Politik

I dag kommer den nye indfødsretsprøve: Kan du bestå den seneste?

En bestået indfødsretsprøve er et af flere krav, der skal opfyldes for at blive dansk statsborger. Bliv klogere på de øvrige og test dig selv nederst.

Næsten 3.500 håbefulde statsborgerskabs-aspiranter skal onsdag testes i deres viden om det danske samfund, kultur og historie.

For at bestå skal prøvedeltagerne besvare mindst 32 af de 40 spørgsmål korrekt, men det er sandsynligvis langt fra alle, der kommer til at klare det krav.

Ved seneste prøve i december 2016 bestod 67,5 procent af deltagerne på landsplan. Hos IA Sprog i København, hvor 209 personer onsdag eftermiddag skal testes, er forventningen ikke, at det tal vil blive meget højere.

- Sidste gang bestod 57 procent hos os, og jeg tror, det vil ligge omkring 60 procent den her gang, siger Marie Prytz, der er prøveansvarlig hos IA Sprog, til TV 2.

Kan ikke læse op på alle spørgsmål

Hun forklarer, at prøven, der varer 45 minutter, er uden hjælpemidler. 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor er der mulighed for at læse op.

Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

Ifølge Marie Rytz er det meget individuelt, hvor de største udfordringer ligger.

- Måske er der mange af de svagere deltagere, der har svært ved de aktuelle spørgsmål, som de ikke kan læse op på. Men forrige gang (juni 2016, red.) var det især spørgsmålet om Olsen Banden, der gav problemer, fordi svarmulighederne lå så tæt op ad hinanden, siger hun.

Spørgsmålet fra prøven i juni 2016 lød: Hvornår havde den første Olsen Banden-film premiere? 1971, 1970 eller 1968.

Kritik af prøven

Indfødsretsprøven blev efter folketingsvalget i 2015 gjort sværere at bestå. Ved den første prøve i juni 2016 dumpede to ud af tre, og prøven blev efterfølgende kritiseret for sin sværhedsgrad.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) erkendte, at det pågældende spørgsmål om Olsen Banden var for svært, men hun afviste at lave de store ændringer i prøven.

- Vi har analyseret resultaterne af prøven. Folk har forberedt sig for dårligt. Det kan vi se ved, at spredningen af forkerte svar er hulter til bulter. Man har også fulgt for lidt med i, hvad der er sket i det danske samfund i de seneste måneder, sagde Inger Støjberg om den høje dumpeprocent.

Sværere at blive dansk statsborger

Ved den seneste prøve i december 2016 kom beståelsesprocenten som nævnt op på 67,5 procent, men ifølge Eva Ersbøll, der seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, er det generelt blevet sværere at blive dansk statsborger de senere år.

Det skyldes dog ikke kun, at prøven er blevet vanskeligere at bestå.

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har nemlig også skruet på flere af de andre betingelser, der skal opfyldes, for at komme i betragtning til et dansk statsborgerskab, siger hun.

- Generelt er det blevet meget sværere at få et dansk statsborgerskab, og der er kommet flere krav. Vi har de strengeste sprogkrav i Europa, og der er meget hårde selvforsørgelseskrav, som en del mennesker kommer i klemme med, siger Eva Ersbøll til TV 2.

- Og hvis man dertil lægger, at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse også er blevet strammet, samt at der efter folketingsvalget i 2015 gives langt færre dispensationer, må man sige, at reglerne er blevet virkelig strenge, tilføjer hun.

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Danmark skiller sig ud

Som et af de eneste lande i verden har de danske politikere hænderne helt nede i bolledejen, når det kommer til tildeling af statsborgerskab.

Hvis alle betingelserne er opfyldt, kommer de pågældende navne på et lovforslag, som Folketinget stemmer om to gange om året. Men først når der er flertal, får ansøgerne et dansk pas.

Er alle betingelser ikke opfyldt kan Folketingets Indfødsretsudvalg dog vælge at dispensere. Ifølge Eva Ersbøll ville det dog være lettere og hurtigere, hvis systemet blev gjort administrativt med faste retningslinjer, i stedet for at politikerne skal tage stilling fra sag til sag.

- Set med ansøgerøjne giver den nuværende ordnng en meget lang sagsbehandlingstid. Der er stor usikkerhed forbundet med det, og hvis folks forhold ændrer sig i den tid, de er på lovforslaget, kan de blive taget af, siger Eva Ersbøll.

