DF får nej til dyrepoliti - igen
Der skal i langt højere grad gribes ind overfor dyremishandlere. Derfor vil DF kæmpe videre for at få oprettet et dyrepoliti.
- Det er ikke en rusten cykel, vi taler om. Det er levende væsner. De risikerer at dø. Det er simpelthen ikke godt nok.
Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, understregede sin pointe flere gange under dagens samråd med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Her bad hun og retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) endnu engang justitsministeren om et dyreværnspoliti. Men igen fik DF, der har opbakning fra Socialdemokratiet, et 'nej'.
Hvalpefabrikker og udmagrede ponyer
Der er mange dyremishandlingssager, anførte Karina Due, og fortalte om kyniske 'hvalpefabrikker' og udmagrede ponyer med mider i pelsen og uklippede hove.
- Det største problem er: Hvor ligger ansvaret? Vi hører gang på gang, at folk oplever at blive henvist til Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse, når de ringer til politiet, sagde hun som begrundelse for at bede ministeren overveje et dyreværnspoliti.
Det har længe været Dansk Folkepartis store ønske. Sidste år blev 100-året for Danmarks første dyreværnslov fejret nogenlunde samtidig med, at strafferammen for dyremishandling blev hævet, og det blev gjort nemmere at fratage folk retten til at holde dyr.
Også dengang gentog Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører sit ønske:
- Vi vil gerne tage nogle større skridt, og vi arbejder benhårdt på at få indført et dyrepoliti. Der skal være kontant afregning ved kasse 1, hvis man mishandler dyr, sagde Karina Due til TV 2.
Minister vil give politiet arbejdsro
Siden dengang har en arbejdsgruppe under Justitsministeriet kigget området efter i sømmene og foreslået en række tiltag, der skal ruste politiet bedre til vanrøgtssagerne.
Derfor vil justitsministeren heller ikke bøje sig for kravet om et dyreværnspoliti nu.
- Jeg forstår godt intentionen bag ønsket om et egentligt dyrepoliti. Overtrædelser af dyreværnsloven kan være vanskelige at håndtere og kræver særlig ekspertise. Men det er ikke umiddelbart vejen at gå at gå bort fra vores enhedspoliti, lød det under dagens samråd fra Søren Pape Poulsen, der understregede, at "mishandling og vanrøgt af dyr er dybt forkasteligt".
Han vil i stedet give de tiltag, der er ved at blive iværksat, en chance for at virke, før han vil se på, om hele systemet skal laves om.
DF: Tvivl skal komme dyr til gode
Det drejer sig for eksempel om at uddanne og efteruddanne landets politifolk, så de er bedre klædt på til at kunne håndtere den slags sager, om faglige koordinatorer i politikredsene, der skal være specialister i dyresager, og i det hele taget om en omorganisering, så både visitationen og behandlingen af sagerne kan glide bedre.
Den nuværende visitation er blandt Dansk Folkepartis kritikpunkter. At folk oplever at blive henvist til for eksempel Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet eller Dyrenes vagtcentral, når de ringer til politiet.
Dansk Folkeparti har en række krav:
- Borgere skal have et nummer at ringe til, når de oplever eller har mistanke om dyremishandling, så ansvaret ikke skal ligge hos frivillige eller private organisationer.
- Der skal være ensretning, så man får samme behandling, uanset hvor i landet man befinder sig.
- Sagsbehandlingstiden skal bringes ned. Der skal reageres hurtigere, når der er mistanke om dyr i nød.
- Og tvivlen skal komme dyrene til gode. DF vil gøre det muligt at tvangsfjerne dyr, mens en sag bliver undersøgt.
- Et dyreværnspoliti, der er eksperter i dyreværnssager og har ressourcer til at efterforske, så der bliver grebet ind, inden det går galt. DF og S har tidligere foreslået et dyrepoliti som et to-årigt forsøg.
- Jeg skal ikke ud at være sagsbehandler
Men justitsministeren fastslog altså, at regeringen hellere vil "styrke politiets indsats på området" end at oprette en særlig politistyrke til dyresager.
- Jeg synes, at fagligheden og måden at gøre det på er det vigtigste - ikke organiseringen, sagde Søren Pape Poulsen.
Samtidig åbnede han op for nærmere drøftelser af blandt andet fjernelse af dyr, mens en sag mod ejeren efterforskes, så de ikke kan lide yderligere overlast.
- Jeg skal ikke ud at være sagsbehandler på det her. Jeg forstår godt, at folk kan undre sig, men det konkrete må vi nok overlade til politiet. Men hvis der er et hul i loven, så må vi jo snakke om det.
Folk bliver dømt igen og igen
Karina Due efterlyste også mere opfølgning.
- Det nytter jo ikke at frakende folk retten til at have dyr, hvis man ikke følger op. Det gør man jo åbenbart ikke, når personer bliver dømt igen og igen.
Og ministeren gentog, at "hvis vi har en lov, der ikke virker, så skal vi selvfølgelig kigge på det".
- Vi kommer aldrig derhen, at vi til enhver tid kan undgå, at det sker. Derfor håber jeg inderligt, at de ting, vi har sat i søen her, kommer til at virke, og så må vi følge op. Og måske i forligskredsen tage nogle drøftelser, om der er noget, vi skal se nærmere på, Det er i hvert fald kun den gode vilje, lød det fra ministeren.
Aner lys forude
Selvom der nu endnu engang er sagt nej til et dyreværnspoliti, så var dyrevelfærdsordføreren tilfreds efter dagens samråd. Karina Due er "overhovedet ikke" nedslået.
- Jeg synes, at der var lidt opblødning fra ministerens side, så jeg aner lidt lys forude. Det er klart, at vi skal have snakket noget mere om det, men bare det at ministeren åbner op for, at vi kan indgå i et samarbejde og en snak om det, det ser jeg som rigtig gode toner nu.
I kan vel snart samle et flertal for det, når der er opbakning fra Socialdemokratiet?
- Vi gør det lige så snart, vi kan. Det kan jeg godt love dig. Vi har kæmpet for det her i så mange år, og vi fortsætter, indtil det er en realitet. Vi helmer ikke.