Gælden stammer primært fra små skyldnere med gældsposter på under 1.000 kroner - eksempelvis ubetalte biblioteks- og parkeringsafgifter - men beløb op til 7.500 kroner kan blive afskrevet, hvis personens årlige skattepligtige indkomst er under 200.000 kroner.
Disse danskere får afskrevet gæld
- 485.000 skydnere får afskrevet gæld.
- 92 procent af skyldnerne, der får afskrevet gæld, har en årlig indkomst på under 200.000 kroner.
- Det er særligt personer på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- og folkepension, som får afskrevet gæld.
- Ca. 60 procent af den afskrevne gæld afskrives ifølge Skatteministeriet for skyldnere "uden reel betalingsevne".
- Ca. 93 procent af de afskrevne gældsposter har en værdi på under 2.000 kroner.
- 72 procent af skyldnerne får afskrevet mindre end 25 procent af deres gæld.
- 13 procent af skyldnerne får afskrevet hele deres gæld til det offentlige.
I alt får næsten en halv million personer afskrevet gæld. Det er særligt folk uden betalingsevne på eksempelvis dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge samt førtids- og folkepension, som slipper for hele eller dele af deres gæld.
Årsagen til beslutningen er, at de små gældsposter er meget dyre at inddrive, og derfor er afskrivningen ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) nødvendig for at få den øvrige gæld i kassen.
- Det er frygteligt, at vi er nødt til at gøre det, men vi er nødt til for at få ryddet op efter fortidens fejl, siger Karsten Lauritzen.
Et andet hovedpunkt i aftalen er, at der bliver der oprettet en ny styrelse under Skatteministeriet, som har som eneste fokus at inddrive skattegæld.
Styrelsen kommer til at have 1500 medarbejdere. Med den nye konstruktion bliver gældsinddrivelsen udskilt fra Skat.
Karsten Lauritzen kalder det nødvendigt at opruste med flere medarbejdere efter de seneste års kollaps i Skats gældsinddrivelse.
- Vi må erkende, at SKAT ikke er lykkedes med at opkræve og inddrive gælden til det offentlige. Vi skal have en organisation og en ledelse, som ikke har andre opgaver end at sørge for, at vi får en så stor del som muligt af danskernes gæld til det offentlige i statskassen, siger Karsten Lauritzen.
Det er også besluttet at afsætte i omegnen af 175 millioner kroner til at opprioritere inddrivelsen af gæld fra blandt andet udenlandsdanskere samt små og mellemstore virksomheder.
Beslutningen om at opgive at inddrive omkring seks milliarder kroner samt den styrkede indsats mod skyldnere kommer efter, at vi her på TV 2 igennem længere tid har haft fokus på manglende skattebetaling.
I begyndelsen af maj kunne vi fortælle, at omkring 100.000 skatteskyldnere med en samlet gæld til statskassen på omkring otte milliarder kroner er flyttet til udlandet.
Ved den lejlighed fortalte Skat, at pengene bliver meget svære at få fat på.
- Når folk flytter til udlandet, er det noget mere besværligt for os at inddrive pengene. Vi skal jo først finde ud af, hvor de har rejst hen. Folk har pligt til at fortælle, når de forlader landet, men de har ikke pligt til at fortælle, hvor de rejser hen, sagde underdirektør i Skat, Jørgen Rasmussen.
TV 2 leder efter nogen af dem, som ikke har betalt deres skat. Video: Niels Lykke Møller & Emil Ellesøe Ditzel
65.000 virksomheder snyder
TV 2 har også kunnet fortælle, at det er blevet markant lettere for danske virksomheder at snyde i skat. Kun tre procent af de små og mellemstore virksomheder bliver undersøgt af Skat, og det gør i praksis Skat til et tagselvbord for skattesnyd.
- De undersøgelser, jeg har set, tyder på, at der er svindel i et omfang, vi ikke tidligere har set, siger Skatteadvokat og lektor på Århus Universitet Torben Bagge.
- Det koster mange penge for staten. Det er der ingen tvivl om. Vi taler ikke millioner, vi taler om milliarder, siger formand For Dansk Told og Skatteforbund Jørn Rise.