Testen bliver offentliggjort onsdag eftermiddag, og du kan naturligvis teste dig selv her på tv2.dk senere i dag.

Test dig selv i prøven fra december 2016 her.

Indfødsretsprøven

  1. Kan regeringen bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en retssag?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvornår bliver man myndig i Danmark?

  3. Danmark var ét af 51 lande, der var med til at grundlægge De Forenede Nationer (FN). I hvilket år blev FN grundlagt?

  4. Hvilken af følgende instanser har ansvar for politiet?

  5. Hvilket af følgende selvstyreområder er ikke en del af Det Danske Rigsfællesskab?

  6. Hvor ofte skal der ifølge den danske grundlov være folketingsvalg i Danmark?

  7. Hvem skal betale kirkeskat i Danmark?

  8. Hvor mange år er en lang videregående uddannelse normalt normeret til?

  9. Hvilken rettighed er sikret i den danske grundlov?

  10. Hvornår blev kvinder valgbare og fik valgret ved parlamentariske valg?

  11. I 1933 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre et forlig, der skulle løse økonomiske og sociale problemer i samfundet. Hvilket forlig?

  12. Hvad kaldes den historiske periode omkring 1700-tallet, hvor ideer om kritisk tænkning, fornuft og frihed blev udbredt i Danmark?

  13. Hvem af følgende personer var i 1800-tallet en vigtig inspirationskilde til oprettelsen af folkehøjskoler i Danmark?

  14. Hvem af følgende personer er en berømt dansk filosof, der levede fra 1813-1855, og som især var optaget af eksistentielle spørgsmål?

  15. Ved Jordskredsvalget i 1973 blev 3 nye partier valgt til Folketinget. Hvilke?

  16. Hvilke lande samlede Margrete 1. fra 1397-1523 i Kalmarunionen?

  17. Der kom knap 240.000 krigsflygtninge til Danmark efter 2. verdenskrigs afslutning. Fra hvilket land?

  18. Kan et ægtepar blive skilt uden først at være separeret i en periode?

  19. Hvor ofte afholdes der valg til Europa-Parlamentet?

  20. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarkshistoriens kendte kunstnere. Hvad er han især kendt for?

  21. I 1807 blev København bombarderet og Danmarks flåde erobret. Af hvilket land?

  22. I 2014 dannede en lille gruppe borgere i Vendsyssel en forening, der kaldes Venligboerne. Hvad er foreningen primært kendt for at støtte?

  23. Kan én minister lede flere ministerier?

  24. Hvad krævede Tyskland af den danske regering ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940?

  25. Hvem er de primære aftaleparter, når der skal indgås kollektive overenskomster om fx løn, pension og arbejdsforhold?

  26. Hvem af følgende personer overtog tronen i 1588 og har blandt andet opført Rundetårn og Rosenborg Slot i København?

  27. Hvad hedder kongefamiliens hjem i København?

  28. Hvilken instans har i Danmark ansvaret for driften af de offentlige sygehuse?

  29. Hvornår blev Nordslesvig – i dag kaldet Sønderjylland – genforenet med Danmark?

  30. Hvad hedder instruktøren, der instruerede den populære filmserie om Olsenbanden og tv-serien Matador?

  31. Hvornår fik homoseksuelle samme rettigheder og pligter ved indgåelse af ægteskab som alle andre borgere?

  32. Hvem skrev i 1722 komedien Jeppe på Bjerget?

  33. I 1849 underskrev Frederik 7. en lov om at afskaffe enevælden og indføre en fri forfatning for borgerne. Hvad hedder denne lov?

  34. Hvem skrev omkring 1200-tallet værket Gesta Danorum, som anses for at være den første samlede Danmarkshistorie?

  35. Hvem skrev i 1819 digtet Der er et Yndigt Land, som senere hen blev Danmarks nationalsang?

  36. I hvilken af følgende olympiske discipliner vandt Danmark en guldmedalje ved sommerOL i Rio de Janeiro 2016?

  37. Hvad hedder den nuværende formand for Folketinget?

  38. Hvilken tradition er vi i de seneste år begyndt at fejre i Danmark den 31. oktober?

  39. I oktober 2016 blev samtalebogen De dybeste rødder af Thomas Larsen udgivet. Hvilken kongelig person fortæller i samtalebogen om Danmark og danskerne?

  40. . Hvilket svensk, dansk og norsk flyselskab blev i 2016 dannet for 70 år siden?