Politik

V giver grønt lys: Flertal for at afskaffe blasfemiparagraf

Efter en debat, der strakte sig over to gruppemøder, giver Venstre grønt lys for at stemme for afskaffelse af blasfemiparagraf. Dermed er der flertal.

På fredag bliver den kontroversielle paragraf 140 i straffeloven, den såkaldte blasfemiparagraf, efter alt at dømme fjernet. Nu står det nemlig klart, at der er flertal for at vedtage et forslag fra Enhedslisten (EL) om at afskaffe paragraffen. Forslaget skal anden- og tredjebehandles i Folketinget torsdag og fredag.

Det sker, efter Venstre på et gruppemøde tirsdag har besluttet at give grønt lys for en afskaffelse af blasfemiparagraffen. Det var Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der efter gruppemødet kunne fortælle TV 2, at der nu var opbakning fra Venstre til at støtte afskaffelsen af paragraffen.

Men det skete ikke uden sværdslag i Venstres folketingsgruppe. Mandag måtte V udskyde en beslutning om stillingtagen til forslaget til tirsdag efter en lang debat blandt gruppemedlemmerne om den omstridte paragraf.

- Vi fortsætter diskussionen i morgen, men den undersøgelse, som viser, det ikke har givet problemer at afskaffe den i andre lande, gør selvfølgelig indtryk, sagde Venstres retsordfører Preben Bang til TV 2 efter gruppemødet mandag på Christiansborg.

Den såkaldte blasfemiparagraf har hidtil været straffelovens paragraf 140, som lyder: "Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

I marts førstebehandlede Folketinget et lovforslag fra Enhedslisten om at ophæve paragraffen, hvor det stod klart, at Dansk Folkeparti (DF), SF, De Radikale var klar til at fjerne paragraffen. Alternativet besluttede også at støtte en afskaffelse efter en afstemning blandt alle medlemmer i partiet, hvor 69 procent af medlemmerne stemte for en afskaffelse.

 

K og LA for en afskaffelse

De to regeringspartier Konservative og Liberal Alliance (LA) har tilkendegivet, at man egentlig helst så paragraffen afskaffet - blandt andet har kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) talt varmt for en afskaffelse.

- Vi er nået til et punkt, hvor vi må af med paragraffen. Tiderne har ændret sig i forhold til i 1866, hvor paragraffen blev indført. Vi diskuterer ytringsfrihed rigtig meget, og nu er det naturligt at sætte en proces i gang for at afskaffe paragraffen, har hun sagt til Kristeligt Dagblad.

Men det har også stået klart, at VLAK-regeringens samlede stillingtagen kunne være uafklaret til det sidste - blandt andet på grund af diskussionen blandt Venstres folketingsmedlemmer.

I Island og Norge har man haft tilsvarende blasfemiparagraffer i straffeloven, men i de to lande blev paragraffen fjernet i 2015 - mens Sverige, der har haft en paragraf, der lignede den danske, fjernede den allerede i 1970.

Sjældent i brug

I Danmark har paragraffen meget sjældent været i brug, og kun to gange siden den nuværende straffelov blev indført i 1930, er nogen blevet dømt i sager, hvor der har været rejst tiltale efter den. Det skete i 1938 og i 1946. I 1971 blev Danmarks Radio (DR) frifundet i blot den tredje retssag herhjemme, hvor blasfemiparagraffen har været i brug i retten. To programchefer blev tiltalt, men altså frifundet, efter sangerinden Trille i tv havde sunget sangen 'Øjet', som, anklagemyndigheden mente, var blasfemisk.

I mindst 12 andre tilfælde har anklagemyndigheden vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale efter blasfemiparagraffen. Det skete blandt andet i 2006 i sagen om de såkaldte Muhammed-tegninger.

Men i det, der altså blot er den fjerde sag herhjemme i 87 år, risikerer en 42-årig mand den 7. juni ved retten i Aalborg at blive dømt efter en paragraf, der kan være afskaffet, når han møder i retten. Den 42-årige er tiltalt for at have brændt et eksemplar af Koranen af og bagefter lagt afbrændingen på Facebook. Ifølge Nordjyske.dk er retsmødet i sagen mod ham fastsat til onsdag den 7. juni. Den 42-årige risikerer en bøde, hvis han bliver dømt.