TV 2 har sammen med Fagbladet 3F undersøgt Skats kontrolindsats overfor de små og mellemstore virksomheder.
Tilbage i 1999 blev 38 procent af de små og mellemstore virksomheders skatteoplysninger dobbelttjekket at SKAT, men siden er tallet styrtdykket i takt med nedskæringerne i SKAT, og i år ventes blot tre procent af virksomhederne at blive undersøgt.
Det sker, selv om Skats egne tal viser, at ti procent af virksomhederne bevidst snyder, og at der er fejl i op mod halvdelen af virksomhedernes selvangivelser.
- Det betyder, at der er mindst 65.000 virksomheder her i landet, der gør alt, hvad de kan for at snyde i skat. Og de kan føle sig trygge, for der er reelt ikke nogen, der kommer efter dem. Det er der simpelthen ikke ressourcer til, siger Jørn Rise.
En analyse fra PwC viste i april 2017, at danskerne samlet skylder Skat omkring 98 milliarder kroner. Et tal, der er vokset meget, siden september 2015, hvor den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) blev stoppet.
Det er dog langt fra al gæld, der kan inddrives, og Skat skelner mellem inddrivelig og ikke-indrivelig gæld.
I analysen fra april konkluderes det, at det realistiske tilgodehavende har en værdi på omkring 20 milliarder kroner. Det er 13 milliarder kroner lavere end den seneste opgørelse, men ifølge Skatteministeriet er det forkert, når flere medier har skrevet, at Skat har opgivet at inddrive gæld for 80 milliarder kroner.
Nedjusteringen af størrelsen på det realistiske tilgodehavende skyldes ifølge Skatteministeriet en mere finmasket regnskabsteknisk opgørelse og ikke, at Skat har opgivet at inddrive gæld.
Overblik: Her er Skats møgsager
2017
Skat nedlægges og deles i syv
Regeringen har besluttet at nedlægge Skat, som vi kender det. I stedet vil regeringen oprette syv selvstændige styrelser med hver sin del af de arbejdsopgaver, som Skat udfører i dag.
De syv styrelser skal fordeles over hele landet med hver sin direktør, der refererer til ministeriet.
Skat eftergiver milliarder
Skat opgiver at inddrive gæld for omkring seks milliarder kroner, som der ikke er udsigt til at få ind. Det drejer sig om mindre gældsposter hos almindelige danskere, der ikke er over 1000 kroner. Det kan for eksempel være biblioteksbøder, parkeringsbøder eller lignende.
Folketinget vil have undersøgelseskommission
Et flertal i Folketinget beslutter at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge de mange møgsager, der har plaget Skat i 10 år.
Den uafhængige undersøgelseskommission skal undersøge, om der er grundlag for at drage nogen til ansvar for svigt i Skat. Kommissionen skal samtidigt komme med bud på, hvor tingene kan gøres anderledes i fremtiden.
Danskerne skylder næsten 100 milliarder kroner
En analyse fra PwC viste i april 2017, at danskerne samlet skylder Skat omkring 98 milliarder kroner. Et tal, der er vokset meget, siden september 2015, hvor den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) blev stoppet.
Det er dog langt fra al gæld, der kan inddrives, og Skat skelner mellem inddrivelig og ikke-indrivelig gæld.
I analysen fra april konkluderes det, at det realistiske tilgodehavende har en værdi på omkring 20 milliarder kroner. Det er 13 milliarder kroner lavere end den seneste opgørelse, men ifølge Skatteministeriet er det forkert, når flere medier har skrevet, at Skat har opgivet at inddrive gæld for 80 milliarder kroner.
Nedjusteringen af størrelsen på det realistiske tilgodehavende skyldes ifølge Skatteministeriet en mere finmasket regnskabsteknisk opgørelse og ikke, at Skat har opgivet at inddrive gæld.
2016
Svag regnskabsforvaltning
I september 2016 revser Statsrevisorerne Skat for ottende år i træk.
