Politik

Her er den nye indfødsretsprøve: Test dig selv - kan du få dansk statsborgerskab?

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv her.

Næsten 3.500 håbefulde statsborgerskabs-aspiranter er onsdag eftermiddag blev testet i i deres viden om det danske samfund, kultur og historie.

Det er sket 51 forskellige steder i landet ved den såkaldte indfødsretsprøve.

En bestået indfødsretsprøve er et af flere krav, som udlændinge skal opfylde for at blive dansk statsborger. Mindst 32 af de 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Læs mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger her og nederst i artiklen.

Prøven, der varer 45 minutter, er uden hjælpemidler. 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor er der mulighed for at læse op inden. Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

Kritiseret for at være for svær

Indfødsretsprøven bliver afholdt to gange om året og blev lavet om med virkning fra juni 2016, hvor den blev gjort sværere.

Ved prøven i juni 2016 bestod kun omkring en tredjedel, men i december 2016 var beståelsesprocenten steget til 67,5 procent.

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?

  1. Må en dommer bære symboler, der viser hans eller hendes religiøse eller politiske overbevisning?

    Du har 0 rigtige

  2. I 1870'erne opstod der en arbejderbevægelse i Danmark. Hvilket parti organiserede arbejderne i denne bevægelse sig i?

  3. I 1970'erne kom der mange gæstearbejdere til Danmark. Hvilke lande kom de fleste af dem fra?

  4. Hvilken forfatter har blandt andet skrevet "Lykke-Per"?

  5. I 1800-tallet blev der grundlagt en bevægelse, hvor bønder slog sig sammen om blandt andet at oprette mejerier og brugsforeninger. Hvilken bevægelse?

  6. Hvornår ophørte unionen mellem Danmark og Norge?

  7. Hvilken dansk forfatter har skrevet "Den afrikanske farm", der udkom i 1937?

  8. Hvilken dansk fysiker modtog i 1922 Nobelprisen i fysik?

  9. Hvem vedtager lovforslag?

  10. I 1814 blev der indført en reform om skolepligt i Danmark. Hvor mange år skulle børn ifølge denne reform gå i skole?

  11. I 2002 besluttede Folketinget, at danske soldater skulle deltage i en international indsats. Hvor henne?

  12. Hvilken dansk komponist er kendt i hele verden for blandt andet sine operaer?

  13. Hvilken international organisation har et folkevalgt parlament, hvor Danmark har 13 medlemmer?

  14. Hvem har den dømmende magt?

  15. Hvornår besluttede Folketinget, at man ikke ville have atomkraft i Danmark?

  16. Adam Oehlenschläger skrev i 1819 et digt, som senere blev Danmarks nationalsang. Hvad hedder digtet?

  17. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark?

  18. Hvilken avis udkom første gang den 3. januar 1749?

  19. Hvornår skal en borger, der bliver anholdt, senest stilles for en dommer?

  20. Ombudsmanden er en kontrolinstans i forhold til offentlige myndigheders afgørelser. Hvem vælger ombudsmanden?

  21. Hvornår blev grundloven senest ændret?

  22. Hvilken rettighed fik kvinder i Danmark i 1973?

  23. Hvad er den næststørste trosretning i Danmark?

  24. Hvad kaldes perioden i første halvdel af 1800-tallet, hvor den danske kultur blomstrede?

  25. Hvilket af følgende områder har Septemberforliget fra 1899 i særlig høj grad haft betydning for?

  26. Hvad hedder den tidligere statsminister, der blev generalsekretær for NATO i 2009

  27. Skal en minister være medlem af Folketinget?

  28. I hvilken historisk periode regerede Christian 4.?

  29. Hvad er Vilhelm Hammershøi, der levede fra 1864-1916, kendt for?

  30. Hvornår kom Martin Luthers protestantiske ideer til Danmark?

  31. I hvilket erhverv arbejdede hovedparten af befolkningen i slutningen af 1800-tallet?

  32. Hvem er LO repræsentant for, når der skal forhandles kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked?

  33. Hvad var forfatteren og dramatikeren Ludvig Holberg en vigtig repræsentant for i Danmark?

  34. Hvad var gennem 1970'erne et af de vigtigste politiske temaer i dansk politik?

  35. Danmark har et retsforbehold i forhold til samarbejdet i EU. I 2015 stemte man om at ophæve dette. Hvad stemte flertallet af dem, der stemte?

  36. Hvad hedder formanden for Socialdemokratiet?

  37. Hvilket parti indgår i regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti?

  38. Hvilken by er i 2017 Europæisk Kulturhovedstad

  39. Hvilket 100 års jubilæum blev markeret i marts 2017?

  40. I foråret 2017 blev der søndag aften kl. 20.00 sendt en programserie på DR1. Hvad var temaet for denne programserie?

Afstemning

Bestod du indfødsretsprøven?

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix