. Og på udlændingeområdet kræver Pernille Vermunds parti, at en kommende borgerlig statsminister helt skal stoppe asylbehandlingen i Danmark, fjerne retten til offentlig forsørgelse for ikke-statsborgere samt udvise kriminelle udlændinge efter første dom.
Dansk Folkeparti har også ytret ønske om et asylstop, men i løbet af debatten kritiserede Pernille Vermund Peter Skaarups parti for ikke at have presset Lars Løkke Rasmussens regering nok for at få det gennemført.
På Berlingskes scene ved Folkemødet henledte hun publikums tanker til september 2015, hvor massevis af flygtninge gik rundt på de danske motorveje.
- Jeg kan ikke komme i tanke om noget tidspunkt, hvor det ville have været mere passende, at et parti som Dansk Folkeparti med 37 mandater sagde nej, nu er det nok. Det her kan vi simpelthen ikke byde hinanden, sagde Pernille Vermund.
Vil ikke vælte en borgerlig statsminister
Efter debatten sagde Pernille Vermund til TV 2, at hun ville have været klar til at udløse folketingsvalg, hvis hun som støtteparti i september 2015 havde været vidne til, at migranterne ikke blev stoppet.
Hendes efterfølgende svar viser dog, at en borgerlig statsminister ikke nødvendigvis behøver frygte for sit job, selv hvis Nye Borgerliges krav om asylstop, selvforsørgelse og udvisning af kriminelle ikke bliver opfyldt.
Pernille Vermund, er jeres krav om asylstop så ultimativt, at I vil vælte en borgerlig statsminister, hvis ikke I får det opfyldt?
- Nej, det vi siger, det er, at den danske politiker, som ønsker vores opbakning til at danne en regering, skal sige, at vedkommende er villig til at arbejde for asylstop, krav om selvforsørgelse til udlændinge og udvisning af kriminelle.
Du siger, statsministeren skal være ”villig til at arbejde” for jeres krav. Det lyder ikke så ultimativt og mere som en lidt blød formulering?
- Nej, for det kommer jo til at stå i regeringsgrundlaget.
Nu er det jo ikke alt i et regeringsgrundlag, der bliver gennemført. Hvad skal jeres vælgere måle jer på?
- Vores vælgere skal måle os på, at vi står på mål for at ændre den udvikling, der foregår i øjeblikket inden for udlændingepolitikken.