Skats regnskabsforvaltning er fortsat så svag og utilstrækkelig, at der er risiko for tab for staten. Der er også risiko for, at opkrævningen af skat fra borgere og virksomheder er sket på et ukorrekt grundlag, skriver Statsrevisorerne.
2015
Skrottet it-system
Skat stopper i begyndelsen af september 2015 den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).
EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet forældet gæld. EFI rummer så mange fejl, at en rapport anbefaler helt at skrotte det milliarddyre system.
EFI's kollaps har medført, at Skat inddriver danskernes gæld til det offentlige delvist manuelt, indtil man har fundet en anden løsning. Det har fået gælden til at eksplodere til 92 milliarder kroner.
Skyldnere kan ikke længere få faste afdragsordninger. Sagsbehandlingstiden trækker ud langt over det rimelige.
Desuden er det stort set umuligt at få tilsendt opgørelser over borgernes skattegæld. Det siger advokater, revisorer og gældsrådgivere ifølge Berlingske.
2015
Svindel med udbytteskat
Skat anmelder i slutningen af august 2015 skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet.
Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter. Siden har Skat flere gange opjusteret beløbet, som nu er oppe på 12,3 milliarder kroner.
Skat ignorerer dansk skattely i Schweiz
En opsigtsvækkende sag oprulles, da et internationalt konsortium af journalister afslører, at den multinationale bank HSBC i 2007 havde skjult 666 milliarder kroner for private kunder i deres schweiziske afdeling.
Oplysningerne blev lækket tilbage i 2009, da en tidligere it-medarbejder i banken kopierede data og dokumenter og overdrog dem til myndighederne.
Men selvom Skat var klar over, at listen med potentielle skattesyndere eksisterede, undlod man i seks år at bede om at få den udleveret. Det til trods for, at myndigheder i lande som Belgien, Frankrig, Storbritannien og Grækenland i samme periode inddrog restskat for et større milliardbeløb.
Ifølge Politiken havde 314 kunder med tilknytning til Danmark placeret 4,8 milliarder kroner i HSBC i årene 2005-2007.
2014
Hård kritik af Skat i Kasi-sag
Seks medarbejdere i Skat bliver i 2013 genstand for en intern disciplinær undersøgelse i en sag om håndtering af en række private kontrolsager.
Sagen afsluttes i september året efter, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser, og at den ene af forseelserne angår en "forvaltningsmæssig ulovlig disposition".
Blandt de krænkede er fotomodellen Camilla Vest og erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen, der blev hovedrig ved at distribuere Pandora-smykker i Tyskland.
Samlet set bliver der derfor tildelt fire disciplinære sanktioner; en advarsel, en irettesættelse og to sanktioner skærpes, idet to personer bliver overført til andet arbejde.
I 2013 sendte Skat en personlig undskyldning til Jesper Nielsen, hvor man blandt andet kaldte behandlingen af ham for stærkt kritisabel, ulovlig og helt utilstedelig.
2013
Mange fejlagtige ejendomsvurderinger
Ifølge Rigsrevisionen stemte Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke overens med de priser, som husene blev handlet til.
Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.
De fejlbehæftede ejendomsvurderinger ventes ifølge Politiken at løbe op i omkring ni milliarder kroner, når boligejere i 2019 skal kompenseres for at have betalt for meget i ejendomsskat.
2010
Helle Thorning-Schmidts skattesag
BT skriver i juni 2010, at den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz, hvor han arbejder.
I september samme år konkluderer Skat efter at have undersøgt sagen, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark.
Syv dage før Folketingsvalget i 2011 offentliggør BT afgørelsen i Thorning-Kinnock-parrets skattesag. Det får daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (tidligere SF) til at bede om en redegørelse fra henholdsvis sin departementchef i Skat, Peter Loft, og direktør for Skat i København Erling Andersen.
De to redegørelser tegner et modstridende billede af forløbet, og der opstår mistanke om, at Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at påvirke skattesagen.
2005
Det nuværende Skat dannes ved en stor fusion mellem 273 kommunale skatteforvaltninger og otte Told & Skatteområder.
Det skaber en samlet virksomhed med cirka 10.000 medarbejdere. Antallet af medarbejdere er siden faldet til omkring 6000.
