Politik

Gulerødder i stedet for pisk: Planen, der skal lykkes for Løkke

Regeringen vil have danskerne til at blive på arbejdsmarkedet i deres nye 2025-plan. En plan, det er vigtigt at få DF med på.

Tirsdag præsenterede regeringen dens 2025-plan, der med regeringens egne ord, skal skabe et land, der er stærkere, tryggere og mere robust. Regeringen vil konkret skabe flere jobs i hele Danmark, skabe stærkere virksomheder, en sund offentlig økonomi og få styr på flygtningestrømmen. 

Et af hovedpunkterne i 2025-planen er, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, og at flere skal lægge penge til side til deres pension.

Men det er kun Dansk Folkeparti, der er inviteret med til forhandlingerne om det såkaldte tilbagetrækningsudspil, der omhandler, hvornår danskerne kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

- Regeringen lægger vægt på at få forhandlet en aftale på plads med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, inden sommerferien, fortæller TV 2s politiske redaktør Anders Langballe, der mener, at pensionsudspillet er strikket sådan sammen, at der er en god mulighed for, at Dansk Folkeparti og regeringen kan lave en aftale. 

- Det er en helt central øvelse for Løkke at få splittet Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, siger Anders Langballe med henvisning de to partiers seneste kinddans, hvor de forleden i fællesskab lagde massivt pres på regeringen, der måtte droppe at hæve pensionsalderen.

Forinden havde de to partier på fælles brevpapir udsendt en pressemeddelelse, hvor de krævede en undersøgelseskommission nedsat, der kunne kulegrave krisen i Skat.

Anders Langballe mener, at vi får en aftale om senere pensionsalder med frivillige elementer, der skal gøre det muligt.

Økonomiske gulerødder i stedet for pisk

Efter at regeringen for nylig måtte droppe at hæve pensionsalderen, vil den i stedet give folk en gulerod for at blive længere på arbejdsmarkedet.

Resultatet er pensionsudspillet ’Flere år på arbejdsmarkedet’ med i alt 13 tiltag, som har til mål at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Alle 13 tiltag kan ses nederst i artiklen. Udspillet skal ifølge regeringen være med til at få 60.000 flere i arbejde samt et økonomisk råderum på omkring 50 milliarder kroner i 2025.

- Det er jo den politiske nødvendighed, der har indfundet sig hos regeringen, lyder det fra TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe.

Regeringen vil blandt andet give de danskere, der har indbetalt til efterløn, mulighed for at få pengene udbetalt skattefrit.

Derudover skal det fremover være muligt at få en højere folkepension, hvis man venter med at få den udbetalt.

Reglerne er i dag, at man får tillæg til sin folkepension, hvis man vælger at vente med at få den og forlader arbejdsmarkedet senere. I 2025-planen foreslås det, at danskerne kan vælge at få udbetalt den højere pension over ti år, hvor tillægget gøres tilsvarende højere i de enkelte år.

Det vil betyde, at folkepensionen bliver 11 procent højere i ti år, hvis man udsætter sin folkepension med bare ét år.

For få erhvervsaktive over 60 år

Finansminister Kristian Jensen (V) fortalte under præsentationen af planen, at andelen af danskere over 60 år, som vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, er steget markant.

 - Den udvikling skal vi understøtte yderligere, lød det fra finansministeren.

TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, vurderer, at regeringens belønningsstrategi hænger sammen med, at den danske økonomi er i bedring.

- Regeringen kan nu bruge gulerødder i stedet for pisk til at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, lyder det fra Ole Krohn.

Det længere arbejdsliv skal ifølge planen, sammen med en række andre reformer, give 15 milliarder kroner i statskassen, som blandt andet skal finansiere skattelettelser.

Kristian Jensen kalder regeringens plan for ambitiøs, men understreger, at udviklingen ikke er lige så positiv som i Norge og Sverige.

- Derfor ønsker vi at tage en række initiativer til at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, lød det fra Kristian Jensen.

Tvungen pensionsopsparing

Udover at regeringen vil have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, så skal vi også blive bedre til at lægge penge til side til vores pensionstilværelse. Regeringen lægger derfor op til at bruge 2,5 milliarder kroner på skattefradrag, så folk lægger til side til deres pension.

I regeringens udspil står der, at ’det skal være mere attraktivt at sætte pengene ind på pensionsordningen frem for at bruge dem’.

Regeringen vil desuden gradvist indføre en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger. Der er i dag omkring 750.000 voksne danskere, der slet ikke - eller ikke i tilstrækkeligt omfang - sparer op til deres alderdom. Det kan blandt andet skyldes, at de i længere perioder har været udenfor arbejdsmarkedet, eller at de er selvstændige og ikke har en pensionsordning.

