Politik

Venstre klar til opgør med blasfemiparagraffen

Efter intens debat om blasfemiparagraffen på et gruppemøde mandag træffer Venstre den endelige beslutning tirsdag.

Venstre afgør i morgen, om partiet er klar til at støtte, at blasfemiparagraffen bliver ophævet. Hvis det sker, ventes blasfemiparagraffen afskaffet på fredag.

- Vi fortsætter diskussionen i morgen, men den undersøgelse, som viser, det ikke har givet problemer at afskaffe den i andre lande, gør selvfølgelig indtryk, siger Venstres retsordfører Preben Bang til TV 2 efter et gruppemøde på Christiansborg i Venstre.

Han understregede dog, at der havde været en intens debat om emnet på gruppemødet, og at Venstre ikke kunne træffe en endelig afgørelse i spørgsmålet før tirsdag.

Den såkaldte blasfemiparagraf har hidtil været straffelovens paragraf 140, som lyder: "Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

I marts førstebehandlede Folketinget et lovforslag fra Enhedslisten om at ophæve paragraffen, hvor det stod klart, at Dansk Folkeparti (DF), SF, De Radikale og Alternativet er klar til at støtte forslaget. Alternativet tog beslutningen om at stemme for efter en afstemning blandt alle medlemmer i partiet, hvor 69 procent af medlemmerne stemte for en afskaffelse.

Der har allerede inden, lovforslaget skal 2. og 3. behandles i Folketinget torsdag og fredag, tegnet sig et muligt flertal for at afskaffe blasfemiparagraffen. De to regeringspartier Konservative og Liberal Alliance (LA) har tilkendegivet, at man egentlig helst så paragraffen afskaffet - blandt andet har kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) talt varmt for en afskaffelse.

- Vi er nået til et punkt, hvor vi må af med paragraffen. Tiderne har ændret sig i forhold til i 1866, hvor paragraffen blev indført. Vi diskuterer ytringsfrihed rigtig meget, og nu er det naturligt at sætte en proces i gang for at afskaffe paragraffen, har hun sagt til Kristeligt Dagblad.

Uafklaret

Men det har også stået klart, at VLAK-regeringens stillingtagen kunne være uafklaret til det sidste.

- Jeg kan simpelthen ikke svare på det nu, hvad regeringspartierne vil stemme ved 3. behandlingen af det her lovforslag. Det er tydeligt, at regeringen er uafklaret. Jeg håber, at regeringen beslutter sig for at stemme for at afskaffe paragraffen, sagde LA's politiske ordfører Christina Egelund for en måned siden.

I Island og Norge har man haft tilsvarende blasfemiparagraffer i straffeloven, men i de to lande blev paragraffen fjernet i 2015 - mens Sverige, der har haft en paragraf, der lignede den danske, fjernede den allerede i 1970.

Sjældent brugt

I Danmark har paragraffen meget sjældent været i brug, og kun to gange siden den nuværende straffelov blev indført i 1930, er nogen blevet dømt i sager, hvor der har været rejst tiltale efter den. Det skete i 1938 og i 1946. I 1971 blev Danmarks Radio (DR) frifundet i blot den tredje retssag herhjemme, hvor blasfemiparagraffen har været i brug i retten. To programchefer blev tiltalt, men altså frifundet, efter sangerinden Trille i tv havde sunget sangen 'Øjet', som, anklagemyndigheden mente, var blasfemisk.

I mindst 12 andre tilfælde har anklagemyndigheden vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale efter blasfemiparagraffen. Det skete blandt andet i 2006 i sagen om de såkaldte Muhammed-tegninger.

Men i det, der altså blot er den fjerde sag herhjemme i 87 år, risikerer en 42-årig mand den 7. juni ved retten i Aalborg at blive dømt efter en paragraf, der kan være afskaffet, når han møder i retten. Den 42-årige er tiltalt for at have brændt et eksemplar af Koranen af og bagefter lagt afbrændingen på Facebook. Ifølge Nordjyske.dk er retsmødet i sagen mod ham fastsat til onsdag den 7. juni. Den 42-årige risikerer en bøde, hvis han bliver dømt.