For disse personer ønsker regeringen at indføre en tvungen opsparing på to procent af indkomsten, som skal indfases gradvist fra 2019 til 2026.

Udspillet sigter også mod at give incitament til at spare op til pension for de omkring 900.000 danskere, for hvem det er tvivlsomt, om det kan betale sig at spare op. Det hænger sammen med, at hvis man som pensionist har sparet op til sin alderdom, så kan man miste retten til andre sociale ydelser, som andre ældre kan få.

Bedre mulighed for opsparing via aldersopsparing

Regeringen vil desuden gøre det nemmere for danskere at have penge opsparet uden modregning i deres folkepension. Helt konkret bliver beløbet, der kan indbetales på en såkaldt aldersopsparing, forhøjet. Samtidig giver regeringen mulighed for, at danskernes opsparing kan udbetales som livsvarige ydelser eller over en længere periode som ratepension.

Aldersopsparing er en pensionsform, som ikke modregnes i folkepensionen eller andre offentlige ydelser. Regeringen vil hæve indbetalingsgrænsen fra 29.600 kroner til 55.000 kroner efter skat i de sidste fem år før folkepensionsalderen. Regeringen forventer, at udspillet vil øge beskæftigelsen med 5-10.000 personer.

- Med det der er fremlagt i dag, mener jeg, at det bliver muligt at lave en aftale med Dansk Folkeparti. Ændringer i pensionsordningen og de sociale ydelser er godbidder til partiet, siger Anders Langballe.

Han mener desuden, at pensionsdelen er et punkt, som der formentlig vil kunne opstå et bredt politisk flertal for, da en stor gruppe mennesker, der ikke lægger til side til pension, ellers kan gå hen og blive en bombe under samfundsøkonomien, da danskerne lever længere, end man havde forventet, da man sidst justerede pensionsalderen med Velfærdsaftalen i 2006.

- Det er en udfordring, som er bredt anerkendt, og som regeringen skal have håndteret, lyder det fra redaktøren.

Som det er i dag, vil de årgange, der er født i 1950'erne og 1960'erne få tre til fire år mere på folkepension, end årgangene født efter årtusindeskiftet. Det viste en oversigt fra Finansministeriet forleden.

Planen mangler substans i forhold til de unge

Var der nogle, der blev overset i 2025-planen var det de unge. Regeringen kom ikke med konkrete planer for, hvordan SU-systemet ifølge VLAK-regeringen fremadrettet bør indrettes.

TV 2s politiske redaktør vurderer, at punkter som SU og fremdriftsreform er noget, som regeringen vender tilbage til i løbet af efteråret eller til foråret.

- Selvom der ikke kom noget konkret, så signalerede regeringen i dag, at den har høje ambitioner til SU-reformen, fortæller Anders Langballe.

Ifølge TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, må det manglende løft af sløret for regeringens plan i forholdt til de unge være utilfredsstillende for erhvervslivet.

- Erhvervslivet må savne konkrete planer for, hvordan de unge hurtigere kommer igennem uddannelsessystemet i stedet for, at mange danskere har sabbatår.

Ole Krohn efterlyser desuden regeringens svar på, ad hvilke konkrete veje Danmark bør gå for at øge produktiviteten i Danmark samt at mindske sygefraværet på arbejdspladserne.

De ubesvarede spørgsmål

TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, fortæller, at regeringen skal i gang med forhandlinger til efteråret om vækstpakker til erhvervslivet og skattelettelser til danskerne.

- Der bliver det mere broget. Det er svært at se, hvordan en aftale om skattelettelser skal falde på plads. Særligt, hvis regeringen holder fast i, at der skal være skattelettelser i toppen af indkomsterne.

Anders Langballe peger på, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er meget enige om, at topskatten ikke skal sættes ned, hvilket er Liberal Alliances mærkesag.

Disse 13 punkter skal få danskerne til at arbejde længere

  1. Mulighed for at spare mere op uden modregning - målretning af aldersopsparing.

  2. Pulje til håndtering af samspilsproblemet, som udmøntes i Jobreform fase II.

  3. Obligatorisk pensionsopsparing for lønmodtagere og overførselsmodtagere, som ikke eller kun i meget begrænset omfang indbetaler til pension.

  4. Pensionsudbetalingsalderen harmoniseres med efterlønsalderen for nye kontrakter.

  5. Forhøjelse af udbetalingsperioden for ratepensioner med 5 til 30 år.

  6.  Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

  7. Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension.

  8. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til folkepension.

  9. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrecheck.

  10.  Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til førtidspension.

  11. Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere.

  12. Nedsættelse af integrationsydelsen med to procent.

  13. Afskaffelse af dansktillægget og indførelse af danskbonus.

Kilde Ritzau, "Flere år på arbejdsmarkedet".